Det bløde ungdomsoprør

Af

De demonstrerer både mod Irak-krigen og besparelser på uddannelserne. Nye og »moderat venstreorienterede« årgange er på vej blandt de helt unge, der også bakker op om centrum-venstre-partierne. Ugebrevet A4 tegner portræt af en generation, der tager globaliseringen til sig – uden at lukke øjnene for dens skyggesider.

05Da krigen i Irak begyndte, gik store grupper af unge i demonstration til Christiansborg. De var imod den danske deltagelse i angrebet på Irak. Næste formiddag søgte de ligefrem at blokere Folketinget med en lang menneskekæde, og flere blev anholdt. Mange af demonstranterne var gymnasieelever, der spontant boykottede undervisningen for at deltage i den globale protest mod krigen.
»Det var ikke bare den hårde kerne af aktivister på venstrefløjen, men en ny og bredere gruppe af elever og studerende. I USA og andre europæiske lande er der opstået en ny progressiv og kritisk bevægelse af unge, der vender sig mod verdens uretfærdigheder – for eksempel en krig i Irak – men ikke har et entydigt politisk perspektiv. Også herhjemme er de unge blevet langt mere politisk engagerede, men kan ikke finde deres plads i det eksisterende partisystem,« siger Rasmus Meyer-Frederiksen, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
Gallups analyser viser, at protesterne afspejler et bredere opbrud blandt de mange hundrede tusinde unge under uddannelse. På mange områder har gruppen »lærlinge, elever og studerende« helt andre værdier, holdninger og partivalg end befolkningen som helhed:

  • De unges protester mod Irak-krigen var ikke kun udtryk for en lille gruppe aktivisters holdninger. En uge inde i krigen (den 26. marts) var danskerne som helhed splittet lige over i synet på krigsdeltagelse – 46 procent for, 50 procent imod. Blandt de uddannelsessøgende var modstanden imidlertid massiv: 68 procent imod, kun 24 procent for Danmarks deltagelse.
  • Krigsmodstanden skyldes ikke skepsis over for internationalt engagement. Som det ses i grafikken, er de uddannelsessøgende endnu stærkere tilhængere af indblanding i andre landes forhold end befolkningen som helhed. Og de er lodret imod nedskæringer på ulandsbistanden. Det er en generation, der mere end nogensinde orienterer sig europæisk og globalt.
  • Men rent politisk er de unge i opbrud. For 10-15 år siden stemte over to tredjedele af de veluddannede unge borgerligt. I dag er der klart flertal for centrum-venstre-partierne. 55 procent af »lærlinge, elever og studerende« stemmer på oppositionen (27 procent S, 16 procent venstrefløjen og 12 procent radikale). Tal der står i kontrast til det klare borgerlige flertal i befolkningen som helhed.
Ny luft til centrum-venstre

Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab på Aalborg Universitet, har i flere årtier kortlagt danskernes politiske holdninger. For ham er Irak-krigen kun det seneste tegn på et dybere skifte blandt de unge:

»Der er sket et omslag i de helt unges værdier og holdninger. Vi ser i dag en moderat venstreorienteret generation, der ikke kun orienterer sig mod venstrefløjen, men i høj grad også mod de radikale,« siger Jørgen Goul Andersen. Han tilføjer dog at det var mindre udpræget ved 2001-valget, fordi valgvinden blæste så kraftigt mod højre.

Gruppen »lærlinge, elever og studerende« er et godt barometer på de holdninger, der ligger bag opbruddet blandt de unge vælgere. Da de faglige unge er ret kort tid i uddannelsessystemet, siger tallene mest om de boglige unge:

»Ideologiske ændringer slår altid først igennem blandt de unge i uddannelsessystemet - de befinder sig så at sige i orkanens øje. Derfor er det interessant, at centrum-venstrepartierne i de seneste år er gået frem blandt førstegangs-vælgerne, mens de borgerlige partier stormede frem i resten af vælgerkorpset,« fortsætter Jørgen Goul Andersen.

»En krig som i Irak appellerer stærkt til unges følelser og medfølelse – ligesom Vietnam-krigen i sin tid. Irak-krigen var mere tvetydig, da ingen har sympati for en forbryder som Saddam Hussein. Mange europæere følte imidlertid, at USA optrådte arrogant i Irak-forløbet og mangler legaliteten i FN. Og det præger de unge særlig stærkt.«

Globalisering – med måde

Vurderingen deles af Birgitte Tufte, professor på Handelshøjskolen i København og specialist i ungdomskultur og medievaner. Hun ser Irak-krigen som en holdningsskabende oplevelse for mange unge. De unge er storforbrugere af amerikansk kultur, men krigen viste et andet billede af USA. Mange unge stillede nye og kritiske spørgsmål til USA’s politik. Ifølge Birgitte Tufte er globaliseringen politisk fællesnævner for de unge og drivkraften i et spirende ungdomsoprør:

»Terrorangrebet den 11. september er slået voldsomt igennem hos de unge. Mange er ligefrem blevet bange for at flyve. Mere overordnet er de bange for, om den åbne verden, som de voksede op med i 1990’erne, er ved at lukke sig igen. De unge rejser lige så gerne til Australien som til Spanien, mange har venner ude i verden, og de er i kontakt med hinanden over Internettet. Den åbenhed er en værdi, som de gerne vil kæmpe for,« siger Birgitte Tufte.

