Det er ikke velgørenhed – det er forretning

Af Kirsten Weiss

Den utøjlede kapitalisme får kamp til stregen, når aktivister i jakkesæt slås for en bedre verden. Modsætningsforholdet mellem at tjene penge og at tjene andre er ophævet, for naturligvis er det muligt på én gang både at gøre godt og at drive en profitabel forretning. Det mener Tania Ellis, virksomhedsrådgiver med fokus på socialt ansvarlige virksomheder.

ANSVAR Social ansvarlighed? Det er noget, der koster penge. Den udlægning af virksomhedernes sociale ansvar har virksomhedsrådgiver Tania Ellis hørt masser af gange. Og hendes svar til skeptikerne er hver gang det samme: Det koster endnu flere penge, hvis I lader være med at tage ansvar.

Virksomheder, der nægter at kigge ud over egne snævre profithensyn, går nemlig glip at en unik mulighed for at udvikle både nye produkter og deres egne medarbejdere. Og de ender med at spænde ben for sig selv i en stadig mere globaliseret verden, hvor det bliver sværere og sværere at udlicitere ansvaret for såvel klodens tilstand som de medarbejdere, der har brug for, at arbejdet skal give mening.

»Vi taler ikke velgørenhed, men forretning. Industrisamfundets traditionelle, etbenede, økonomiske logik er ved at blive udfordret. Af strategiske købmænd, der tjener penge på social ansvarlighed, og af aktivister i jakkesæt, der bruger markedsmekanismerne som middel til at tjene samfundet,« siger Tania Ellis, der driver virksomheden Inspiratorium®, hvor hun rådgiver private, offentlige og frivillige organisationer om sociale forretninger.

Hun peger på et stærkt stigende antal af fremsynede virksomhedsledere og sociale entreprenører, der baner vejen for en ny forretningslogik og en tro på, at social ansvarlighed kan kobles direkte til økonomisk vækst. Både i Danmark og længere ude i verden stiller garvede erhvervsledere og lysegrønne iværksættere spørgsmålstegn ved den gode gamle, økonomiske logik: At profit er både mål og middel. Og kun det.

Markedskræfter kan løfte fattige

Et af de mest lysende eksempler på den nye forretningslogik er vinderen af Nobels fredspris, Muhammad Yunus fra Bangladesh, der opfandt mikrolånene og med dem beviste, at rå markedskræfter kan bruges til at bringe de fattigste ud af deres fattigdom.

Hans Grameen Bank er historien om en mand med en idé, der endte med at skabe en økonomisk revolution. For 30 år siden var økonomiprofessoren på en studietur til en fattig landsby i Bangladesh, som var hårdt ramt af hungersnød. De små erhvervsdrivende var nødt til at låne penge af en pengeudlåner, der pressede dem så hårdt, at der næsten intet var til overs til dem selv. Efter en rundspørge blandt 42 kurveflettere kunne Muhammad Yunus regne ud, at det totale beløb, der kunne bringe disse mennesker i stand til at understøtte sig selv, var lillebitte. Det rystede Muhammad Yunus, der pludselige indså, at mens verden går rundt og taler om økonomisk udvikling og milliardinvesteringer i hjælpeprogrammer, så havde landsbyens beboere kun brug for ganske små pengebeløb. Som de bare ikke kunne låne i de traditionelle banker. For hvordan ved banken, om den overhovedet får pengene igen, når lånerne er så fattige?

Muhammad Yunus lånte penge til kurvefletterne – mod en aftale om, at de betalte pengene tilbage, når de kunne. Og dermed var mikrokreditten født. I 1983 grundlagde Muhammad Yunus så Grameen Bank på donationer, lån og lånegarantier fra regeringer, fonde og internationale organisationer. Banken har siden 1995 været økonomisk selvbærende og bygger dengang som nu på en udfordring af den gængse logik inden for bankverdenen. I dag eksisterer der mere end 3.000 mikrobanker over hele verden, og deres succes bygger først og fremmest på tillid og social kapital. Muhammad Yunus’ ideer om den sociale virksomhed har inspireret erhvervsledere og politikere verden over og skubbet til en udvikling, hvor kapitalismen bliver løftestang for social udvikling.

Samme resultater som altid

»Mikrolån er ikke velgørenhed, men forretning. Låntagerne betaler renter, og udlåner stiller krav,« siger Tania Ellis.

Hun understreger, at et bredere blik på profit – også som et middel til at fremme en positiv samfundsudvikling – ikke betyder, at gode økonomiske resultater, overskud og købmandskab ikke længere tæller. Men den traditionelle etbenede forretningslogik får et ben mere at stå på:

»Det er blevet synligt for os, hvor kompleks verden er, men fortsætter du med at gøre, som du altid har gjort, får du også de samme resultater, som du altid har fået. Den gamle forretningslogik kan ikke alene løse de problemer, vi står med i dag. Men forener vi kræfterne, har vi en kæmpe mulighed for at skabe fornyet vækst og velfærd,« siger Tania Ellis.

