Det offentlige taber 1,5 milliarder på aktier

Af

Siden nytår er værdien af statens og kommunernes aktier og investeringsforeningsbeviser tilsammen faldet med 1,5 milliarder kroner. Tabet er blandt andet opstået, fordi aktierne i SAS er styrtdykket. Hvor statens aktier er fredede, så mener politikere fra både S, SF og V, at kommunerne bør overveje deres investeringer nøje.

Foto: Illustration: Thinkstock

SPEKULATION. Det har ikke været sjovt at være aktionær i det seneste år. Mens de økonomiske problemer har hærget Sydeuropa og USA’s økonomi er taget som gidsel i et politisk spil mellem republikanere og demokrater, har aktiemarkederne taget en gevaldig rutschetur, der indtil videre har barberet 25 procent af værdien af det hjemlige C20-indeks over de mest omsatte aktier på den danske fondsbørs.

Udviklingen er også gået hårdt ud over den knap 20 milliarder kroner store portefølje af børsnoterede aktier og investeringsbeviser, som kommuner og stat ejer. Det viser nye tal fra Nationalbankens værdipapirstatistik, som Ugebrevet A4 har analyseret.

For statens vedkommende beløber tabet på de uregerlige aktiemarkeder sig til 898 millioner kroner fra nytår til og med august. Dertil kommer de mange millioner, som staten må forvente at tabe i september og oktober, hvor krisen i Sydeuropa sammen med Max Banks konkurs har sat dagsordenen og fået aktierne til at falde yderligere.

For de 98 danske kommuner er tabet på noterede aktier og investeringsforeninger på 647 millioner kroner frem til og med august. Samlet set har stat og kommuner således lidt et tab på 1,545 milliarder kroner i indeværende år.

SF: Kurstab er bekymrende

Det milliardstore tab er bekymrende, mener SF’s finansordfører Jonas Dahl.

»Helt generelt mener jeg ikke, at skattekronerne skal gå til aktiespekulation. Og de her tal viser tydeligt, at det ikke nytter at investere i usikre aktier,« siger han.

Jonas Dahl ser dog en grundlæggende forskel på kommunernes og statens aktieinvesteringer. For hvor statens aktier primært relaterer sig til central infrastruktur og medejerskabet af SAS og Københavns Lufthavne, så er kommunernes aktieinvesteringer i hans øjne rendyrket spekulation.

»Staten handler ikke aktivt på børsen. Det gør kommunerne. Men jeg mener som udgangspunkt ikke, at det er kommunernes opgave at være aktieinvestorer. De burde fokusere på den borgernære service,« siger han.

En holdning der deles af både Socialdemokraternes finansordfører John Dyrby Paulsen og Venstres kommunalordfører Jakob Jensen. Som sidstnævnte siger:

»Jeg vil ikke gøre mig til dommer over kommunernes investeringer. Men jeg antager selvfølgelig, at de ikke agerer aktiespekulanter, for det er så absolut ikke en kernekompetence for kommunerne.«

Brede tab til kommunerne

For kommunernes vedkommende er det ikke muligt at gå ned på enkeltaktieniveau og se, hvad de har tjent og tabt penge på i indeværende år. Men overordnet set viser Nationalbankens tal, at kommunerne har tabt 247 millioner kroner på enkeltaktier og 400 millioner kroner på noterede investeringsforeninger. Tilsammen 647 millioner kroner.

Når kommunerne overhovedet går ind og investerer i aktier, så skyldes det, at en række kommuner har mere i kassen, end de skal bruge til den daglige drift. Derfor forsøger de at få den overskydende likviditet forrentet bedst muligt i perioden frem til, at de skal bruge pengene.

Eksempelvis har man i Københavns Kommune besluttet en lang række anlægsprojekter, hvor udgifterne først skal afholdes om et til tre år. Når projekterne er vedtaget afsættes de økonomiske midler. Indtil pengene skal anvendes, er det Københavns Kommunes opfattelse, at de forvaltes økonomisk sikkert og bedst muligt via kommunens investeringsforening, skriver kommunen i et notat til Ugebrevet A4.

Af notatet fremgår det også, at økonomiudvalget har besluttet, at der kan investeres op til 16 procent i danske og udenlandske aktier. I øjeblikket udgør andelen dog blot 3,3 procent. Ved udgangen af september beløb værdien af midlerne i kommunens investeringsforening sig til cirka 6,2 milliarder kroner og man havde haft et ganske imponerende afkast - den generelle udvikling taget i betragtning - på 0,91 procent.

Kommune: Banken er jo også risikabel

I Odense Kommune er det holdningen, at investeringer i aktier via investeringsforeninger er medvirkende til, at kommunens risiko spredes.

»Hvis vi lagde alle æg i samme kurv og eksempelvis kun investerede i obligationer, så er det vores opfattelse, at dette over tid vil give et lavere afkast uden at reducere risikoen væsentligt,« siger finanschef i Odense Kommune Jan Kjeld Pedersen, der fortæller, at kommunens økonomiudvalg har besluttet, at op til 15 procent af kommunens overskudslikviditet må investeres i aktier via investeringsforeninger.

Jan Kjeld Pedersen fortæller, at en af grundene, til at kommunen har ekstra penge i kasserne,  er, at Odense tilbage i 2004 solgte Elsam-aktier for 1,24 milliarder kroner. De penge er bundet i en 10-årig periode, hvor der hvert år frigives en tiendedel, hvorfor kommunen går efter at forvalte de bundne penge på den sikreste måde.

