Der skal være en rød tråd

Af

En af nyere tids mest succesrige politiske kampagner nåede et foreløbigt højdepunkt, da norsk SF i sidste uge fik det bedste valg i partiets historie. Opskriften er simpel. Partiet udvalgte for seks år siden et afgørende strategisk fokusområde – børn og skoler – og bankede det op på den politiske dagsorden. Nu skal den tidligere partisekretær gøre kunststykket efter i Danmark.

»Skolerne er det vigtigste«. Meldingen fra de norske vælgere er klar, når de i meningsmålingerne skal udpege de vigtigste politiske emner. Og ved kommunalvalget sidste mandag belønnede de det norske SF, som gennem seks år målbevidst har sat skolen på den politiske dagsorden.

Sosialistisk Venstreparti (SV) gik frem for  tredje valg i træk og fik det bedste resultat i partiets historie.

Men skolerne har ikke altid været vigtigst. For seks år siden lignede velfærdsdebatten i Norge den danske. »Ældre og sundhed først« eller »sundhed og ældre først«, lød slogans fra flere af de norske partier, som havde et skarpt øje til de store gråsprængte vælgergrupper:

»Man kunne ikke gå ned ad en gågade uden nærmest at få en hospitalsseng i hovedet. Og vi deltog selv i konkurrencen om de ældre,« siger Turid Leirvoll, der som tidligere partisekretær i SV er en af arkitekterne bag valgsejrene.

Turid Leirvoll er rejsende i noget så sjældent som en venstrefløjs-succes. Som ny landssekretær i dansk SF skal hun trække på de norske erfaringer. Og der er stor efterspørgsel efter den slags.

To år efter det historiske valgnederlag diskuterer både socialdemokrater, SF’ere og radikale stadig, hvordan de kan sætte en ny dagsorden og besejre Venstre ved næste valg.

»Hvis man vil føre en effektiv kampagne, nytter det ikke at sprede kræfterne – der må være et klart budskab, som gentages igen og igen. Og en god kampagne bygger på et langt sejt træk, hvor partiet holder fokus mellem valgene og bliver ved i årevis,« siger Turid Leirvoll.

»SV tog konfrontationen med de andre partier, som kun fokuserede på sundhed og ældre. Vi gjorde børn og unge til det bærende – den røde tråd i hele vores politiske arbejde. Vi er selvfølgelig også gået ind i en masse andre emner, men i brede grupper huskes vi på indsatsen for børn og unge.«

Ud på skolerne

Kursskiftet begyndte for seks år siden. SV var – som deres danske partifæller – et mindre parti med seks procent af stemmerne, der ofte blev henvist til sidelinjen i den politiske debat. SV’s inderkreds valgte et strategisk fokusområde, der gav mulighed for mere optimistiske og fremadrettede budskaber end de gængse fra venstrefløjen.

I første omgang rettedes søgelyset mod ungdomsskolen, der svarer til folkeskolens ældste klasser herhjemme. Partiets ledere og spidskandidater tog ud på skoler landet over – ikke kun for at tale, men også for at lytte:

»Alle mener, at de ved noget om skolen – enten fra deres egen skolegang eller deres børn. Vi skulle have fastere grund under fødderne. En kampagne kræver gode fortællinger, og at vi kan både de gode og de dårlige eksempler. Og det kræver, at vi er derude og taler med folk – ikke kun med lærere og forældre, men nok så meget med de unge, der har forholdene inde på livet,« siger Turid Leirvoll.

I begyndelsen reagerede medierne med alt andet end begejstring. De politiske journalister var uinteresserede i det nye tema, og de store landsdækkende medier bragte kun det mest nødvendige. SV satsede derfor målbevidst på de regionale aviser, når skoleturneen bragte dem rundt i landet. Og de bragte børn og skoler op i direkte TV-udsendelser, hvor journalisterne ikke redigerede stoffet – hvad enten de var med i politiske debatter eller populære talkshows.

»Det afgørende gennembrud kom ved kommunevalget for fire år siden, da norsk TV gjorde børn og unge til et af hovedtemaerne i dækningen af valgkampen. I starten havde de kun planlagt temaer om ældre, sundhed og kriminalitet, men vi tog diskussionen med TV-folkene, de tænkte sagen igennem og føjede skolen på,« fortæller Turid Leirvoll.

citationstegnHvis man vil føre en effektiv kampagne, nytter det ikke at sprede kræfterne – der må være et klart budskab, som gentages igen og igen. Og en god kampagne bygger på et langt sejt træk, hvor partiet holder fokus mellem valgene.

»Samtidig indledte vi et utraditionelt samarbejde med Høyre – det store borgerlige parti. Høyre har altid lagt stor vægt på uddannelse, men har en helt anden skolepolitik end SV. Høyre og SV rejste rundt i fællesskab og skabte en skoledebat. Det tvang efterhånden de øvrige partier frem på banen.«

Op til stortingsvalget i 2001 kastede SV et nyt forslag på bordet: At der blev indført et loft over betalingen i daginstitutionerne på højest 1.500 kroner om måneden. Forslaget lå i forlængelse af partiets hidtidige fokus på børn og unge, men gav samtidig debatten en ny drejning. Flere af de andre partier støttede ideen, og der er i dag et loft over brugerbetalingen – en anelse højere end SV’s oprindelige forslag.