Hun understreger, at der er forskel på socialøkonomiske iværksættere som for eksempel Muhammad Yunus, og så den form for social ansvarlighed (CSR), mange danske virksomheder har taget til sig.

Til den sidste kategori hører for eksempel forsikringsvirksomheden Skandias initiativ til at donere to timer per medarbejder hver måned til en hjælpeorganisation, for eksempel Børns Vilkår.

Til den første hører i Danmark for eksempel værestedet Muhabet og it-virksomheden Specialisterne.

Værestedet Muhabet, der i oktober modtog Københavns Kommunes Frivilligpris, tilbyder psykisk syge indvandrere et sted, hvor de kan dulme ensomheden og genfinde respekten for sig selv. Stedet arbejder med troen på, at psykisk syge kan få et tåleligt liv, og har, udover et markant fald i dyre hospitalsindlæggelser, skabt kontakt til virksomheder, der donerer for eksempel madvarer og til gengæld får indblik i en ellers fremmed verden.

Til den klart kommercielle del af de socialøkonomiske iværksættere hører it-virksomheden Specialisterne. Her har stifteren taget udgangspunkt i de sølle beskæftigelsesmuligheder, hans egen søn havde, og skabt en virksomhed, der tager udgangspunkt i netop de ressourcer, mennesker med autisme har. Virksomheden har i dag 65 ansatte, store kunder som TDC og Microsoft, og er i gang med at eksportere sit koncept til flere lande.

Værdier efterlyses

»Socialøkonomiske iværksættere tager udgangspunkt i samfundsproblemer og menneskers behov. De bryder med vanetænkningen og ser de muligheder, andre ikke har set. Og de måler ikke kun deres succes på den økonomiske bundlinje, men også på den sociale eller miljømæssige. Men til forskel fra de kommercielle virksomheder, er den økonomiske bundlinje hér blot et middel – ikke et mål i sig selv,« siger Tania Ellis.

Som leder i en række private virksomheder oplevede hun tidligere, hvordan kravet om at skabe mening opstod blandt medarbejdere, der for længst havde ramt velstandsloftet.

»De efterlyste værdier, forståelse, personlig udvikling og en mening med jobbet. Alt det, især det værdibaserede, og inddragelsen af deres interessenter, har de socialøkonomiske iværksættere med fra starten. Her kan de traditionelle virksomheder virkelig lære noget,« siger Tania Ellis.

At der er mening med at vride den kapitalistiske logik ud af de snævre rammer, vidner også den danske regerings lovforslag om. Forslaget vil ”tvinge” de 1.000 største danske virksomheder til at rapportere om deres arbejde med ansvarlighed over for samfundet. Lovforslaget har været til anden behandling i Folketinget, og vedtages det, er det med Tania Ellis’ ord en opsigtsvækkende erkendelse af, at ansvarlighed kan være et konkurrenceparameter. Og måske også en inspiration til den fornyelse af den offentlige sektor, alle politikere taler om.

»Dansk Erhverv spurgte i 2008 deres medlemsvirksomheder, om der hos dem var en direkte kobling mellem deres sociale ansvarlighed og bundlinjen. 60 procent svarede ja til, at deres sociale aktiviteter havde en positiv afsmitning på økonomien. På samme måde kan de socialøkonomiske iværksættere udvikle nye velfærds- og forretningsmodeller, som andre så kan tage til sig og skalere op. De sociale innovationer kan fungere som et slags ”velfærdssamfundets udviklingslaboratorium”,« siger Tania Ellis.

Hun peger for eksempel på Plejehjemmet Lotte på Frederiksberg. Her har lederen Thyra Frank skabt et helt særligt sted, hvor både beboere og personale trives – og hvor både sygefraværet og udskiftningen i personalet er rekordlav. Stedets anderledes måde at gøre tingene på har inspireret både erhvervsledere og ledere af andre plejehjem i og uden for Danmark.

Frustration

»Vi er nødt til at indbygge nye parametre i den gamle kapitalistiske logik, og den nuværende økonomiske krise demonstrerer tydeligt behovet for at gå nye veje. Samtidig er der klare indikationer på, at de virksomheder, der har tænkt social ansvarlighed ind som et strategisk parameter, kommer bedre igennem en krise end andre. Det kan umiddelbart lyde underligt, men finanskrise og økonomisk tilbagegang kan åbne helt nye muligheder for den socialøkonomiske iværksætterkultur i Danmark,« siger Tania Ellis.

Hun tror på, at alle mennesker har et indbygget behov for at gøre godt. Og for at tjene penge.

»Vi lever i individualismens, men ikke i egoismens tidsalder. Bare se på antallet af frivillige hænder. De socialøkonomiske iværksætteres styrke er ikke, at de er frelste! Men at de er drevet indefra, af social indignation eller frustration over den vej, man hidtil er gået. Den form for nytænkning har vi brug for.«