Det socialdemokratiske Sverige

Af

De svenske socialdemokrater står til sejr ved efterårets valg. Klassetilhørsforhold spiller stadig en afgørende rolle i svensk politik. Socialdemokraterne brugte nederlaget i 1998 til en grundig debat om deres egne svagheder.

Smedesvend Persson kan godt blive rigtig sur på »sossarna«. Han kan blive hjemme på sofaen i protest – ja, måske ligefrem stemme på det SF-lignende Vänsterpartiet. Men krydse borgerligt? Nej, det gør man bare ikke som arbejder på den anden side af Øresund.

For de svenske socialdemokrater var valget i 1998 en katastrofe med kun 36 procent af stemmerne – det laveste siden den almindelige valgret blev indført. Socialdemokratiet mistede mange LO-arbejdere. Men til forskel fra andre europæiske lande gik arbejderne ikke til højre – de blev på sofaen eller stemte på Vänsterpartiet.

»Mange LO-arbejdere kan godt være utilfredse med S, men føler ikke, at de kan stemme på andre. Dén norm er stadig stærk i Sverige. Vi ser en svag tendens til faldende valgdeltagelse blandt arbejdere og kortuddannede. Og så får Vänsterpartiet flere stemmer, fordi de efter Berlin-murens fald er sluppet af med det kommunistiske stempel,« siger forskningsleder Toivo Sjörén fra SIFO-instituttet i Stockholm.

Socialdemokratiet har da også rejst sig efter »katastrofevalget« i 1998. Partiet står nu til 44 procent af vælgerne – hele 60 procent blandt LO-medlemmerne, hvor yderligere 15 procent stemmer på Vänsterpartiet. Alt i alt sætter tre ud af fire LO-medlemmer kryds ved et arbejderparti.

God økonomi gav comeback

Toivo Sjörén ser tre grunde til det socialdemokratiske comeback: At økonomien går godt. At statsminister Göran Persson har fået status som statsmand efter EU-formandsskab og terroren den 11.september. Og at regeringen har brugt den gode økonomi til sociale forbedringer – for eksempel et loft over taksterne i daginstitutionerne. Den slags har hentet mange usikre kernevælgere tilbage.

De vigtigste politiske emner op til rigsdagsvalget i september er sygehuse, ældre og skoler. Til forskel fra andre lande er socialdemokraterne ikke for tiden under pres på kriminalitet og indvandrere:

»Når vælgerne spørges om, hvad der optager dem, svarer mange faktisk indvandrere og især kriminalitet. Men ikke engang de borgerlige partier gør for alvor noget ud af dét. Når emnet ikke er en del af den almindelige konkurrence mellem partierne, så rykker det heller ikke op på den politiske dagsorden. Hér er helt klart et politisk potentiale,« siger Toivo Sjörén.

Hvorfor udnytter de borgerlige partier ikke kriminaliteten som i andre lande?

»Det skal du snarere spørge dem selv om. Men de borgerlige partier har klart et lederproblem.«

Selvkritik efter nederlag

Da Socialdemokratiet tabte valget i 1998, begyndte partiledelsen et omfattende udredningsarbejde af årsager og løsninger. Valganalysegruppens digre rapport konkluderer, at de svenske socialdemokrater – ligesom deres danske partifæller – har vundet økonomisk troværdighed, men »tabt grebet om de bløde værdier, der traditionelt forbindes med socialdemokraterne«.

»Vi blev så optaget af de akutte opgaver med redningen af landets økonomi, at vi glemte at fortælle, hvad vi ville bruge den stærke økonomi til,« hedder det i rapporten.

»Hvis vi skal møde morgendagens krav, er det nødvendigt, at vi i højere grad kan tydeliggøre en socialdemokratisk vision for fremtiden. Et af problemerne i årets valgkamp var, at vi savnede svar på spørgsmålet om, hvad der skal ske efter den næste spareplan,« konkluderer den selvkritiske analyse.