Det indre marked for sundhedsydelser er en realitet

Af Poul Smidt, Bruxelles

Det sociale sikkerhedsnet under vandrende arbejdstagere bliver til patientrettigheder for alle, fremgår det af EU-notat til tre folketingsudvalg. Det kommer på et tidspunkt, hvor markedsgørelsen af social- og sundhedspolitikken i EU går ind i en ny fase.

RETTIGHEDER Alle europæiske borgere vil i fremtiden få gavn af de patientrettigheder, som oprindeligt kun gjaldt vandrende arbejdstagere. Men selv om de nye ordninger først ventes at træde i kraft 1. januar 2009, er patientrettighederne gradvist blevet skabt og gælder reelt allerede i dag. Nu skal de 27 EU-landes ministre i løbet af året have skrevet lovteksterne, så borgerne kan se deres vidtgående rettigheder.

»Den europæiske udvikling er nu resulteret i et »de facto« indre marked for sundhedsydelser i EU,« skriver Folketingets EU-konsulent Signe Riis Andersen i et notat, som hun 3. juli sendte til medlemmerne i Europaudvalget, Socialudvalget og Sundhedsudvalget i Folketinget.

I notatet beskriver hun den udvikling, der kapper det historiske bånd mellem vandrende arbejdstagere og social sikring i EU:

  • Det ligger fast, at alle unionsborgere per definition vil blive omfattet af den nye forordning.
  • Koordinationen af social sikring i EU har fået karakter af et selvstændigt socialpolitisk værktøj frem for blot at være et appendiks til reglerne på det indre marked.
  • De store skridt på vejen er taget af EF-domstolen, så nogle af rettighederne reelt er skabt. Folk ved det bare ikke.

Det er enkeltpersoner, der har presset systemerne ved at føre sager ved EF-domstolen, som gav dem flere rettigheder, end deres nationale sygesikring eller sundhedssystem ville være med til. Et eksempel er den britiske kvinde Yvonne Watts. Hun var langt oppe i 70’erne, da hun tog over Den Engelske Kanal og på hospitalet i Lille i Frankrig fik de nye hofter, som det britiske sundhedsvæsen havde været for længe om. I maj 2006 kunne hun med EF-domstolens hjælp sende regningen til den britiske sundhedsminister.

Folketingsmedlem Charlotte Fischer (R) kalder det en sund udfordring for sundhedspolitikken, at patientrettighederne nu kommer til at gælde alle EU-borgere. I foråret 2006 var hun den eneste, der reagerede på domstolens afgørelse af Yvonne Watts-sagen, som reelt knæsatte en europæisk behandlingsgaranti. I dag siger Charlotte Fischer til A4, at notatet til Folketinget præcist fortæller om det store skred mod europæiske patientrettigheder:

»I Danmark er vi ikke opdateret på, hvor vi er nået til i EU. Den defensive, danske holdning har skygget for, at udbygningen af EU-samarbejdet på sundhedsområdet også var en god ting, der gav ret til behandling på det rette tidspunkt.«

Den radikale sundhedsordfører er ikke bekymret for, at det danske sundhedssystem vil komme under pres, når patientrettighederne i fremtiden kommer til at gælde for alle EU-borgere:

»Det går ikke agurk. Og vi kan ikke lade vores sundhedssystem beskytte af, at folk ikke kender deres europæiske rettigheder.«

EU-konsulentens tydeliggørelse af tingenes tilstand kommer på et tidspunkt, hvor maskineriet i Bruxelles er på vej op i omdrejninger mod den fulde markedsgørelse af sundhedsydelser.

Når udviklingen nu for alvor tager fart, skyldes det tre ting.

For det første skriver ministrene i øjeblikket på den nye tekst til forordningen. Den skal udmønte domstolens praksis, som efter Watts-dommen kan sammenfattes til: Retten til al lægehjælp uden hospitalsindlæggelse ude. Og retten til hospitalsindlæggelse ude, hvis det hjemlige system ikke kan levere behandling på rette tid.

For det andet lægger Europa-Parlamentet pres på EU-kommissionen for at skabe mere klarhed på området.

For det tredje skal man følge kommissionens udmøntning af den omfattende høring om hele sundhedsområdet, der sluttede for nylig blandt andet med danske advarsler om ikke at underminere de nationale systemer. Kommissionen arbejder med hele udvekslingen af sundhedsydelser på tværs af grænserne og har desuden bebudet en hvidbog om en europæisk sundhedsstrategi. Forslagene kendes ikke endnu.

