OM LIDT ER KAFFEN KLAR

Det umulige regnestykke om de små sekunder, der bliver til tusinder af spildte timer foran kaffeautomaten

Af | @CarstenTerp

Vi venter hver dag 17.732 timer på kaffe. Mindst. Men hvis du synes, det er et problem, tager du fejl, siger eksperter. For ventetiden er godt givet ud. Og vé den arbejdsgiver, der vover at pille ved kaffepauserne.

Der ventes. Og ventes. Og ventes. 

Der ventes. Og ventes. Og ventes. 

Foto: Jan Birkemose

Har du overvejet, om alle kaffemaskiner på det danske arbejdsmarked er lige så langsomme som den på dit arbejde?

Hvis ja, så har du sikkert også spekuleret over, hvor meget tid du og andre spilder, mens kaffemaskinerne brygger og summer, som var det en overraskende ny udfordring, hver gang der skal serveres kaffe.

Desværre er det umuligt at udregne præcis, hvor mange timer vi tilbringer foran kaffemaskinerne på de danske arbejdspladser. Men en forsigtig beregning fra Ugebrevet A4 viser, at antallet af spildte timer i kaffekøen er gigantisk.

I hvert fald hvis man kigger på de arbejdspladser, der har en såkaldt kaffeautomat, der brygger en kop kaffe af gangen. Det tager nemlig 25-30 sekunder hver gang.

Hvis det antages, at hver anden i arbejdsstyrken henter sin kaffe fra den type automat, betyder det, at vi alt i alt venter hele 17.732 arbejdstimer på kaffe. Hver eneste dag.

Det kan også udtrykkes med, at kaffedrikkerne dagligt spilder mere end ti årsværk på absolut ingenting. Oven i dette kommer tedrikkerne, som også henter deres varme vand i kaffeautomaterne.

Se mere om mokkamatematikken her

Men det er en dårlig ide at spekulere i, hvordan de mange bække små kan forvandles til en rivende strøm af effektiv arbejdstid. For den tid, de ansatte bruger foran kaffemaskinen, er god for både deres fysiske og psykiske velvære, siger en arbejdsmiljøforsker.

En ekspert i effektiv ledelse advarer også arbejdsgivere mod at stirre sig blinde på et enkelt punkt i hele arbejdsprocessen, men i stedet fokusere på, om medarbejderne skaber resultater.

Og i Helsingør kan kommunaldirektøren berette om, at man let kan brænde nallerne, hvis man piller ved de ansattes varme kaffe.

Mokkamatematik

Men tilbage til regnestykket. Det er som nævnt behæftet med en vis usikkerhed, men grebet ud af det blå er det ikke.

En typisk kaffeautomat, som anvendes på titusindvis af danske arbejdspladser, er 25-30 sekunder om at brygge en kop – uanset om kaffen skal være sort eller brun og hedde noget så besnærende som Wiener Melange.

Et regnestykke fra en kontorarbejdsplads i København med 150 medarbejdere og 7 kaffeautomater viser, at hver medarbejder i gennemsnit drikker 2,4 kopper kaffe per dag.

Ifølge Paul Zacho, administrerende direktør i BKI, som er en af de store leverandører af kaffe til virksomheder, kan antallet af kaffekopper per medarbejder endda være højere. Men A4’s regnestykke er forsigtigt og tager derfor udgangspunkt i 2,4 kopper.

Hvis vi antager, at hver anden lønmodtager arbejder på en arbejdsplads med kaffeautomat – typisk kontorer og offentlige institutioner – betyder det, at mokkamaskineriet alt i alt lægger beslag på 17.732 timer. Dagligt.

Og så har vi endda ikke indregnet ham, der står og venter et halvt minut på hende, der står foran ham i kaffekøen for derefter at vente et halvt minut på sin egen kaffe. Eller hende, der står bagved ham, der står bagved hende, der…

Sagt med andre ord, så er ventetiden enorm.

Pluk ikke de lavthængende bønner

På årsplan løber ventetiden – konservativt sat – op i ikke færre end 3,9 millioner timer. Det ligner unægtelig en lavthængende bønne, som er lige til at plukke for en arbejdsgiver med effektivitetsbriller på.

Men det er en dårlig ide, vurderer psykolog og arbejdsmiljøforsker Karen Albertsen fra konsulentfirmaet Team Arbejdsliv. For små afbræk fra arbejdet foran computeren er sunde for både de ansattes fysiske og psykiske helbred.

