Det forspildte opsving

Af

Regeringen har misbrugt de seneste mange års højkonjunktur ved ikke at foretage de rigtige investeringer og omlægninger af velfærdsstatens indretning, mener flere eksperter. Sludder, siger Venstres finansordfører Peter Christensen.

SMALHALS Det gode humør fik et alvorligt skud for boven, da Danmarks Statistik tidligere på sommeren kunne fortælle, at den danske økonomi både i de sidste måneder af 2007 og i de første tre måneder af 2008 havde oplevet en negativ vækst. Med et var forudsigelserne om en alvorlig og brat opbremsning i dansk økonomi rykket fra at være langsigtede dommedagsprofetier til at være reelle og nærværende.

Hvor slem nedturen bliver, er der ingen, der kan give noget bare tilnærmelsesvist ædrueligt svar på. Den ene dag lyder prognosen på en nærmest apokalyptisk undergang for Danmark og de vestlige økonomier. Den næste dag er der blot tale om en midlertidig og sund opbremsning i økonomien. Sikkert og vist synes det imidlertid at være, at de seneste års champagnefest med bugnende statsoverskud og friværdi-finansieret forbrugsfest er slut.

Politikerne ikke vakse nok

Problemet er imidlertid ikke så meget, at Danmark står over for en nedgang i den økonomiske vækst. Den slags kommer fra tid til anden. Problemet er snarere, at regeringen ikke har udnyttet de seneste mange års økonomiske fremgang til at få foretaget de nødvendige investeringer og ændringer i velfærdsstaten, påpeger professorer i økonomi og økonomer fra alle sider af det ideologiske og politiske spektrum over for Ugebrevet A4.

»Vi har slet ikke fået udnyttet de gode tider godt nok. Man har ikke gjort nok for at sikre, at højkonjunkturen varede ved og blev så lang, som den kunne blive,« siger direktøren for den borgerlige tænketank Cepos, Martin Ågerup.

Et synspunkt han i hvert fald på det overordnede plan deler med direktøren for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet) Lars Andersen:

»Politikerne har slet ikke været vakse nok. Vi har haft en glimrende mulighed for at løfte de offentlige investeringer på en måde, så den fremtidige vækst og velfærd ville være sikret langt bedre, end den er nu.«

Hvad det er for ændringer, som de to økonomer gerne havde set, vender vi tilbage til. Først til forklaringen på, hvorfor højkonjunkturer er skabt til at foretage justeringer af velfærdsstatens indretning.

Den mest åbenlyse og ligetil forklaring er selvfølgelig, at der i en højkonjunktur er langt flere penge at gøre godt med.

Mange husker sikkert, at tidligere finansminister Thor Pedersen (V), der nu er formand for Folketinget, for et par år tilbage ved fremlæggelsen af finansloven fortalte en måbende offentlighed, at vi snart kunne købe hele verden, hvis det fortsatte fremad. Befinder man sig i en sådan situation, er det klart, at det er lettere at foretage store investeringer eller spare op uden at skære helt så hårdt andre steder.

Et spørgsmål om psykologi

En anden og mindst lige så vigtig forklaring handler om psykologi. Når danskerne føler, at deres pengepung bare vokser og vokser, og arbejdsløshed klinger af noget gemt og glemt, er det langt lettere for politikerne at få danskerne til at sluge ændringer i deres rettigheder og pligter.

Det gør sig blandt andet gældende i forhold til arbejdsmarkedspolitikken, fortæller professor i økonomi og tidligere formand for Det Økonomiske Råd Torben M. Andersen:

»Det er klart, at når arbejdsløsheden er faldende, så er der en anden baggrund for arbejdsmarkedspolitikken, end når virksomhedslukninger og fyresedler er dagligdag.«

Som eksempel nævner Torben M. Andersen, at den høje arbejdsløshed i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne gjorde det nærmest umuligt at diskutere tiltag, der indskrænkende de arbejdsløses rettigheder.

Netop arbejdsmarkedspolitikken er et af de steder, hvor Cepos-direktør Martin Ågerup gerne havde set ændringer.

»Det ville have været oplagt at benytte højkonjunkturen til at se på og fortsætte med at forkorte dagpengeperioden. Det bør ikke tage fire år at finde et job, derfor bør dagpengepengeperioden heller ikke være så lang. Og det er nok lettere for folk at forstå i en periode, hvor det er forholdsvis let at finde arbejde,« siger han.

Han tilføjer, at han også gerne havde set, at politikerne havde benyttet højkonjunkturen til at hæve efterlønsalderen yderligere.

»Vi står nu i en situation, hvor der er høj inflation, højt lønpres og negativ vækst i økonomien. Den situation er opstået, fordi man ikke har fortsat en målrettet strukturpolitik med fokus på at udvide arbejdsstyrken ved at få flere i arbejde og flere til at arbejde længere,« siger Martin Ågerup.

Han tilføjer, at der selvfølgelig også er andre måder at få øget arbejdsudbuddet. Det kunne eksempelvis være ved at sænke skatten på arbejde – især skatten på den sidst tjente krone.

