Det er alvorligt, det her

Af Søren Kudahl, redaktionssekretær

Lad os ikke glemme, at hver eneste fyreseddel tilfalder et levende menneske, som ofte har en familie at forsørge. Mange kan hverken få dagpenge eller kontanthjælp, selv om de tror det.

A-kassen? Det er da spild af penge! Jeg bliver sgu ikke arbejdsløs, og hvis jeg gør, går jeg bare på kontanthjælp.

Sådan tænker vores ven – lad os kalde ham Thomas – og mange andre i dag. 45 procent af dem, der står uden for a-kasserne, tror fejlagtigt, at de altid kan få kontanthjælp, hvis de bliver fyret. Det viser en undersøgelse, som Jyllands-Posten omtalte i sidste uge. Men sådan er virkeligheden bare ikke.

Thomas har ret i, at fyringsrisikoen ikke umiddelbart virker så voldsom. De seneste officielle ledighedstal viser, at der i november var 52.000 fuldtidsledige. Det var ganske vist næsten 3.000 flere end i oktober, men langt færre end eksempelvis i 2003, hvor næsten 170.000 danskere sad og kiggede ud på det triste novembervejr uden noget at rive i.

Men to ting gør, at Thomas alligevel bør tænke sig grundigt om. Dels er de officielle ledighedstal to måneder gamle, og siden da har den ene store virksomhed efter den anden udskrevet flere fyresedler end fakturaer.

Dertil kommer, at kontanthjælp ikke er for alle og enhver. Man kan se langt efter kontanthjælp, hvis man eksempelvis ejer en bolig med friværdi, eller ægtefællen har et godt arbejde. Dermed er den månedlige indtægt pludselig et stort rundt 0. Og Thomas kan ikke bare melde sig ind i en a-kasse i dag og hæve dagpenge, hvis han bliver fyret i morgen. Der går et år, før man har ret til dagpenge.

Sikkerhedsnettet under de danske lønmodtagere er blevet langt mindre finmasket i ly af de seneste års højkonjunktur. En gennemsnitlig LO-lønmodtager får i dag kun lidt over halvdelen af sin normale løn i dagpenge, hvis hun bliver ledig. Og endnu værre er det, at mange andre end Thomas ikke kan gøre sig håb om dagpenge, hvis fyresedlen rammer dem.

I 1995 var 80 procent af de danske lønmodtagere medlem af en a-kasse mod kun 70 procent i dag. Med andre ord er næsten hver tredje danske lønmodtager i dag ikke medlem af en a-kasse. Og mens det har virket som et smart træk at spare de penge i de seneste år, hvor højkonjunkturen har gjort langtidsledighed til et fremmedord, kan prisen blive særdeles høj nu, hvor krisen æder sig ind på danskerne.

Derfor er det tvingende nødvendigt, at alle kræfter – offentlige myndigheder, arbejdsgivere, fagforeninger, a-kasser og tillidsrepræsentanter – nu sætter ind med en massiv oplysningsindsats. I en tid, hvor fyringer er blevet hverdagskost, har Thomas og Co. krav på ordentlig information om, hvad de har ret til, hvis de bliver arbejdsløse. Husk på, at vi i dag har en hel generation af yngre på arbejdsmarkedet, som stort set kun har oplevet opgangstider. De skal have lov til at satse ved at stå uden for en a-kasse, men de bør i hvert fald kende prisen.

Samtidig bør politikerne tænke grundigt over, om det så roste, danske flexicurity-system stadig er trygt nok for lønmodtagerne. Bør dagpengesatsen hæves? Skal der ændres på reglerne for, hvornår man kan modtage dagpenge? Er det blevet for svært at få kontanthjælp? Det er i disse krisetider, at sikkerhedsnettet for alvor bliver testet.

For vi må aldrig glemme, at der er rigtige mennesker bag ledighedstallene. Jette og Jørgen, Thomas og Fatima, hvis liv kan gå i opløsning i de kommende år. Det er alvorligt, det her. Tvangsauktioner, skilsmisser og depressioner er blot nogle af de dystre konsekvenser, som ofte følger med, når man mister sin indtægt.