Det nye tværfaglige Danmarkskort

Af Tine Aurvig-Huggenberger, næstformand i LO

FAGLIGT TALT De lokale fagforeninger er ved at miste ejerskabet til det lokale og regionale LO. Det er en farlig udvikling, som undergraver det tværfaglige arbejde lokalt og regionalt.

Omkring sommerferien sidste år fik LO gennemført en undersøgelse blandt samtlige lokale fagforeninger. I alt deltog 76 procent af de lokale afdelinger. Resultatet af undersøgelsen underbygger påstanden om, at de lokale afdelinger er ved at miste ejerskabet til det lokale og regionale LO. Dette er – sammenholdt med, at regeringen har nedsat en strukturkommission, der skal tegne et nyt Danmarkskort – udgangspunktet for at diskutere det fremtidige lokale og regionale LO.

Strukturen i det lokale og regionale LO har ikke fulgt den udvikling, der har været i flere af medlemsforbundene. Det lokale LO består af 168 lokale selvstændige enheder. Det binder mange ressourcer, både menneskelige og økonomiske. Mange ressourcer går med at »holde liv i strukturen«.

Målet med en ny lokal og regional struktur er, at der i fremtiden bliver flere ressourcer til at arbejde fagligt og politisk. Og så er det ikke så vigtigt, i hvilken »kasse« det bliver. Vores lokale og regionale struktur sikrer kun ejerskab hos de lokale fagforeninger hvis de tydeligt kan se, at LO-arbejdet gør en forskel. Og det gør det desværre ikke i alle LO sektioner i dag. Samtidig er det vigtigt, at den nye lokale og regionale struktur bliver fleksibel i forhold til regeringens strukturkommission.

Arbejdet i det lokale og regionale LO skal i fremtiden være meget mere målrettet. Vi skal koncentrere kræfterne om færre kerneopgaver. Det nytter ikke noget, at vi sidder i alle mulige og umulige udvalg og kommissioner, hvis vi ikke direkte kan se, at medlemmerne får noget ud af arbejdet. Øvelsen går ud på, at alle repræsentationer skal gennemgås, og vi skal stille spørgsmålet: Gør LO en forskel her, eller fylder vi bare en plads op?

24a LO peger også på, at der skal skabes en rød tråd mellem det arbejde, der foregår i LO Danmark, og det arbejde, der foregår lokalt og regionalt. Det skal ikke forstås som ensretning, men være en styrkelse af de fælles mål, som fagbevægelsen arbejder efter. På den måde opnår vi, at ressourcerne bliver bedst udnyttet, og at vi opnår størst mulig gennemslagskraft.

Den balancegang, vi arbejder på at finde, er mellem effektivitet og gennemskuelighed på den ene side og et stærkt lokalt/regionalt forankret ejerskab på den anden side. Det er ikke nemt, men hvis det ikke lykkes, er LO på lokalt og regionalt plan en død sild i fremtiden.

I den debatfase vi er inde i lige nu og frem til udgangen af maj, er det altafgørende, at de lokale afdelinger tager stilling til, hvilket lokalt og regionalt LO de har brug for. De lokale afdelinger er »ejerne« af LO lokalt og regionalt, og de skal være udgangspunktet for det fremtidige arbejde.

Det skal være sådan, at LO kongressen til efteråret kan beslutte et nyt lokalt og regionalt LO, der i fremtiden bliver et stærkt tværfagligt arbejde, som kan sætte den faglige og politiske dagsorden i forhold til regioner og kommuner.