Det psykiske arbejdsmiljø sejler i hjemmeplejen og døgninstitutioner

Af

Arbejdstilsynet har netop afsluttet en særlig indsats i hjemmeplejen og døgninstitutioner med at sende en byge af påbud til institutionerne. Det psykiske arbejdsmiljø er dårligere, end arbejdsmiljøloven tillader på i gennemsnit hver anden arbejdsplads i sektoren. Især er der store problemer med risiko for vold og trusler fra borgerne, som institutionerne ikke gør nok for at forebygge. Fagforbund sender nødråb til politikerne.

ARBEJDSMILJØ De er ansat til at få andre mennesker til at trives. Men selv trives de ad Pommern til. Sådan er forholdene for de ansatte ­­på døgninstitutioner og i hjemmeplejen, hvor det psykiske arbejdsmiljø er stærkt problematisk. Det viser Arbejdstilsynets særlige indsats over for branchen i det seneste år. Tilsynet har besøgt og interviewet medarbejdere på 859 arbejdspladser og har i alt givet 452 påbud, fordi det psykiske arbejdsmiljø er for dårligt i forhold til arbejdsmiljøloven.

Seniorforsker Peter Hasle fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kalder resultaterne af Arbejdstilsynets indsats for en understregning af, at der er store problemer med det psykiske arbejdsmiljø inden for plejesektoren.

»Der er nogle meget vanskelige problemer, og det er ikke underligt, at det har kastet mange påbud af sig. Det er problemer, som hænger tæt sammen med de opgaver, den struktur og de ressourcer, der er til rådighed,« siger Peter Hasle.

Branchen er også udvalgt til et særligt tilsyn af Arbejdstilsynet, fordi den betragtes som en af de fem mest nedslidningstruede brancher. Næsten dobbelt så mange går på førtidspension i forhold til den øvrige del af arbejdsmarkedet, og 20 procent flere går på efterløn.

Store problemer med vold

Det problem, som Arbejdstilsynet oftest er stødt på, er, at institutionernes indsats i forhold til vold, trusler og traumatiske hændelser ikke har opfyldt arbejdsmiljølovens krav. Her har tilsynet langet 147 påbud ud. Det svarer til, at hver sjette virksomhed i gennemsnit har fået et påbud på det felt.

Trine Fonnesbæk, projektleder for indsatsen i Arbejdstilsynet, er ikke imponeret over institutionernes indsats for at forebygge vold mod personalet:

»Der er et betydeligt potentiale for forbedring på nogle virksomheder. Man har pligt til at se på, hvordan man klæder sine ansatte på til at håndtere de borgere, som de skal have med at gøre. Hvordan kan man forsøge at undgå problemerne, og hvilket beredskab er der, hvis tingene alligevel går galt,« siger Trine Fonnesbæk.

Seniorforsker Peter Hasle forsker blandt andet i, hvordan arbejdspladser kan få et bedre psykisk arbejdsmiljø. I forhold til at forebygge vold og trusler mod de ansatte kan man ikke gøre så meget ved, at frustrerede borgere eller klienter kan finde på at reagere voldsomt i forhold til den tilfældige medarbejder, som nu er i nærheden. Derfor handler det ifølge Peter Hasle om at arbejde med relationen mellem medarbejder og borger, og hvordan man håndterer den. Nogle institutioner er gode til at uddanne deres personale og håndtere voldsproblematikken som en del af den pædagogiske udfordring, der ligger i arbejdet.

»Det handler om, hvordan man behandler klienterne og borgerne på en respektfuld måde. Hvordan man viser noget af den opmærksomhed og anerkendelse af deres problemer, som de efterlyser, uden at man går på kompromis og begynder at love dem noget, som er urealistisk. Så vender problemet blot tifold tilbage,« siger Peter Hasle.

Udover manglende forebyggelse af vold og trusler er de fleste påbud på det psykiske område givet, fordi arbejdsmængden, tidspresset og kravene til personalet er for høje. Der er givet 141 påbud for en urimelig arbejdsmængde og tidspres og 119 på grund af for høje følelsesmæssige krav.

I fagforbundet Socialpædagogerne – hvis medlemmer blandt andet arbejder på døgninstitutionerne – ser 1. næstformand Marie Sonne med stor alvor på Arbejdstilsynets fund i branchen. Men hun er desværre ikke overrasket.

»En meget ubehagelig mistanke er blevet underbygget mere. Vi har i flere år haft et voldsomt og stigende sygefravær, og det billede underbygges jo af det her. Der skal simpelthen meget mere koncentreret fokus på det psykiske arbejdsmiljø,« siger Marie Sonne.

