DF-bagland vil scanne flygtninge og indvandrere

Af

Dansk Folkepartis kommunale spidskandidater er fulde af ideer til at finde flygtninge og indvandrere, der hellere vil tilbage til hjemlandet end at blive i Danmark. Partiets næstformand Peter Skaarup mener, at en informationsindsats kan friste flere personer til at rejse tilbage til deres hjemland.

VINK MED EN VOGNSTANG Kommunerne skal ikke drive heksejagt, men flygtninge og indvandrere skal ’scannes’, ’motiveres’ og ’oplyses’ om, at Danmark nu betaler 100.000 kroner mere, for at de forlader landet.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis spidskandidater i landets fem største kommuner.

Kommentarerne kommer efter den kun otte dage gamle ændring af repatrieringsloven, der blev aftalt under dette års finanslovsforhandlinger.

Som led i aftalen bliver der oprettet en pulje på 20 millioner kroner, som kommunerne kan søge tilskud fra, hvis de søsætter projekter, der kan hjælpe flygtninge og indvandrere til at rejse hjem.

Repatrieringsordningen blev etableret i 1984, og blev - primært på grund af mange flygtninge fra det tidligere Jugoslavien - til en decideret lov i 1999. Med et højere beløb og flere rettigheder til især ældre flygtninge og indvandrere.

I Dansk Folkepartis bagland er der alt fra forundring over, at ændringen af loven kommer lige nu, til masser af intellektuel ildkraft, der kreativt peger på, hvad kommunerne skal gøre.

»Ordningen er baseret på frivillighed, men jeg er da godt klar over, at der er en hel række mennesker, som ikke vil det, og så skal vi have indført en møderække, sådan at vi får scannet alle,« siger Lars Skov, spidskandidat for Dansk Folkeparti (DF) til Århus Byråd.

»Hvis vi skal have gang i denne hjemsendelsesordning, og det viser sig, at ingen tager hjem, fordi de tidligere kunne få 10.000 kroner, og nu kan de få 100.000, og de så venter på at få en million næste gang, er vi nødt til at sørge for, at ordningen ikke løber ud i sandet. Vi er nødt til at udarbejde retningslinjer for, hvornår man er i ’risikogruppen’ eller berettiget til ordningen. Det er kun et tilbud, folk skal benytte sig af for deres egen skyld – og for Danmarks skyld,« siger Århus-kandidaten.

I småtingsafdelingen

Spidskandidaten for DF i Aalborg, Tommy Eggers, er positiv overfor initiativet, men vurderer, at ’problemet’ er minimalt i Aalborg:

»Hvis vi har et problem, er det rigtigt, rigtigt lille. Det er virkelig i småtingsafdelingen,« siger Tommy Eggers.

Han er medlem af kommunens beskæftigelsesudvalg, og han vil få arbejdsmarkedschefen til at gøre op, hvor mange potentielle ’udvandrere’, der er i kommunen. Især personer i matchgruppe fire bør være interesseret i at forlade Danmark, vurderer han. Matchgrupperne definerer, hvor tæt den ledige er på jobmarkedet – et er bedst, fem er dårligst.

»Vi har cirka 3.000 kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe fire, men det er altså både danskere og indvandrere – folk, der vil arbejde, og andre, som er knap så interesseret i det. Men hvis vi er nede i 10-15 mennesker, der kan være tale om her, så gider jeg ikke interessere mig for det,« siger Tommy Eggers.

»Hvis vi derimod har 100 stykker i Aalborg, der kunne komme i betragtning, ville jeg spørge, hvordan vi kan få motiveret folk til at rejse. Hvis idéerne koster penge, vil jeg foreslå, at Aalborg søger nogle af de 20 millioner kroner,« siger han.

Det samme bør København gøre, mener Carl Christian Ebbesen (DF), der kandiderer til posten som integrationsborgmester i hovedstaden. Han mener, kommunen skal tage fat i kontanthjælpsmodtagerne.