»Hvis vi blot satte pengene ind på en højrentekonto, så var risikoen, at banken gik ned. Og ligesom private opsparere ville vi kun være dækket af indskydergarantien op til cirka 750.000 kroner, så det ville være meget risikabelt,« siger Jan Kjeld Pedersen.

Han tilføjer, at Odense Kommune har besluttet altid at se på deres investering i et treårigt perspektiv. På den måde undgås det, at kommunen lader sig styre af markedets dag-til-dag udsving, der især i de senere år har været ganske kraftige.

Kommunalordførere vil ikke blande sig

Umiddelbart virker det heller ikke til, at der fra Christiansborg vil komme et påbud til kommunerne om ikke at investere i aktier. SF’s kommunalordfører Lisbeth Bech Poulsen siger:

»Vores holdning er, at vi ikke vil gå ind og detailregulere og forbyde kommunerne at investere i aktier. Men når det er sagt, så mener jeg også, at kommunernes hovedfokus skal være på at servicere borgerne og sikre dem gode forhold.«

Hun påpeger, at selv professionelle investorer, der bruger alle deres vågne timer på at følge aktiekursernes op - og nedture, har svært ved at lave penge i det nuværende marked. Netop derfor har hun også svært ved at forstå, hvorfor kommunerne synes aktieinvesteringer er en god idé.

»Men jeg tager til mig, at kommunerne skal have en mulighed for at få deres penge til arbejde, og jeg vil gerne kigge på, om ikke der kan findes en mere optimal måde at gøre det på,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Socialdemokraternes kommunalordfører Simon Kollerup mener grundlæggende, at det er i orden, at kommunerne kan investere deres penge, som de finder relevant.

»Men de skal selvfølgelig have respekt for, at det er skatteborgernes penge,« siger han.

I den modsatte side af Folketingssalen ønsker de heller ikke at blande sig i kommunernes investeringer på nuværende tidspunkt.

»Kommunerne skal altid have respekt for, at det er borgernes penge, de forvalter, og det skal afspejle sig i deres investeringer,« siger Venstres kommunalordfører Jacob Jensen, der tilføjer, at han selvfølgelig ikke synes, det er sjovt, at kommunernes aktier og investeringsforeningsbeviser er blevet 647 millioner kroner mindre værd i år.

Set i forhold til den generelle udvikling på aktiemarkederne, så må det også konstateres, at både stat og kommuner faktisk har klaret sig ganske udmærket. Hvor C20-indekset over de mest omsatte aktier har tabt 26 procent af sin værdi i år, så er værdien af kommunens beholdning af aktier faldet med 4,5 procent og statens med 12,6 procent.

SAS har været et dyrt bekendtskab

Dykker man ned i statens portefølje af aktier, så viser det sig hurtigt, at det især er medejerskabet af flyselskabet SAS, der i år trækker den statslige portefølje til bunds. Siden nytår har aktien tabt cirka halvdelen af sin værdi, hvilket har medført, at statens 14,3 procent store ejerandel i SAS er blevet cirka 440 millioner kroner mindre værd.

Med til den historie hører også, at SAS både i 2009 og 2010 gennemførte en aktieemission, hvor den danske stat købte nye aktier for henholdsvis 600 og 525 millioner kroner.

Heldigvis er det gået knap så slemt med statens 39 procents ejerandel af Københavns Lufthavne. Siden nytår er aktierne i Københavns Lufthavne faldet cirka 11 procent, hvilket er nådigt sluppet i det nuværende aktiemarked. Og så kan staten tilmed trøste sig med, at den siden 2006 har modtaget 2,02 milliarder kroner i udbytte fra lufthavnen.

Statens resterende aktier, som primært ejes via Finansiel Stabilitet, har heller ikke været en guldrandet investering. Indekset over små og mellemstore banker noteret på den danske børs er siden nytår faldet med cirka 30 procent, og det er næppe gået meget bedre med aktiekursen på de mange småbanker – deriblandt Aarhus Lokalbank, Vordingborg Bank, Tønder Bank og Sparekassen Hvetbo – som staten er blevet medejer af i kølvandet på den finansielle krise.

Staten skal ikke tjene penge

Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegaard Christensen mener dog ikke, at der er grund til at hidse sig op over udsvingene i værdien af statens aktiebeholdning.

»Staten ejer ikke aktier for at investere og tjene penge. For SAS og Københavns Lufthavne handler det om historie og et ønske om indflydelse på central infrastruktur. Og hvad angår Finansiel Stabilitets aktier i de danske småbanker, så skyldes det jo, at staten er gået ind og har været bagstopper for en sektor, der er kommet alvorligt i knibe,« siger Jørgen Grønnegaard Christensen, der minder om, at det her fænomen ikke kun kan observeres i Danmark, men i hele Europa og USA, hvilket det ansete tidskrift The Economist også satte spot på for godt et år siden med forsiden »The State Goes Back Into Business«.

Ifølge de to regeringspartier Socialdemokraterne og SF, så er der heller ikke nogen aktuelle planer om at skille sig af med de statslige aktier i SAS, trods de blødende aktiekurser.

»Det er ikke relevant for nærværende at skille sig af med SAS. Der er nemlig ikke nogen aftager,« siger Jonas Dahl og tilføjer:  

»Samtidig mener jeg også, at der er en pointe i, at staten har en procentuel ejerandel af virksomheden. Men staten skal ikke øge eller mindske sin ejerandel i takt med, at kurserne stiger eller falder.«