Det sagde ministeren ikke

Af forbundssekretær Ulla Sørensen, Kvindeligt Arbejderforbund.

FAGLIG TALT Beskæftigelsesministeren vil gerne gøre noget for at nedbringe sygefraværet. Det kan der være god grund til. Men problemerne ligger i arbejdsmiljøet og i sundhedsvæsnet, og det blev der gået let henover på ministerens konference for nylig.

Konferencer er der nok af. Nogle af dem gennemføres i dyb tavshed, andre bemærkes i medierne en enkelt dag eller to. Især hvis en minister står som indbyder. Sådan en havde beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen indkaldt til for nylig. Den handlede om danske lønmodtageres stigende sygefravær. Og dermed også om livskvalitet.

Men for den opmærksomme konferencedeltager kan det mest interessante ofte være det ministeren ikke siger. Selvfølgelig skal sygefraværet ned. Det kan alle blive enige om. Ganske vist er det danske sygefravær det laveste i Europa, men når beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen påpeger, at bare én sygedag mindre om året per ansat vil forøge den daglige arbejdsstyrke med 10.000 mænd og kvinder, er der virkelig grund til at gøre noget ved problemet. Vi ved jo, at mange ryger helt ud af arbejdsmarkedet, hvis de er syge for længe. Det er en kendsgerning, at enhver virksomhedsleder kan sænke sygefraværet ved at øge respekten for sine medarbejdere: En nylig undersøgelse i Ugebrevet A4 viste, at en tredjedel af de lønmodtagere, der er tilfredse med indflydelsen på deres arbejde, ikke har haft nogen sygedage det seneste år. Det samme gælder kun for 15 procent af de utilfredse. Derfor undrer det mig, at ministeren ikke med et ord nævnte større inddragelse af medarbejderne i arbejdets tilrettelæggelse, da han på konferencen præsenterede sine ideer til at mindske sygefraværet.
På samme konference påpegede professor Jørgen Winkel fra Arbejdslivsinstituttet i Göteborg, at ukloge rationaliseringer i Sverige har øget sygefraværet på grund af lidelser i bevægeapparatet til mere end det femdobbelte. Prisen er milliarder af kroner i sygeomkostninger. Sådan er situationen også på det danske arbejdsmarked, men det sagde ministeren ikke noget om. Og det til trods for at vort eget arbejdsmiljøinstitut, AMI, kan dokumentere, at mellem en tredjedel og halvdelen (for ufaglærte) af sygefraværet alene skyldes dårligt arbejdsmiljø.

24Tillidsrepræsentanterne og de faglige organisationer spiller naturligvis en stor rolle, når det gælder om at fastholde kollegerne på arbejdspladsen – på trods af sygdom. Det viser erfaringerne fra en masse danske virksomheder. De kom også til orde på konferencen. Gad vide, hvorfor ministeren så helt bevidst »glemmer« at nævne arbejdsmarkedets parter, når han remser op, hvem der kan medvirke til at mindske fraværet?

I Kvindeligt Arbejderforbund har vi længe arbejdet for at nedbringe sygefraværet. Vi har for eksempel sammen med SiD brugt meget tid på at fortælle, at 5.000-8.000 danskere årligt mister deres arbejde, fordi et ukoordineret sundhedsvæsen sløser måneder og halve år af folks tid på bare at finde ud af, hvad de fejler, så behandling kan sættes i gang. Ministeren er faktisk helt enig med os. Derfor undrer det mig, at han ikke omgående går til sin kollega og partikammerat, sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, og siger, at det er sygehusene og sundhedsvæsenet, der fejler, når de på grund af manglende koordinering forlænger folks sygefravær. Og det skal der altså gøres noget ved i en fart!

Noget tyder på, at partiideologien er ved at spænde ben for vores beskæftigelsesminister. Men det er vores medlemmer, der betaler prisen. Og den pris er alt, alt for høj.