Styrtdyk

Kun hver anden får medhold: Det har aldrig været sværere at få anerkendt en arbejdsulykke

Af | @LaerkeOeland

Det skal være lettere at få anerkendt en arbejdsskade. Sådan lød det fra et bredt politisk flertal i 2003. Ti år efter afsiger Højesteret en dom, som fører til, at det nu kun er hver anden anmeldte arbejdsulykke, som bliver anerkendt som en arbejdsskade. Socialdemokraterne vil tage udviklingen op med beskæftigelsesministeren.

Andelen af anmeldte arbejdsulykker, der bliver anerkendt som arbejdsskader, er styrtdykket siden 2013. Politibetjente, lærere, bankassistenter og sosu'er har fået sværere ved at få deres arbejdsulykker anerkendt.

Andelen af anmeldte arbejdsulykker, der bliver anerkendt som arbejdsskader, er styrtdykket siden 2013. Politibetjente, lærere, bankassistenter og sosu'er har fået sværere ved at få deres arbejdsulykker anerkendt.

Foto: Scanpix

Du bukker dig ned for at binde snørebånd på en dreng, der sidder i kørestol. Pludseligt sparker drengen dig på skulderen, det giver et kraftigt ryk i din arm, og du får smerter i skulder, arm og ryg i flere måneder efter.

Er det en bagatelagtig skade?

Du får det psykisk dårligt, efter du to gange på en uge er blevet overfaldet af en udadreagerende 6-årig dreng, som sparker dig i maven, giver dig knytnæveslag og kaster tallerkener og en stol efter dig.

Er det en bagatelagtig skade?

Sådan bliver det ikke oplevet af de mange lærere, pædagoger og social- og sundhedshjælpere, som hvert år anmelder denne type arbejdsulykker til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Hver anden arbejdsulykke bliver anerkendt

Alligevel ryger arbejdsulykkerne under bagatelgrænsen og bliver derfor ikke anerkendt som arbejdsskader. Sidste år blev kun hver anden anmeldte arbejdsulykke anerkendt som en arbejdsskade, viser nye tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Anerkendelsesprocenten er styrtdykket, siden Ankestyrelsen indførte en bagatelgrænse i 2013. 

Det var ellers meningen, at det skulle blive lettere at få anerkendt en arbejdsskade. Det var intentionen med den arbejdsskadereform, som et bredt politisk flertal vedtog i 2003. Anerkendelsesprocenten kom da også helt op omkring 80 i de efterfølgende år. Men det ændrede en højesteretsdom i 2013, forklarer Birgitte Kamstrup Kragelund, som er afdelingschef i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings center for ulykker.

»Højesteret kom med en dom i 2013, som ændrede betingelserne for, hvad der skal til for, at en sag kan anerkendes som en arbejdsskade. Tidligere anerkendte vi for eksempel en skolelærer, der blev sparket af en elev, selvom der ikke var varige følger af skaden. Det ville vi afvise i dag. Det kan godt være ubehageligt, men hvis det går over af sig selv, kan det ikke længere anerkendes som en arbejdsskade,« forklarer hun.

Bagatelagtige skader = ingen erstatning

Højesterets dom ændrer ikke ved selve loven, men ved fortolkningen af loven. Efter dommen kom Ankestyrelsen i 2014 og 2015 med nye principafgørelser, som definerer minimumskravene til skaden. De to indledende eksempler er hentet fra disse afgørelser, og det er dem, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal holde sig til, når de afgør, om en arbejdsulykke er under eller over bagatelgrænsen.

»Ankestyrelsen har vurderet, at der med dommen er fastlagt en nedre grænse for, hvornår en personskade har et omfang, som kan betyde, at den kan anerkendes som en arbejdsskade. Det bliver med andre ord ikke anerkendt som en arbejdsulykke, hvis den sikrede har fået bagatelagtige skader,« forklarer ankechef i Ankestyrelsen Lone Strömgren i en mail til Ugebrevet A4.

Hun svarer ikke på, om det var intentionen med principafgørelserne, at det skulle være sværere at få anerkendt en arbejdsulykke i dag, end det var før arbejdsskadereformen i 2003.

»Intentionen med de to principafgørelser var at melde Ankestyrelsens praksis ud i lyset af Højesterets dom fra november 2013,« skriver hun i stedet.

Svært at få anerkendt psykisk arbejdsskade

Om en arbejdsulykke er over eller under bagatelgrænsen afhænger af, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at skaden går over af sig selv eller ej. Der er derfor nogle skader, der er lettere at få anerkendt som en arbejdsskade end andre. Eksempelvis amputationer og knoglebrud. Det er til gengæld blevet meget svært at få anerkendt psykiske skader, der opstår som reaktion på voldelige overfald på jobbet.

Det er derfor også medarbejderne i de brancher, hvor der sker flest psykiske arbejdsulykker, der har sværest ved at få ulykkerne anerkendt som arbejdsskader. Det handler dels om sundhedspersonale, pædagoger og lærere, som er i tæt kontakt med sårbare borgere. Men også inden for forsvaret, politiet, pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomheder får færre anerkendt arbejdsskader.*

Nogle af dem, der har sværest ved at få anerkendt deres arbejdsulykker, er de social- og sundhedshjælpere, der bliver udsat for trusler og vold fra demente ældre på plejehjemmene og psykisk syge beboere på bostederne. I sosu'ernes fagforening, FOA, ser de det som et stort problem, at så mange af sosu'erne får at vide, at de fysiske og psykiske skader, de får på jobbet, ikke er arbejdsskader.

