»Det er en helt vanvittig udvikling«

Af

Stik mod erklærede hensigter er politikerne i fuld gang med at gøre borgerne til rettighedsindehavere uden pligter og de offentligt ansatte til robotter uden ansvar, lyder bandbullen fra samfundsforsker Verner C. Petersen. Han opfordrer de ansatte til at sige eftertrykkeligt fra og politikerne til at indstille detailreguleringen og give reelt selvstyre.

PLANØKONOMI Antallet af håndvaske og spritdispensere er vokset betragteligt på landets sygehuse de senere år. De indgår nemlig i den samlede kvalitetsmåling af sygehusene. Men om hygiejnen af den grund bliver ret meget bedre, er et åbent spørgsmål. For hygiejnen afhænger jo ikke af antallet af håndvaske, men af, hvor ofte og hvor grundigt personalet vasker hænder. Og det måler sygehusene ikke på.

Eksemplet indgår i Verner C. Petersens nye bog »Vildveje i velfærdsstaten« og er et af mange eksempler på en så ekstrem detailstyring af den offentlige sektor, at forfatteren kalder det »planøkonomi i miniformat«. Han går kraftigt i rette med politikerne for at stille helt urimelige krav til offentlige institutioner om formaliseret måling, dokumentation og evaluering af deres arbejde.

»Der er efterhånden en sådan specifikationsgrad og detailstyring af de offentlige opgaver, at den enkelte medarbejder ikke har nogen mulighed for at udvise selvstændigt initiativ og ansvarlighed. Og alt for meget tid spildes med rene nonsens-aktiviteter,« siger han.

Som docent ved Institut for Ledelse ved Handelshøjskolen i Århus har han i mange år forsket i ledelse og regulering af især den offentlige sektor. Han vurderer, at den offentlige sektor er ved at udvikle sig til et styringsmæssigt monster, hvor der kun er fokus på det, som kan målsættes og måles – og hvor »tavse« værdier som indsigt, ansvar og engagement går tabt, fordi de er svære at måle.

»Flere og flere regler og kontroller og krav om regnskaber, kodeks og målinger indskrænker råderummet for de offentligt ansatte. Målet er at øge kvaliteten, men resultatet er det stik modsatte. Det er en helt vanvittig udvikling,« siger Verner C. Petersen.

Eksempelvis vil regeringen udbrede enny model for kvalitetsstyring - kaldet akkreditering - til alle institutioner på velfærdsområdet. Modellen bruges allerede på sygehuse og højere læreanstalter, men nu skal den også indføres på hver enkelte kommunal institutioner, blandt andet dagtilbud og plejehjem.

»Man hævder, at akkreditering og kvalitetsudviklingsmetoder på sigt vil reducere behov­- et for tilsyn og kontrol. Det er tvivlsomt. Derimod er det sikkert, at det bidrager til at støbe en organisation i en slags bureaukratisk beton.«

Reformer gør ondt værre

De senere år har Verner C. Petersen set tegn på, at politikerne var begyndt at besinde sig og indse ulemperne ved det regeltyranni, de har sat i gang. Men regeringens og Socialdemokraternes bud på kvalitets- og velfærdsreformer skuffer fælt. De gør kun ondt værre, mener han.

»Reformforslagene er forbløffende ens og lægger op at anskue borgeren som en rettighedshaver og forbruger af ydelser, der uden personligt ansvar kan stå og råbe »jeg har ret til« og »hvor kan jeg klage?« på en række mere og mere isolerede velfærdsområder. Resultatet bliver et underligt krævende samfund uden fællesskab og sammenhængskraft, hvor alle er sig selv nærmest. Det er rav ruskende galt,« siger han.

Samtidig lægger reformerne op til et endnu større kontrolpres på den offentlige sektor, mener samfundsforskeren. Fokus er på overholdelse af givne standarder. Standarder, der dog ikke behøver at være af høj kvalitet.

»Regeringen og Socialdemokraterne er tilsyneladende enige om, at det er vigtigere at kunne dokumentere, at man har spildt sin tid med bureaukratiske tiltag, end at man har lavet noget fornuftigt, der er sværere at måle.«

Han beskylder politikerne for at tale med to tunger, når de samtidig lover at give de offentligt ansatte deres frihed tilbage.