Af Poul Smidt, Bruxelles

RETTIGHEDER Alle europæiske borgere vil i fremtiden få gavn af de patientrettigheder, som oprindeligt kun gjaldt vandrende arbejdstagere. Men selv om de nye ordninger først ventes at træde i kraft 1. januar 2009, er patientrettighederne gradvist blevet skabt og gælder reelt allerede i dag. Nu skal de 27 EU-landes ministre i løbet af året have skrevet lovteksterne, så borgerne kan se deres vidtgående rettigheder.

»Den europæiske udvikling er nu resulteret i et »de facto« indre marked for sundhedsydelser i EU,« skriver Folketingets EU-konsulent Signe Riis Andersen i et notat, som hun 3. juli sendte til medlemmerne i Europaudvalget, Socialudvalget og Sundhedsudvalget i Folketinget.

I notatet beskriver hun den udvikling, der kapper det historiske bånd mellem vandrende arbejdstagere og social sikring i EU:

  • Det ligger fast, at alle unionsborgere per definition vil blive omfattet af den nye forordning.
  • Koordinationen af social sikring i EU har fået karakter af et selvstændigt socialpolitisk værktøj frem for blot at være et appendiks til reglerne på det indre marked.
  • De store skridt på vejen er taget af EF-domstolen, så nogle af rettighederne reelt er skabt. Folk ved det bare ikke.

Det er enkeltpersoner, der har presset systemerne ved at føre sager ved EF-domstolen, som gav dem flere rettigheder, end deres nationale sygesikring eller sundhedssystem ville være med til. Et eksempel er den britiske kvinde Yvonne Watts. Hun var langt oppe i 70’erne, da hun tog over Den Engelske Kanal og på hospitalet i Lille i Frankrig fik de nye hofter, som det britiske sundhedsvæsen havde været for længe om. I maj 2006 kunne hun med EF-domstolens hjælp sende regningen til den britiske sundhedsminister.

Folketingsmedlem Charlotte Fischer (R) kalder det en sund udfordring for sundhedspolitikken, at patientrettighederne nu kommer til at gælde alle EU-borgere. I foråret 2006 var hun den eneste, der reagerede på domstolens afgørelse af Yvonne Watts-sagen, som reelt knæsatte en europæisk behandlingsgaranti. I dag siger Charlotte Fischer til A4, at notatet til Folketinget præcist fortæller om det store skred mod europæiske patientrettigheder:

»I Danmark er vi ikke opdateret på, hvor vi er nået til i EU. Den defensive, danske holdning har skygget for, at udbygningen af EU-samarbejdet på sundhedsområdet også var en god ting, der gav ret til behandling på det rette tidspunkt.«

Den radikale sundhedsordfører er ikke bekymret for, at det danske sundhedssystem vil komme under pres, når patientrettighederne i fremtiden kommer til at gælde for alle EU-borgere:

»Det går ikke agurk. Og vi kan ikke lade vores sundhedssystem beskytte af, at folk ikke kender deres europæiske rettigheder.«

EU-konsulentens tydeliggørelse af tingenes tilstand kommer på et tidspunkt, hvor maskineriet i Bruxelles er på vej op i omdrejninger mod den fulde markedsgørelse af sundhedsydelser.

Når udviklingen nu for alvor tager fart, skyldes det tre ting.

For det første skriver ministrene i øjeblikket på den nye tekst til forordningen. Den skal udmønte domstolens praksis, som efter Watts-dommen kan sammenfattes til: Retten til al lægehjælp uden hospitalsindlæggelse ude. Og retten til hospitalsindlæggelse ude, hvis det hjemlige system ikke kan levere behandling på rette tid.

For det andet lægger Europa-Parlamentet pres på EU-kommissionen for at skabe mere klarhed på området.

For det tredje skal man følge kommissionens udmøntning af den omfattende høring om hele sundhedsområdet, der sluttede for nylig blandt andet med danske advarsler om ikke at underminere de nationale systemer. Kommissionen arbejder med hele udvekslingen af sundhedsydelser på tværs af grænserne og har desuden bebudet en hvidbog om en europæisk sundhedsstrategi. Forslagene kendes ikke endnu.