Mod lysere tider

Det går bedre for dem, der mister dagpenge

Af | @IHoumark

Der er lidt lys i mørket blandt de arbejdsløse, som mister dagpengene. En markant stigende andel af dem kommer i job eller uddannelse, viser ny analyse. Tallene øger politisk uenighed om behovet for reform af dagpengene.

En stigende andel af de, der mister dagpengene, kommer nu i arbejde eller uddannelse - men stadig ikke nok, lyder det fra fagbevægelsen. 

En stigende andel af de, der mister dagpengene, kommer nu i arbejde eller uddannelse - men stadig ikke nok, lyder det fra fagbevægelsen.  Foto: Thomas Arnbo

Fremtiden ser lidt lysere ud for de tusindvis af mennesker, der efter to års arbejdsløshed får sløjfet dagpengene. Ifølge en ny analyse stiger andelen af ledige uden dagpenge, der kommer i job eller ordinær uddannelse. På bare ét år er andelen steget fra 17 til 28 procent.

Lyspunkter for langtidsledigeStatus efter ophør af dagpenge – andel i procent
Note: Perioden er første kvartal i året. Status er to måneder efter, at de har opbrugt retten til dagpenge. Kilde: analyze! på baggrund af tal fra Jobindsats.dk

Firmaet analyze! har opgjort officielle tal for, hvordan det går de langtidsledige to måneder efter, de har mistet dagpengene. Her viser det sig i første kvartal af i år, at 17 procent har fundet sig et job, og 11 procent er begyndt på en ordinær uddannelse på SU (statens uddannelsesstøtte). Det giver tilsammen 28 procent, mens det tilsvarende tal for i fjor var 17 procent.

Tallene vækker umiddelbar glæde hos politikerne i Folketinget, men de er dog langt fra enige om, hvad fremgangen har af betydning. Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, siger:

»Vi skal glæde os over den positive udvikling, som, jeg tror, hænger sammen med, at vi skaber job ved blandt andet at bruge mange penge på offentlige investeringer og på at gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige.«

Ifølge den nye analyse er andelen af ledige, der er i job to måneder efter at have mistet dagpengene, vokset fra 11 til 17 procent i løbet af blot ét år. Den positive udvikling får ikke Leif Lahn Jensen til at stille sig tilfreds med dagpenge-systemet, som det er nu.

»Der er stadig i høj grad brug for at reformere dagpengesystemet, så det bliver mere moderne og fleksibelt. Hvordan det så skal gøres, kommer vi med bud på, når dagpengekommissionen er færdigt med sit arbejde (ved udgangen af 2015, red.),« siger Leif Lahn Jensen.

Vi skal have mere fokus på at skabe job til de ledige frem for at blive ved med diskutere genoptjeningskrav og dagpengenes længde. Hans Andersen, arbejdsmarkedsordfører, Venstre

Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen, er også glad for de nye tal, men han tolker tallene anderledes end Leif Lahn Jensen.

»Det er positivt, at markant flere af de mennesker, der har gået ledige længe, faktisk kommer i job eller uddannelse,« siger Hans Andersen og fortsætter:

»Tallene er en anledning til at sige, at vi skal have mere fokus på at skabe job til de ledige frem for at blive ved med diskutere genoptjeningskrav og dagpengenes længde.«

Fagbevægelsen bliver ved

De 28 procent af de ledige, der får sig et job eller begynder en uddannelse, får på ingen måde fagbevægelsen til at stikke piben ind. Det fastslår Ejner K. Holst, som er leder i LO-fagbevægelsen med titel af LO-sekretær.

Der er stadig en alt for stor gruppe, som ikke får arbejde eller uddannelse. Ejner K. Holst, leder i LO-fagbevægelsen

»Ingen tvivl om, at det er glædeligt, at flere ledige kommer i job og uddannelse. Men det er stadig en alt for stor gruppe – cirka 70 procent, som ikke får arbejde eller uddannelse. De vidner om, at beskæftigelses-systemet ikke har nok fokus på at bekæmpe langtidsledighed. Og at dagpengesystemet er for dårligt til at forebygge, at ledige falder ud af det,« siger Ejner K. Holst.

Få ledige får job eller uddannelseStatus for personer to måneder efter ophør af dagpenge
Note: Øvrige er ledige som f.eks. får arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp eller sygedagpenge. Kilde: analyze! på baggrund af tal fra Jobindsats.dk

Han afviser, at fremgangen mindsker behovet for at ændre på dagpengereglerne. Eksempelvis ønsker LO-fagbevægelsen, at man skal kunne genoptjene retten til dagpenge på et halvt år i stedet for nu på et år.

»De her tal er alt for små til at rokke ved, at dagpengesystemet i den grad trænger til at blive kigget efter i sømmene. Derfor er vi da også glade for, at regeringen har nedsat en dagpengekommission,« siger Ejner K. Holst.

Nyttejob har måske effekt

Bag den nye analyse står Kim Madsen, der driver virksomheden analyze! og har stor erfaring med at udarbejde analyser vedrørende arbejdsløse.

Han kan se flere mulige årsager til, at det går fremad for de langtidsledige med at finde job og uddannelse efter ophør af dagpenge:

  • Siden begyndelsen af 2014 har jobcentrene kunnet sende ledige i nyttejob. Det har måske fået en større andel til at intensivere deres jobsøgning op til dagpengeperiodens udløb. Det har måske også fået nogle til at prøve nye veje i deres jobsøgning for eksempel ved at tage et job, som de ellers ikke ville have søgt.
  • Der er lidt flere job at søge i år sammenlignet med forrige år.
  • Når andelen, der er i gang med en SU-berettiget uddannelse, er højere i 2014, kan det hænge sammen med, at den særlige uddannelsesydelse til langtidsledige har været under afvikling siden begyndelsen af året.

Studer dem, der kommer videre

Kim Madsen vurderer, at hele systemet for de ledige kan lære af dem, der trodser langtidsledighed og finder job eller giver sig til at studere.

»Jeg vil råde jobcentre og a-kasser til at undersøge nærmere, hvad der er specielt ved de langtidsledige, der formår at komme i job eller uddannelse. Hvad kan systemet og andre ledige lære af dem? Og mangler der noget hjælp til dem, der fortsat er arbejdsløse?« siger Kim Madsen.

Forsker Henning Bjerregaard Bach fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for velfærd – har et bud på, hvem det er af de langtidsledige, der kommer videre med job.

»Mit bud vil være, at der er tale om de ledige, der er mest ihærdige, mest fleksible, har det bedste CV og ikke mindst har det bedste netværk hos virksomheder, venner og familie. Det er ikke anderledes for de langtidsledige, end det er for alle andre arbejdsløse,« siger Henning Bjerregaard Bach.

Klik her for at læse analysen