Det knager

Af

Interne faglige diskussioner om tillægsforsikringer, lediges stemmeret og hjemmehjælperes konfliktret viser, at debatten er blevet mere direkte. Til gengæld belastes den af et usædvanligt dårligt forhold mellem de to store forbund SiD og FOA.

En række sager har på det seneste ført til offentlige slagsmål blandt forbundene i LO. Først var der forskellige holdninger til tillægsforsikringer mod ledighed, så var der HK’s nu omstødte beslutning om, at de ledige ikke skal kunne stemme om overenskomstresultatet, og senest den måske alvorligste strid om, hvor vidt Forbundet af Offentligt Ansatte kan indgå en overenskomst med Kristelig Arbejdsgiverforening uden den traditionelle konfliktret.

Nogle har forsøgt at udlægge diskussionerne som et opgør mellem modernister og traditionalister i fagbevægelsen. Analysen er lidt forenklet, at konflikterne bunder i det dilemma, der opstår, når en kollektiv organisation står over for krav om stadig mere hensyntagen til den enkelte.

Fagbevægelsen er for traditionalisterne en kamporganisation, hvor man står sammen for at opnå resultater til fælles bedste, mens modernisterne ser fagforeningen som en serviceorganisation, der har fokus på de individuelle behov. På det ideologiske plan er det brudfladerne mellem de to opfattelser af fagbevægelsens rolle, der er årsag til flest konflikter internt i fagbevægelsen i disse år. Men ser man på de aktuelle uenigheder, er baggrunden slet ikke så entydig.

Konfliktlinjerne går på kryds og tværs. SiD står næsten alene med synspunktet om, at fagbevægelsen ikke skal kunne tilbyde ledige en tillægsforsikring. HK viste sig ikke at have mange venner, da hovedbestyrelsen vedtog at fratage ledige deres ret til at stemme om overenskomsten, og FOA ser ud til at stå aldeles isoleret med ønsket om at indgå en overenskomst med Kristelig Arbejdsgiverforening. Kun i sagen om tillægsforsikringer synes der at være en dybereliggende principiel uenighed, som kan relateres til individ kontra fællesskab.

Skader de individuelle forsikringer mulighederne for at forbedre de kollektive forsikringer i a-kassen, som SiD mener, eller er de et naturligt tilbud fra en fagforening, som sætter den enkelte i fokus, som HK og andre mener?

Derimod kan de tre sager ses som et udtryk for en ny og mere direkte debatkultur mellem LO-forbundene. Den gammelkendte en-for-alle kultur i fagbevægelsen har mistet sin troværdighed i en hovedorganisation, der spænder fra socialpædagogen til svineslagteren og fra programmøren til pædagogmedhjælperen. Åben debat er en forudsætning for ethvert fremskridt, så den direkte debat burde der kun komme noget godt ud af. I alle tre sager er der i hvert fald tale om reelle politiske diskussioner, hvor man med god ret kan argumentere for og imod.

Når uenighederne får frit løb, hænger det blandt andet sammen med den hastige udvikling på arbejdsmarkedet, som betyder, at de enkelte fagforbund nødvendigvis må stramme op og tilpasse sig en ny virkelighed. Forbundet af Offentligt Ansatte har igennem flere år set medlemmernes job blive privatiseret. En udvikling, som vil tage til i takt med flere frit-valgsordninger og udliciteringer i den offentlige sektor. For FOA er strategien at blive fremtidens store serviceforbund med både privat og offentligt ansatte. Samtidig har forbundets formand Dennis Kristensen set sin egen rolle som den, der skal udfordre de bestående tabuer i fagbevægelsen – således også synet på »en gul fagforening« som den kristelige.

HK ser teknologien forandre traditionelt HK-arbejde med stor hast og forsøger at finde sin identitet i det nye højteknologiske arbejdsmarked. I SiD er man ramt af medlemstilbagegang, fordi de traditionelle ufaglærte job i industrien bliver stadig færre. Derfor har SiD gennem mange år fusioneret for at opretholde medlemstallet.

Både individualiseringen og et arbejdsmarked under hastig forandring river og flår i den eksisterende struktur og de vante forestillinger om, hvad en fagbevægelse er. Og situationen bliver ikke bedre af, at der længe har været et ualmindeligt anstrengt forhold mellem de to LO-forbund, SiD og FOA. En konflikt, som har sin rod i grænsedragninger for organisering af buschauffører, gamle udtalelser om pamperi og alt muligt andet.