Det internationale engagement går da også som en rød tråd gennem Gallups analyser af »lærlinge, elever og studerende«. De mener, at Danmark ikke skal vige tilbage for indblanding i andre lande og står gerne vagt om ulandsbistanden. Knap halvdelen af danskerne som helhed er åbne over for besparelser på ulandsbistanden, hvis der skal prioriteres skarpere i de kommende år. Men hos de uddannelsessøgende falder forslaget på klippegrund. 70 procent siger nej.

Det betyder imidlertid ikke, at de unge siger ja og amen til alle sider af det internationale. Hvis vi i morgen stemte om medlemskabet af EU, ville der godt nok være endnu flere ja-stemmer blandt de uddannelsessøgende end blandt danskerne som helhed. Derimod ville en afstemning om alle de danske EU-forbehold udløse et klarere nej fra de uddannelsessøgende end fra vælgerne som helhed.

»De unge tænker europæisk og ser EU som en kendsgerning – det er slet ikke på dagsordenen, om Danmark skal være med eller ej. Og der er ikke meget nationalt snæversyn hos de unge, som også har lettere ved at overskue EU. Men de er også skeptiske over for centralismen i EU, og nej-siden har let kunnet mobilisere de unge op til folkeafstemningerne,« siger Jørgen Goul Andersen.

Velfærd frem for skattestop

Den samme dobbelthed præger et andet af de helt varme politiske emner – flygtninge og indvandrere. De unge er godt nok mindre skeptiske over for indvandringen end befolkningen som helhed. Et betydeligt mindretal mener ligefrem, at der gøres for lidt for flygtninge i Danmark.

Men de er ikke »halal-hippier« - også blandt de uddannelsessøgende bakkes der massivt op om VK-regeringens stramninger af udlændingepolitikken.

I den økonomiske politik vil de uddannelsessøgende hellere have en god offentlig service end lavere skat. Regeringens skattestop er således ikke i høj kurs. Kun 23 procent af de unge foretrækker skattestoppet frem for flere penge til velfærd, mens hele 73 procent vælger velfærden. Et flertal der er endnu mere massivt end blandt danskerne som helhed.

Men velfærd skal ikke forveksles med gammeldags rød fordelingspolitik. Hvis der skal prioriteres skarpere i de kommende år, er et lille flertal af de uddannelsessøgende rede til at dæmpe pristalsreguleringen af de sociale ydelser. Det forslag falder ellers hos vælgerne som helhed. De uddannelsessøgende er også klar til at hæve efterlønsalderen:

»Personligt ser jeg det som udtryk for, at mange unge ikke har et politisk helhedssyn. De fleste veluddannede unge oplever ikke selv de store uligheder i det danske samfund men engagerer sig i globale uretfærdigheder som krig, flygtninge og fattigdom,« siger Rasmus Meyer-Frederiksen.

18-20-årige er røde

De uddannelsessøgendes holdninger ligger i smuk forlængelse af en omfattende kortlægning af forskellige aldersgruppers partivalg, som Gallup gennemførte for A4 tidligere på foråret.

Interview med over 50.000 vælgere viste, at »unge« og »yngre« er vidt forskellige - de helt unge på 18-24 år stemmer markant anderledes end de »ældre unge« på 25-30 år. Mens der er klart borgerligt flertal i befolkningen som helhed og blandt de »ældre unge«, er der hos unge omkring 20 år flertal for radikale, socialdemokrater og venstrefløjen (se Ugebrevet A4 nr. 4/2003).

Også på andre områder er de helt unge mere engagerede og aktivt protesterende end dem, der er sidst i 20’erne. De seneste år har der været flere brede aktionsdage imod besparelser på uddannelserne, hvor elever i folkeskolen, gymnasiet og på tekniske skoler er gået på gaden. Og organisationer som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) har oplevet et dramatisk stigende medlemstal. Alligevel skal vi næppe regne med en gentagelse af de militante 70’ere:

»Hvis der sidder nogle gamle 68’ere og klapper i hænderne, skal de ikke forvente en kopi af deres kamp. Nutidens unge er dybt optaget af tøjstil, stort privatforbrug og dyre mærkevarer. Der er enkelte unge, som går imod strømmen og siger nej til mærkeræset, men det er et fåtal. Langt de fleste unge kan ikke se modsætningen mellem at være venstreorienteret og bruge en masse penge på privat forbrug,« siger Birgitte Tufte.

Rasmus Meyer-Frederiksen peger også på afgørende forskelle i forhold til 70’erne. De unge i dag er individualister i den forstand at de forlanger maksimal indflydelse fra dag ét, hvis de går ind i noget. Her kommer de politiske organisationer med deres traditionelle apparater ofte til kort.

»Protesterne mod Irak-krigen er endnu et tegn på en ny social og politisk bevægelse blandt de unge. Desværre har ingen i den voksne politiske kultur for alvor opdaget det. Fagbevægelsen og partierne burde understøtte tendensen til, at unge diskuterer politik og tager politisk stilling. Det ville også have stor betydning for næste folketingsvalg,« siger Rasmus Meyer-Frederiksen.