»Det er ren dekoration. Virkeligheden er jo, at råderummet indskrænkes. Man ønsker selvstændige medarbejdere, men opnår det modsatte. Jeg forstår godt, at mange ansatte river sig i håret.«

Han har nærlæst politikernes bud på reformer. Socialdemokraterne erklærer at ville arbejde for, at medarbejderne får mere indflydelse på eget arbejde. Der skal bruges mindre tid på at udfylde papirer og formularer og mere tid på kontakten med borgerne. Det gælder for eksempel lærernes arbejdstidsregler og minutmålingen i hjemmeplejen. Partiet stiller endda præcise krav om, at administrationsbyrden i kommuner og institutioner skal reduceres med minimum 10-15 procent inden for fem år, og kommunerne pålægges at sætte gang i en systematisk forenklingsindsats.

Tilsvarende taler regeringens oplæg om stærkt lokalt selvstyre, og at institutionerne skal gives friere rammer gennem resultat- og kvalitetskontrakter. Hensigten er, at medarbejderne skal bruge mindre tid på papirarbejde og mere tid på omsorg og nærvær til brugerne.

En stab af robotter

Men sådan vil det ikke gå. I praksis vil både Socialdemokraternes og regeringens version indføre flere mål og standarder, lyder Verner C. Petersens profeti. Der introduceres stadig flere modeller, værktøjer, kvalitetsmålinger og akkrediteringer. Samtidig mikro-programmeres arbejdet, så medarbejderne ned i mindste detalje får instrukser i, hvordan de skal udføre arbejdet, så resultaterne bliver ensartede. Det kunne næsten udføres af en robot.

»Oven i købet vil regeringen forsyne medarbejderne med ni fælles principper for god service. Eksempelvis at de skal bruge offentlige ressourcer med omhu og omtanke og tage hånd om fejl. Men hvorfor er det nødvendigt på banal vis at præcisere, hvorledes dygtige og veluddannede medarbejdere skal opføre sig,« spørger Verner C. Petersen.

Som grundlægger og leder af forskningscenteret CREDO (Centre for Research in Ethics and Decision-Making in Organisations) har Verner C. Petersen i snart 20 år forsket i teorier om og brug af nye styringsformer og har nærmest stået fadder til moderne ledelsesbegreber som værdibaseret ledelse og selvorganisering. Han forudser, at initiativerne til velfærdsreformer vil føre i diametralt modsat retning:

»Velfærdsforslagene vil fremme ansættelse af ledere, der har mere fokus på metoder og værktøjer – altså styring og administration – end på ledelse. Det vil tiltrække uselvstændige administratorer, som sidder bag deres computerskærme. Der er brug for det modsatte: Modige ledere, der tør gå ud og røre ved problemerne,« mener forskeren.

Han finder det spild af tid, at offentlige ledere skal formulere luftige papirerklæringer om organisationens vision og mission. Seneste skud på stammen er lederkodeks. Oftest er indholdet ufatteligt banalt:

»Det er meget moderne, og det koster en masse tid, men indholdet er typisk bare noget, der burde være en selvfølge. Det betragtes næsten som voodoo – en besværgelse. Som virker, bare det står skrevet ned. Men ord på et papir ændrer jo i sig selv ingenting.«

Ansatte bør sige fra

Verner C. Petersen opfordrer de ansatte i den offentlige sektor og deres faglige organisationer til at sige eftertrykkeligt fra over for regelvældet: Kræve mindre styring og mere ansvar. Og til politikerne appellerer han om at indstille detailreguleringen og give reelt selvstyre og selvforvaltning til de institutioner, der skal udføre opgaverne. Ud fra devisen, at størst mulig indflydelse på tilrettelæggelse og udførelse af opgaverne giver større følsomhed over for opgaven, fleksibilitet i opgaveløsningen og mulighed for nye løsninger.

Detaljerede mål og standarder skal skrottes til fordel for opgaveløsning ud fra formål, og de mange krav om målinger og detaljeret dokumentation skal erstattes med egenkontrol. Samtidig bør man i det offentlige satse meget mere på de basale principper i værdibaseret ledelse og selvorganisering, hvor formål, tillid til lederes og medarbejderes professionelle formåen, indsigt og ansvarlighed er højt prioriteret, mener samfundsforskeren.

Han indrømmer, at opgaven ikke er nem. Og at det formentlig vil møde modstand fra mange sider ... mange medarbejdere og tillidsrepræsentanter vil umiddelbart være mere trygge ved en omfattende og detailreguleret personalepolitik. Fra politikerne vil kritikken lyde, at det så ikke er muligt at sikre en ensartet service til borgerne.

»Udførelsen af arbejdet vil blive forskellig. Men vi er nødt til at give ansvaret tilbage til menneskene, hvis vi vil have et velfungerende samfund, og jeg tror, at de fleste af os hellere vil behandles som mennesker end at blive behandlet ens.«