Norsk eksportsucces

Når Turid Leirvoll nu skal prøve kræfter med dansk debat, bunder det i helt personlige forhold.

Hun er gift med SF’s tidligere gruppeformand Steen Gade, og efter mange års parforhold på langdistance flyttede hun for nogle år siden til København. Pludselig stod jobbet som landssekretær i SF ledigt.

»Situationen i Danmark minder meget om udgangspunktet i Norge. Børn og unge fylder stort set intet i den offentlige debat, der er koncentreret om udlændinge, ældre og sundhed. Folkeskolen trænger i dén grad til at blive et tema. Stadig flere forældre sender børnene i privatskole,« siger Turid Leirvoll.

SF gjorde på sit landsmøde i pinsen børn og unge til partiets røde tråd. Og inspirationen er klar.

Senere på efteråret drager Holger K. Nielsen på en ugelang turne til folkeskoler rundt omkring i landet for at få førstehåndsindtryk af dagligdagen. Bedre skoler og børnehaver er også helt centralt i SF’s forslag til finanslov.

Også Socialdemokraterne har efter valgnederlaget i 2001 været en tur i tænkeboksen. Partiet vil ikke gå til valg på 100 forslag – som for to år siden. I stedet blev der på S-kongressen lagt op til syv punkter, der skal gentages igen og igen. Forslagene spænder fra de svage hospitalspatienter over miljøet til daginstitutionerne.

citationstegnSituationen i Danmark minder meget om udgangspunktet i Norge. Børn og unge fylder stort set intet i den offentlige debat, der er koncentreret om udlændinge, ældre og sundhed. Folkeskolen trænger i dén grad til at blive et tema.

»Forslagene kan være meget gode i et langt sejt træk, men er for mange og for brede til en kampagne. Hvis man vil opbygge en klar profil, må der være en tydelig rød tråd«, siger Turid Leirvoll, der nødig vil meget langt ind i Socialdemokraternes profil-overvejelser.

Hun fremhæver den tidligere norske Høyre-statsminister, Kaare Willoch, som en politiker, der med få ord formåede at sætte den politiske dagsorden.

»Uanset tid, sted og emne lykkedes det altid for Willoch at aflevere et budskab om, at den norske konkurrenceevne blev svækket. Sætningen havde en slagkraftig dobbeltbetydning: De offentlige udgifter skal ned, og man kan ikke betro socialdemokraterne styringen af landets pengesager,« forklarer Turid Leirvoll.

Faldgruberne

For mange budskaber er en af faldgruberne, som et parti kan havne i, når det fører en klassisk valgkampagne. Men en meget fokuseret og langsigtet kampagne støder også på modvilje.

»Mange af de faglige i SV mente, at børn og unge var for smalt et tema. Deres opfattelse af et politisk parti byggede på en ide om, at et parti skal have stærke synspunkter på alle områder,« siger Turid Leirvoll og tilføjer, at det synspunkt særligt trives hos mænd.

Udfordringen for SV’s ledelse blev at vise, at børn og unge kan gå igennem stort set alle politiske brudflader.

»Når der blev talt om trafik, drejede vi det i retning af miljø og sikre skoleveje. Når der blev diskuteret erhvervspolitik, fremhævede vi erhvervslivets ansvar for at skaffe praktikpladser og tage sig af ikke-boglige unge,« siger Turid Leivoll.

Flytter vælgere over midten

Når Sosialistisk Venstreparti kunne fastholde sin strategi, skyldes det to forhold. For det første var børn og unge hjerteblod for centrale aktører i partiet. Turid Leirvoll er selv uddannet socialrådgiver med en lang professionel erfaring i arbejdet med problemramte unge. For det andet fornemmedes det hurtigt, at partiet havde ramt en politisk guldåre, der gik på kryds og tværs af de politiske skyttegrave.

Derfor afviser Turid Leirvoll, at SV’s resultater er et spejlbillede af de store problemer for socialdemokraterne i Norges Arbeiderparti (AP).

»Tidligere hentede SV stort set alle sine stemmer fra AP. Den automatik er sat ud af kraft i dag. I de sidste seks år er SV gået frem hele tiden, mens AP er svinget op og ned. Undersøgelser peger på, at det nu også lykkes for SV at hente stemmer fra de borgerlige partier. Vi har især fået tag i de yngre veluddannede kvinder, der tit fungerer som trendsættere og får andre med,« siger den tidligere partisekretær.

Ifølge hende er pointen, at vælgerne ikke flakker holdningsløse omkring mellem partierne, men at de orienterer sig mod de partier, der bedst udtrykker deres grundholdninger på vigtige spørgsmål. Og de belønner partier, som tør fremstå åbne og søgende.

Derfor skal et parti, som ønsker en troværdig kommunikation, også være parat til at gøre op med egne dogmer. Således lancerede SV et overraskende angreb på specialundervisningen i det norske skolevæsen. Partiet foreslog noget helt nyt på venstrefløjen, nemlig at belønne succes:

»Vi så, at antallet af unge i specialundervisning eksploderede. En forklaring kunne være, at der var langt flere unge med problemer. Men den købte vi ikke. For lærerne er det en effektiv måde at få ekstra ressourcer, hvis de fokuserer på elevernes problemer. I stedet foreslog vi et system, som belønner de skoler, der udviser iderigdom med at løse vanskelighederne,« siger Turid Leirvoll.

Om hendes danske partifæller også køber dén – det vil tiden vise.