FORÅRSTEGN

Derfor gælder ny overenskomst i tre år

Af | @jakkobb

De nye overenskomster for industrien og handlen er længere end dem, der blev indgået i 2010 og 2012. Men faktisk har næsten hver tredje overenskomst i et halvt århundrede varet tre år eller længere.

Det kom som en overraskelse for mange iagttagere, at det var en treårig overenskomst, der for snart to uger siden blev indgået mellem lønmodtagerne i CO-industri og arbejdsgiverorganisationen DI.

Mens parterne de seneste to gange, i 2010 og 2012, nøjedes med toårige overenskomster, løber den nye aftale helt til 2017.

Det er et positivt tegn, vurderer flere eksperter, som Ugebrevet A4 har talt med.

Tre-årige overenskomster hver tredje gangIndustriens overenskomster siden 1971
Kilde: CO-Industri

»Længden på den nye aftale afspejler, at parterne mener, det går bedre i økonomien,« siger ekspert i overenskomster Christian Lyhne Ibsen, ph.d.-stipendiat ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.

Den treårige aftale er allerede blevet fulgt op af en treårig overenskomst mellem HK Handel og Dansk Erhverv, og længden forventes ligeledes at blive fulgt i den stribe af overenskomster, der er på vej indenfor blandt andet byggeriet.

Nærmere reglen end undtagelsen

Christian Lyhne Ibsen forklarer, at arbejdsmarkedets parter som regel laver længere aftaler, når der er stabile udsigter for økonomien, mens overenskomster indgået i krisetider generelt har en kortere løbetid.

Går man nogle år tilbage i tiden, er overenskomster længere end to år da også langt fra noget særsyn. Målt over de seneste 50 år, har næsten hver tredje overenskomst været på tre eller fire år.

I tiåret fra 2000 til 2010 var der således kun tre forskellige overenskomster på industriens område: En fireårig fra 2000-2004 og treårige aftaler fra 2004-2007 samt 2007-2010.

»Under højkonjunkturen var treårige overenskomster nærmere normen end undtagelsen. Derfor er det også et forårstegn for økonomien, at parterne nu forpligter sig i tre år,« siger professor Flemming Ibsen, der har fulgt udviklingen i overenskomsterne gennem mange år som arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

Den nye konjunkturindikator

LO-cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen taler ligefrem om overenskomsternes længde som 'en slags konjunkturindikator'.

»Usikre konjunkturer tilsiger kortere aftaler, som vi så i 2010 og 2012, mens mere sikre konjunkturer resulterer i længere overenskomster. Det passer normalt meget godt,« siger han.

Undtagelsen, der bekræfter reglen, er ifølge Jan Kæraa Rasmussen overenskomsten fra 2007 – en treårig aftale indgået, da økonomien buldrede derudad, men som kom til at gælde gennem de værste år af den økonomiske krise.

»Aftalens længde siger noget om, hvordan udsigterne var på det tidspunkt, den blev indgået. I dette tilfælde holdt forventningerne ikke stik,« siger han.

Mere i posen

Ifølge Christian Lyhne Ibsen fra FAOS vil arbejdsgiversiden generelt gerne have overenskomsterne til at løbe så længe som muligt. Det har kort fortalt den fordel, at virksomhederne får fred for nye krav – og risikoen for en konflikt – gennem en længere periode. Det giver også bedre muligheder for at lægge planer længere frem i tiden.

På den anden side forsøger fagbevægelsens repræsentanter at få så meget som muligt i løn forhandlet hjem. Hvis ikke der er ret meget at komme efter, kan fagbevægelsen lige så godt lave en kort aftale i håb om, at der er mere at komme efter to år senere, forklarer Christian Lyhne Ibsen.

Det er på den baggrund, den nye aftale skal ses:

»Når lønmodtagersiden går med til en treårig aftale, er det et udtryk for, at de mener, de har fået mere, end de kunne ved en toårig aftale. Det kan kun ske, når virksomhederne tror mere på fremtiden,« siger Christian Lyhne Ibsen.