»Der er meget, der tyder på, at det er godt at have nogle naturlige afbræk, hvor man skal ud til kopimaskinen eller lignende, så man ikke sidder ned hele dagen i samme stilling. Det er rigtig dårligt for kroppen,« siger Karen Albertsen og fortsætter:

»Psykisk kan det også betyde, at man bliver ukoncentreret, så man trætter hjernen. Hvis man får klaret hjernen, kan man faktisk arbejde mere koncentreret bagefter.«

Karen Albertsen mener ikke, der er grund til nogen bekymring over spildtid ved kaffeautomaten. Tværtimod.

»Normalt er problemet snarere, at medarbejdere glemmer at tage en pause, fordi de er så optaget af det, de sidder og laver, at de ikke rejser sig fra stolen og sidder for længe. Det er hverken godt for fysikken eller for psyken,« fastslår hun.

Vend ikke blikket mod mokka

Okay, fint nok; det er altså godt for medarbejderne at få et pusterum, mens mokkamekanikken gør sine ting. Men så må det da være en skoldhed drøm for en effektiviseringsekspert, skulle man tænke.

Professor Kenneth Brinch Jensen fra Copenhagen Business School forsker blandt andet i lean produktion – en klassisk disciplin inden for effektivisering, som blev opfundet af Toyota-fabrikkerne tilbage i 1960’erne. Humlen i lean er, at man øger sit output ved at eliminere tidsrøvere eller fejlkilder i de enkelte led af fremstillingsprocessen.

Men heller ikke hos Kenneth Brinch Jensen får ideen om at inddrage kaffebrygningspausen medvind.

»Hvis man udfører de opgaver, man er sat til at udføre, og man gør det tilfredsstillende og effektivt, så er det i princippet ligegyldigt, om man undervejs bruger fem eller ti minutter ude ved kaffemaskinen,« siger professoren.

Skulle en analyse vise, at langsommelige kaffeautomater gjorde skade på en virksomheds output, ville det klassiske lean-svar på udfordringen være at undersøge, hvordan man kunne mindske kaffebrygningstiden for eksempel ved at investere i hurtigere maskiner, forklarer Kenneth Brinch Jensen.

I samme åndedrag advarer han effektivitets-fikserede erhvervsledere mod at kaste for grådige blikke efter de åndehuller, medarbejderne får ved kaffeautomaten.

»Der er jo ingen tvivl om, at det kan have stor symbolsk betydning, hvis man som ledelse går ind og siger, at nu kigger vi altså på de her pauser, som I tillader jer at tage. Det er jo en mangel på tillid til, at medarbejderne af sig selv gør det, der er i virksomhedens interesse,« siger Kenneth Brinch Jensen. Han fortsætter:

»Dermed siger man til medarbejderne: ’I kan ikke selv finde ud af, hvad der er bedst for virksomheden. Nu fortæller vi jer, at I ikke skal have kaffepause.’ Og det er klart, at det potentielt kan have en meget negativ effekt på motivationen.

Den hellige, ukrænkelige kaffepause

Og den advarsel kan kommunaldirektør i Helsingør Kommune Bjarne Pedersen skrive under på.

For to år siden besluttede kommunens ledelse at kaste et kritisk blik på de kaffepauser, de ansatte i administrationen holdt. I ledelsens optik havde pauserne nærmest fået et rituelt præg, fortæller kommunaldirektøren.

»Vi syntes, at pauserne kom til at leve deres eget liv, fordi de var fast strukturerede og helt fastlagte. De var ikke udtryk for et pausebehov, men nærmest en beslutning om, at på dette tidspunkt mødes vi altså altid,« siger Bjarne Pedersen.

Ledelsens opmærksomhed på pauserne fik dog en iskold modtagelse hos de ansatte i kommunen.

»Medarbejderne var meget afvisende,« siger Bjarne Pedersen.

»Der opstod en masse myter om, at vi overhovedet ikke ville have, at de holdt pauser; at vi bare ville pine mere arbejdstid ud af dem; og at man ikke engang måtte give brød til kollegerne, hvis man havde fødselsdag,« siger han.

I medierne blev det til historier om, at kommunen ville tillade én kaffepause – om ugen. Men efter en række møder i samarbejdsudvalget blev myterne manet i jorden, og striden blev bilagt, beretter Bjarne Pedersen.

I dag er den faste pausestruktur i Helsingør Kommune brudt. I stedet kan de ansatte drikke kaffe og sludre med kolleger efter behov. Det er helt uproblematisk, fortæller kommunaldirektøren. Og muligvis bliver der endda arbejdet en lille smule mere end før.

Så tilbage til udgangspunktet: 17.732 timer, tilbragt i lediggang foran langsomtbryggende kaffeautomater, spredt rundt omkring i det ganske, danske land.

Måske er det ikke så skidt endda.