Der er stærkt brug for holdningsskolen

Af Erik Andersson, forbundsformand for Dansk El-Forbund

FAGLIGT TALT Den nuværende regering – og Dansk Folkeparti – skal have en stærk opposition. Det er nemlig i alt for høj grad lykkedes at skabe et politisk klima, hvor religiøse undertoner og anslag mod fagbevægelsen går hånd i hånd – uimodsagt.

24_02På Metals kongres i sidste måned gav Max Bæhring en af sine efterhånden velkendte bredsider.

Denne gang var det fagbevægelsens uddannelser, der stod for skud: »Der er i dag mere brug for en holdningsskole en nogensinde,« tordnede den afgående.

Problemet forstærkes af, at de fleste aktiviteter i de lokale fagforeninger efterhånden er blottet for enhver form for holdningsdannelse og politisk agitation for et bedre samfund.

Det er en farlig vej. Hvis fagbevægelsen bliver reduceret til blot at være en service-organisation, hvorfor skulle tusindvis af tillidsfolk så være engagerede? Det frivillige engagement kræver jo netop holdninger til at drive værket.

Dertil kommer, at den nuværende regering – og ikke mindst Dansk Folkeparti – fortjener en stærk opposition. Det er i uhørt grad lykkedes at skabe et politisk klima, hvor religiøse undertoner og nålestiksoperationer mod fagbevægelsens aktiviteter går hånd i hånd – uimodsagt!

Det må vi gøre noget ved. På Esbjerg Højskole, hvor jeg er formand for bestyrelsen, har vi formuleret det meget konkret. Hver eneste kursusdeltager skal udfordres på sine holdninger og kultur. I en moderne verden hjælper det ikke at prædike bestemte dogmer. Men det hjælper heller ikke at reducere fagbevægelsens undervisere til sportsjournalister, der ukritisk holder mikrofonen for udsagn, der ligger milevidt fra fagbevægelsens idéer.

Fagbevægelsens uddannelser må afgjort spille en rolle. Både som oplysning og spredning af viden om de faktiske forhold: Med Max’ ord »afsløres de borgerliges bedrag.« Men også i skabelsen og udfoldelsen af de holdninger, der skal bære fremtidens samfund.

Tillidsrepræsentanterne skal selvfølgelig ikke blot ukritisk være bærere af holdninger, der er vedtaget uden deres direkte indflydelse. Men de skal netop være med til at formulere konkrete bud på, hvordan fagbevægelsen skal forholde sig politisk – både på arbejdspladsen og i samfundet.

I 2004 lancerer Esbjerg Højskole nogle såkaldte fokusuger, hvor den hidtidige undervis-ning vendes på hovedet. Her er det hverken underviseren eller kursusdeltageren, der alene har svarene. Her skal hverdagens erfaringer perspektiveres og udfordres, så der skabes rum for politisk handling og debat på arbejdspladserne. Både når det handler om traditionel fagpolitik, og når det handler om samfundsforhold, integration og medier.

Jo, Max. Der skal en rigtig holdningsskole til. Vi har taget de første spadestik i Esbjerg. Både du og Metals tillidsfolk skal være velkomne.