Sådan er hverdagen

Inger Bolwinkel er forbundssekretær med ansvar for arbejdsmiljø i fagforbundet Fag og Arbejde, hvor størstedelen af de ansatte i hjemmeplejen er organiseret. Og hun føler sig desværre ret overbevist om, at tilstanden på de 859 arbejdspladser, som Arbejdstilsynet har besøgt, er symptomatisk for branchen:

»Når vi taler med medlemmerne, siger mange, at det også er deres hverdag. Personalet kan ikke nå opgaverne og må arbejde over, der er ikke overensstemmelse mellem arbejdsmængde, ressourcer og krav, der mangler afløsere, og folk arbejder i et højt tempo uden mulighed for at holde pauser. Selvfølgelig er der positive undtagelser, men sådan ser virkeligheden ud på langt de fleste arbejdspladser. Det er meget bekymrende,« siger Inger Bolwinkel.

Både Marie Sonne og Inger Bolwinkel retter primært skytset mod de kommunalpolitikere, som har det politiske ansvar for hjemmeplejen og det store flertal af døgninstitutionerne. Der er ganske enkelt afsat for få ressourcer til, at arbejdsmiljøet kan fungere. Lederne på de enkelte institutioner kan ofte ikke stille så meget op, fordi de arbejder ud fra et stramt og ofte urokkeligt budget:

»Mange ledere og institutioner er faktisk udmærket tilfredse med, at de har fået et påbud, fordi det skaber fokus på problemet. Men udgiften bliver ofte bare taget af deres budgetter. Nogle siger, at der røg vores uddannelsesbudget, fordi pengene nu skal gå til forbedringer af arbejdsmiljøet,« siger Inger Bolwinkel.

Marie Sonne, 1. næstformand i Socialpædagogerne, savner en grundig afdækning af, hvilke ressourcer der er brug for på døgninstitutionerne, og hvor mange der rent faktisk er afsat i dag. Hun mener, at meget stramme budgetter og manglen på ressourcer er den røde tråd i alle de psykiske arbejdsmiljøproblemer, der præger branchen:

De stramme budgetter er forklaringen på, at bemandingen er så lav, at arbejdsmængden og tidspresset bliver for voldsomt for mange. Det er også forklaringen på, at de nyansatte ikke får den specialisering, som det kræver at arbejde med handicappede, misbrugere eller socialt udsatte beboere på en døgninstitution. Her er det ikke nok, at man kommer fra pædagogseminariet med samme uddannelse som en børnehavepædagog. Den manglende uddannelse og den skrabede bemanding betyder ifølge Marie Sonne, at der opstår flere af de ekstreme situationer, der ender med vold eller trusler. Og når det sker, mangler der så oven i købet kolleger og tid til at bearbejde episoden.

»Det er en frygtelig fortærsket sag at tale om manglende ressourcer. Men hvis der ikke er ressourcer nok, kan du ikke yde den indsats, der skal til for at undgå vold, trusler og traumatiske hændelser. Og der mangler et miljø, hvor der er nogle, man kan vende dagens situationer med. Det er et rigtigt godt værktøj, at man kan sparre med en kollega og blive klogere på, hvad man kunne have gjort,« siger Marie Sonne.

Kommuner arbejder på sagen

I Kommunernes Landsforening vil formanden for løn- og personaleudvalget, den snart afgående Frederiksberg-borgmester Mads Lebech (K), ikke godtage, at arbejdsmiljøproblemerne i hjemmeplejen og døgninstitutioner skyldes, at der mangler økonomiske ressourcer på området.

»Jeg synes jo ikke, det er spor overraskende, at de faglige organisationer har den tilgang. Men jeg har lavet en overenskomstaftale med de pågældende organisationer, hvor vi fandt det nødvendigt at lave nogle retningslinjer for, hvordan man lokalt skulle identificere, håndtere og forebygge arbejdsmiljøproblemer. Og når de har lavet den aftale med mig, må jeg gå ud fra, at de selv har ment, at det var et af de steder, hvor der skulle sættes ind,« siger Mads Lebech.

Han henviser til den trivselsaftale, som Kommunernes Landsforening og fagforbundene på det kommunale område indgik i forbindelse med de seneste overenskomstforhandlinger i 2008. Den indebærer blandt andet, at de enkelte kommuners medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg – hvor både ledelse og medarbejdere er repræsenteret – skal aftale retningslinjer for, hvordan man sikrer et arbejdsmiljø uden stress, mobning og vold.

»Hvis man har meget travlt på arbejdspladsen, kan der selvfølgelig være mindre tid til at få håndteret den slags. Men vi har taget et skridt, som gerne skulle sikre, at ledelse og medarbejdere systematisk arbejder med forebyggelse. Der er al mulig grund til at sætte fokus på problemet. Hvis vi skal kunne rekruttere og fastholde medarbejdere, er der ingen diskussion om, at risikoen for nedslidning skal reduceres,« siger Mads Lebech.