Det fatale uddannelsessvigt

Af

Opsvinget har lullet politikerne i søvn i en sådan grad, at de tilsyneladende fuldstændig har glemt tidens største udfordring: Uddannelsesløftet!

»Øv, øv, øv – jeg fortryder, at jeg aldrig tog mig en uddannelse som ung.«

Sådan tænker flertallet af landets 700.000 rengøringsassistenter, lagerarbejdere, pakkedamer og andre ufaglærte, fremgik det af en større undersøgelse, som Ugebrevet A4 offentliggjorde for nylig. Og den undersøgelse burde ikke bare være obligatorisk læsning i alle 9. klasser, den burde også give anledning til, at et korps af ufaglærte nu rejser rundt til landets skoleelever for med afsæt i egne livserfaringer at fortælle om, hvor vigtigt det er at tage den der uddannelse i tide. Uden et eksamensbevis ender man nemlig som den, der står med moppen i hånden og håret i postkassen, mens de andre render med de interessante og vellønnede job. Så enkelt er det. Desværre.

Men hov! Der er vel ingen grund til at male fanden på væggen, når der længe har været masser af job til raske, ufaglærte unge, der vil gå med post, aviser eller til hånde på lageret – vel? Jo, det er præcis, hvad man skal! De seneste års stærke efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft har været et helt ekstraordinært fænomen – en parentes – som er knyttet til en helt ekstraordinær højkonjunktur. Men højkonjunkturer er kun til låns. De kommer. Og de går. Og når de sidste gløder på det rødglødende arbejdsmarked snart brænder ud, vil rengøringsassistenten og lagerarbejderen stå tilbage som de store tabere i arbejdsløshedskøen. Bare vent.

Når denne dystre forudsigelse er sikker, skyldes det, at den strukturelle udvikling – det store samfundshjul om man vil – trækker i retning af, at der bliver stadig mindre brug for personer med korte uddannelser på det danske arbejdsmarked. Motoren er den globale arbejdsdeling og den nye teknologi. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en fremskrivning, som viser, at der om 10 år vil være et overskud af ufaglærte på 120.000 personer, mens der vil mangle 150.000 smede, tømrere, elektrikere, læger, sygeplejersker, ingeniører og skolelærere.

Et markant uddannelsesløft til unge er det eneste holdbare svar på denne udfordring. Desværre er det det modsatte, vi har været vidner til i de senere år. Først og fremmest er andelen af unge, der tager en ungdomsuddannelse, faldet siden 2000, så under 80 procent i dag får en ungdomsuddannelse. Og samtidig falder antallet af unge, der søger ind på en videregående uddannelse.

At stadig færre unge tager den uddannelse, som er så afgørende for at kunne klare sig, er ikke bare et samfundsproblem, det er fatalt. Derfor kunne man forvente, at politikerne, med regeringen i spidsen, var i fuld gang med skrue en krisepakke sammen, der løfter de unges uddannelsesniveau. Men næ-nej!

Om det er opsvinget og det midlertidige jobboom blandt ufaglærte, der har sløret det store uddannelsesproblem og lullet politikerne ind i en dyb søvn, vides ikke. Men nu har vi altså brug for den der ambitiøse konkrete uddannelsesplan, som gør det til en pligt og en ret for alle unge at tage en ungdomsuddannelse. Og som giver rengøringsassistenten og lagerarbejderen alle tiders tilbud om at komme ind på den drømmeuddannelse, som de længe har fortrudt, at de aldrig fik taget i ungdomsårene.

Virkeligheden kalder. Opsvinget er slut, og Danmark har ikke råd til at tabe flere generationer på gulvet.