»De har ikke penge til at rejse hjem, og de personer er kommunen i forvejen i kontakt med. Det er mit håb, at man kan få tid til at tage en ekstra snak med folk. Det kan være 15 minutter til at informere om, hvad denne ordning handler om. Hvis nogle vælger at se på det her negativt, tror jeg, man helt grundlæggende har misforstået ordningen - eller også kan man ikke lide Dansk Folkeparti,« siger han.

Mest konkret af alle fem DF-kandidater, Ugebrevet A4 har talt med, er Alex Ahrendtsen, der er viceborgmester og partiets spidskandidat i Odense:

»Jeg kunne forestille mig, at man ude i Vollsmose-centret havde et kontor, hvor en kommunal medarbejder delte noget materiale ud og oplyste om, at der fandtes denne mulighed. Om det ville virke, ved jeg ikke. Nu tænker jeg bare højt,« siger Alex Ahrendtsen.

Partifællen Freddie H. Madsen, spidskandidat til Esbjerg Byråd og Region Syddanmark, tænker også højt.

»Det kommer så pludseligt det her. Jeg havde ikke forventet, at der kom sådan et lovforslag, men der må jo være brug for det. Ellers havde man vel ikke lavet sådan et lovforslag. Jeg ved det bare ikke,« siger Freddie H. Madsen og fortsætter:

»Vi har i Esbjerg ikke haft den slags problemer – selvfølgelig har vi problemer, men ikke skyderier og al det her knivstikkeri. På nuværende tidspunkt.«

Esbjerg søger nok ikke penge fra puljen, vurderer Freddie H. Madsen.

400.000 per familie

Den samlede økonomi bag aftalen er fortsat uklar, fordi ingen ved, hvor mange, der vil tage imod tilbuddet. I finansloven er der budgetteret med, at 250 personer årligt vil forlade Danmark. En voksen får således i alt 116.954 kroner fremover. Børn under 18 år får 35.651 kroner. Kontanterne får de vel at mærke kun, hvis de bliver i hjemlandet. Repatrieringsordningen skal efter planen revurderes i 2013.

Flygtninge og indvandrere vil også kunne søge støtte til hjemrejsen, til etablering af virksomhed i hjemlandet og få udgifter til medicin betalt. Den samlede pris for en familie med far, mor og tre børn bliver dermed cirka 400.000 kroner.

Repatrieringsordningen er en ren Dansk Folkeparti-idé, som regeringen under de netop overståede finanslovsforhandlinger valgte at sluge.

Tanken er, at flygtninge og indvandrere skal stimuleres til at rejse hjem gennem eksempelvis offentligt betalte rejser til hjemlandet, mener Peter Skaarup, Dansk Folkepartis næstformand.

»I det hele taget ønsker vi en øget informationsindsats om betingelserne for repatriering,« siger han.

Kunne du forestille dig, at man lavede en turistfilm om Afghanistan?

»Ja. Deeet... Jo! Vi vil lade kommunerne komme med de gode idéer,« siger Peter Skaarup.

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kam, kalder initiativet for ’en god pakke’. Han er bare træt af måden, pakken er blevet serveret på.

»Retorikken er negativ og meget lidt hjælpsom i forhold til relationen mellem danskere og indvandrere. Det påstås, at integrationen er slået fejl. Det er jo ikke rigtigt! Vi er ikke lykkedes med alle 100 procent, men det er lykkedes for mange,« siger Andreas Kam.

Han vurderer, at relativt få vil benytte chancen til at rejse hjem. Problemet er derfor, ifølge Andreas Kam, at de, der bliver i Danmark, atter får fortalt, at de ikke fungerer eller hører til.

»Ideen om ’dem’ og ’os’ er dybest set en hindring for vellykket integration,« siger Andreas Kam.

Peter Skaarup er lodret uenig:

»Vi har valgt en positiv tilgang ved, at vi giver folk bonus og mulighed for at søge lykken. Der er bare nogen, vi ikke kan nå med den fremstrakte hånd, vi synes, integrationsindsatsen er. Og mange er måske slet ikke interesseret i at blive nået. De synes, det er træls med Danmark,« siger han.