»Det påvirker vores medlemmer enormt meget psykisk, når de ikke får deres arbejdsulykker anerkendt. Der burde slet ikke være en bagatelgrænse, for dermed siger man jo, at det er almindeligt og helt i orden at komme lidt til skade på jobbet,« siger forbundssekretær i FOA Jens Nielsen.

»Det må man regne med i det her job«

Det har også en stor betydning for den forebyggende indsats, om en arbejdsulykke bliver anerkendt eller ej, mener han.

»Hvis en ulykke bliver anerkendt som en arbejdsskade, er det jo et slag oven i hovedet til arbejdsgiveren, som får at vide, at her er der noget, han skal rette op på. Hvis den ikke bliver anerkendt, er det et signal om, at han bare kan fortsætte derud af, for det er den slags, man må regne med at blive udsat for i det job,« siger Jens Nielsen.

Han er bange for, at medarbejderne vil holde op med at anmelde ulykkerne, fordi chancen for at få dem anerkendt er blevet så lille.

»Så får arbejdsgiverne jo ikke det reelle billede af, hvordan arbejdsmiljøet egentlig er,« siger han.

Ender selv med regningen

Også i lærernes fagforening har de mange frustrerede medlemmer, som ikke kan forstå, hvorfor de ikke kan få deres arbejdsulykker anerkendt som arbejdsskader.

»Det er jo virkelig krænkende for dem. Når en lærer bliver sparket i maven, får vedkommende bare at vide, at smerterne og de psykiske følger går over af sig selv« siger Camilla Bengtson, der er juridisk konsulent i Danmarks Lærerforening.

Når ulykkerne ikke bliver anerkendt, ender lærerne selv med regningen til eksempelvis psykologer, fysioterapeuter og kiropraktorer, forklarer Camilla Bengtson.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring understreger, at der ikke er nogen, der går glip af erstatning som følge af dommen, og at dommen ikke har nogen indflydelse på, om man har ret til at få dækket behandlingsudgifter eller ej.

Skolelærerne: Politikerne må fortælle Ankestyrelsen om lovens intention

Men i praksis oplevede lærerne tidligere, at arbejdsgiverne stort set altid dækkede den slags udgifter, fordi de gik ud fra, at ulykken ville blive anerkendt som en arbejdsskade, uden at vurdere, om behandlingen var relevant eller ej.

»Nu sidder der lægekonsulenter inde i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og vurderer på papiret, om smerterne vil gå over af sig selv uden behandling. Rigtig mange medlemmer forstår det ikke, for deres læge har jo sendt dem til fysioterapeut eller psykolog, og nu får de så at vide, at det var slet ikke nødvendigt,« forklarer hun.

Det var Danmarks Lærerforening, der førte den sag i Højesteret tilbage i 2013, som ændrede forståelsen af, hvornår en ulykke kan anerkendes som en arbejdsskade. Men Camilla Bengtson havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at afgørelsen ville få så store konsekvenser.

»Det er jo ikke selve dommen, men den måde Ankestyrelsen har fortolket dommen, der gør, at den nedre grænse for at få anerkendt en arbejdsulykke er rykket så højt op. Jeg kan ikke forestille mig, at det er det, der er meningen med lovgivningen. Det er en administrativ praksis, der har udviklet sig, og det ville være rart, hvis der var nogle politikere, der ville fortælle Ankestyrelsen, at det ikke er sådan, loven skal forstås,« siger hun.

Tager det op med beskæftigelsesministeren

Det drastiske fald i andelen af arbejdsulykker, der bliver anerkendt som arbejdsskader, bekymrer også det socialdemokratiske medlem af beskæftigelsesudvalget, Lennart Damsbo-Andersen.

»Når man ser den udvikling, er det værd at kigge på, om det flugter med det, vi har tænkt med lovgivningen,« siger han.

Det er særligt den meget lave anerkendelsesprocent for de psykiske arbejdsulykker, der springer ham i øjnene.

»Vi bliver nødt til at kigge på, hvordan vi tænker og håndterer det psykiske arbejdsmiljø. Både hvordan vi afhjælper problemerne, og hvordan vi tolker skaderne og efterfølgende giver erstatninger,« siger han.

Lennart Damsbo-Andersen opfordrer fagforbundene til at sende ham eksempler på alvorlige arbejdsulykker, som er blevet afvist som arbejdsskader.

»Hvis alvorlige skader bliver afvist, er det noget, vi bliver nødt til at kigge på. Når jeg har set nogle konkrete og klare eksempler, vil jeg tage det op med beskæftigelsesministeren,« siger han.

*Det har tidligere fremgået af artiklen, at det var soldater, politibetjente og bankassistenter, som blev udsat for overfald på jobbet, der havde sværere ved at få anerkendt deres arbejdsulykker. Men Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har efterfølgende opklaret, at det ikke nødvendigvis er disse faggrupper, det drejer sig om, men andre faggrupper inden for brancherne forsvar, social sikring, pengeinstitutter og finansierings- og forsikringsvirksomheder. Dette er nu rettet i artiklen. Tidligere stod der:

"Det handler primært om tre grupper. Dels sundhedspersonale, pædagoger og lærere, som er i tæt kontakt med sårbare borgere. Dels soldater og politibetjente, der reelt er i farlige situationer i kraft af deres arbejde. Og dels bankassistenter, der bliver udsat for røverier."