Det skæve Danmark

Af

Takststigninger i den kollektive trafik, udsalg af almennyttige boliger og fastfrysning af ejendomsskatterne. Regeringen er med til at forstærke skævvridningen af arbejdsmarkedets landkort: Mere pendling, dyrere huse og større mangel på offentligt ansatte i de store byer.

I Hørsholm og Gentofte har de også brug for at få passet og undervist deres børn. I København er der masser af behov for social- og sundhedspersonale til at tage sig af de ældre og syge. Men disse grupper af offentligt ansatte får i dele af landet stadig sværere ved at finde en bolig, som svarer til deres indkomst. Husprisernes himmelflugt over de seneste 10 år har betydet, at markedet for ejerboliger har udviklet sig til en lukket fest for de indviede. De unge, der første gang kommer ud på boligmarkedet, må enten skrive sig op på lange ventelister til almennyttige boliger og håbe det bedste, eller slå sig ned så langt væk fra arbejdspladsen, at transport til og fra arbejde bliver en stor daglig økonomisk og familiemæssig belastning.

Prisudviklingen på ejerboligmarkedet er i dag en af de største omfordelende faktorer i dansk økonomi. At tilkæmpe sig et par frynsegoder ekstra eller et par procent mere i løn blegner helt ved siden af de formuer, der ophobes i ejerboligerne. De unge, som ikke kom med til festen, kan kun håbe på, at der kommer en ny invitation i de kommende årtier. Men hvis man hører til dem, der ikke lader sin nattesøvn spolere af stigende økonomisk ulighed og fordelingsmæssige tendenser, så er der også andre og mere håndfaste samfundsmæssige konsekvenser af prisudviklingen på boligmarkedet. 

Ugebrevet A4 har de seneste uger beskæftiget sig med nogle af følgevirkningerne. Først og fremmest har huspriserne medvirket til et historisk boom i antallet af pendlere i storby-områderne og problemer med at skaffe nye medarbejdere til de lavest betalte offentlige job, som ligger centralt i København. Begge de to afledte effekter af prisudviklingen har betydning for samfundsøkonomien. Pendlingen er ganske simpelt spild af tid og ressourcer og samtidig belastende for miljøet. Rekrutteringsproblemerne vil på sigt føre til pres for højere løn, eller at institutioner ganske enkelt må flytte.

Men det mest bedrøvelige er måske, at det ikke ser ud til at blive synderligt bedre i fremtiden heller ikke selv om der nu tegner sig en stagnation i prisudviklingen. En række af regeringens initiativer skubber ligefrem til udviklingen i stedet for at modvirke den. I sidste uge kom det frem, at finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti vil betyde takststigninger næste år på omkring 20 procent – en yderligere omkostning ved at bo langt fra sit arbejde, som vil få mange til at overveje det en ekstra gang, før de søger job langt fra hjemmet. VK-regeringens højt profilerede skattestop har fastfrosset ejendomsskatterne og dermed medvirket til de fortsatte prisstigninger på ejerboligmarkedet. Og endelig betyder et kommende udsalg af almennyttige boliger, at der bliver færre lejerboliger, som er til at betale med almindelige jævne indkomster. Endnu ved vi dog ikke, hvilken model regeringen vælger. I øjeblikket tyder nogle af de signaler, som kommer fra det embedsmandsudvalg, der forbereder lovgivningen, at der i realiteten bliver tale om et begrænset salg af lejerboliger. Genopretningen af det skæve landkort, som kendetegner arbejdsmarkedet er komplekst, men regeringen kommer ikke uden om at sætte yderligere gang i opførelsen af nye lejerboliger, som er til at betale i de store byer. Sidste års boligforlig var et skridt i den rigtige retning, men i forhold til behovet slår det slet ikke til.