Ikke overraskende har AErådets direktør Lars Andersen en lidt anden opfattelse af, hvilke ændringer regeringen burde have foretaget:

»Opsvinget er blevet brugt på samtalekøkkener, privat byggeri og privat forbrug, mens de offentlige investeringer har været relativt små. Det gør måske ikke så ondt her og nu, men kommer til at koste dyrt på lang sigt,« siger han.

Infrastrukturen – veje og jernbaner – og uddannelsessektoren er blot nogle af de områder, som han gerne havde set få et stort løft, mens tiden og pengene var til det.

Vi har gjort en masse

Regeringen mener dog selv, at den har gjort en masse for at holde gang i de økonomiske hjul og udnytte de seneste års opsving til fulde.

Blandt de tiltag, som ofte hives frem, når regeringen skal fortælle, hvad den har gjort for at forberede Danmark til hårdere tider, er jobplanen, som skal skubbe flere ud på arbejdsmarkedet, og velfærdsforliget, der øger pensionsalderen fra år 2019.

Den offentlige sektor har også fået tilført store midler, fremhæver regeringen. Blandt andet er der taget hul på den meget omdiskuterede kvalitetsreform, der skal være med til at løfte servicen i den offentlige sektor markant i de kommende år. Ligeledes vil regeringen næste år bruge de første af de 50 milliarder kroner i kvalitetsfonden, der skal sikre anlægsforbedringer af blandt andet sygehuse og folkeskoler.

Finansordfører Peter Christensen (V) mener da også, at økonomerne skyder forbi målet, når de hævder, at regeringen ikke har været tilstrækkeligt god til at udnytte og fastholde de senere års økonomiske højkonjunktur:

»Vi har en meget økonomisk ansvarlig regering, som har taget en lang række tiltag for at holde økonomien på sporet. Regeringen har gennem de seneste år taget initiativ til adskillige reformer for at forberede Danmark i forhold til de mere langsigtede udfordringer,« siger han.

Ifølge Peter Christensen er et af de seneste eksempler på, at regeringen har handlet med rettidig omhu, finansloven for 2008, hvor der lægges vægt på en mere afdæmpet økonomisk politik.

»Regeringen har været på forkant med udviklingen. Og sammenlignet med andre lande i EU, så har vi faktisk en meget stærk økonomi herhjemme,« siger han.

Det ændrer dog ikke ved, at der kunne være gjort andet og mere for at forberede sig på de kommende år, mener professor i økonomi og tidligere overvismand Torben M. Andersen:

»Desto mere man har lagt til side i de gode tider, desto mere kan man fyre op under kedlerne i de dårlige tider. Og der mener jeg ikke, at vi helt har udnyttet de senere års gode udvikling. Vi har ikke fået skabt den plads i finanspolitikken, som vi kan få brug for i de kommende år.«

Gode ideer kan også bruges i dårlige tider

Professor i økonomi ved Roskilde Universitetscenter og medlem af den alternative velfærdskommission Jesper Jespersen havde også gerne set en anden udnyttelse af de senere års opsving.

»Det er ærgerligt, at opsvinget primært blev brugt til et øget privatforbrug finansieret af penge fra Nordsøen. Hvis jeg havde den politiske magt, havde jeg valgt den offentlige sektor over den ret mekaniske udvidelse af det private forbrug. Især fordi det helt tydeligt har været befolkningens ønske,« siger Jesper Jespersen, som dog understreger, at han netop her udtaler sig mere som almindelig borger end som ekspert og professor i økonomi.

Problemet er i Jesper Jespersens øjne også, at det bliver svært at ændre på den prioritering, hvis man måtte ønske det:

»Ruller man det private forbrug meget tilbage, skabes der højst sandsynligt arbejdsløshed og fordelingsmæssige spændinger. Politisk har man givet det private forbrug meget frit løb, og det bliver svært at ændre på.«

Men er alt håb ude?

Nej. De ideer, som var gode under en højkonjunktur, er i princippet lige så gode i en lavkonjunktur. Problemet er bare, at de bliver langt sværere at få gennemført, hvis krisen først for alvor slår igennem.

Bliver den økonomiske krise alvorlig og langvarig nok, så kan der dog også opstå en folkelig og politisk forståelse for, at der må gøres noget. Det så man eksempelvis i begyndelsen af 1980’erne, hvor diskussionerne om, at Danmark befandt sig på kanten af den økonomiske afgrund, var med til at gøde jorden for reformer og opstramninger.

Endnu er vi dog så langt fra en krisetilstand, at flertallet af danskerne med al sandsynlighed vil have mere end svært ved at forstå behovet for et vidtrækkende indgreb. Og det er næppe sandsynligt, at vi ender i en sådan situation, mener Torben M. Andersen.

»Selv om der er lidt skriverier om lavkonjunktur, så er der næppe aktuelt skabt en egentlig krisestemning i samfundet. Det sker først, når der opstår væsentligt højere arbejdsløshed, og danskere begynder at mærke krisen på deres privatøkonomi,« siger han og fortsætter:

»Situationen er helt anderledes end i 1980’erne. Træder man et skridt tilbage, så vil man se, at vi både historisk og i forhold til andre lande befinder os i ganske fornuftig situation.«