Der er plads til forbedringer

Af Marianne Bom

Der er »basis for forbedring« af det nye beskæftigelsessystem, erkender beskæftigelsesmini-ster Claus Hjort Frederiksen (V). Bureaukratiet skal skæres ned, og der må ikke gå ledige rundt inden for fag, hvor der er mangel på folk. Men tiden er ikke inde til at ændre systemet grundlæggende. Endnu.

AD SAMME SPOR De ledige og arbejdsgiverne skal ikke forvente store forandringer af beskæftigelsespolitikken, hvis regeringen på den anden side af folketingsvalget 13. november fortsat er borgerligt ledet. I hvert fald hvis man spørger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Ifølge ham handler det nemlig nu mest om at justere indsatsen, så flere ledige kommer i arbejde, og så virksomhederne får den arbejdskraft, de mangler.

»Vi har to opgaver. Den ene er at finde nye metoder og måder at få de arbejdsløse i arbejde på. Det er vores hovedprioritet at hjælpe de arbejdsløse ind på arbejdsmarkedet. Den anden er, at de job, vi ikke kan finde dansk arbejdskraft til, er vi nødt til at skaffe udenlandsk arbejdskraft til,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Selv om han erkender, at de nye jobcentre har haft »indkøringsvanskeligheder«, ønsker Claus Hjort Frederiksen ikke foreløbig – som Socialdemokraterne – at ændre på det beskæftigelsessystem, som blev indført 1. januar i år. Da blev Arbejdsformidlingens indsats for ledige på dagpenge flyttet under samme tag som kommunernes arbejde for de ledige modtagere af kontanthjælp i nye jobcentre i kommunerne. De fleste af de 91 jobcentre blev dog ved med at have både en kommunal og en statslig del med hver sin leder, så nogen egentlig fusion og et gennemført, såkaldt enstrenget system var der ikke tale om.

»Indkøringsvanskelighederne« har for eksempel betyder, at tre ud af fire ledige i løbet af en måned i foråret ikke blev præsenteret for et job, ifølge en undersøgelse i UgebrevetA4. Og at 6 ud af 10 kontanthjælpsmodtagere ikke fik tilbud om aktivering til tiden.

»Jeg må erkende, at der har været indkøringsvanskeligheder, når så store systemer skal fusionere, finde nye fælles lokaler, nye forretningsgange, og man skal lære nye kolleger at kende. Men jeg kan se, at vi er på rette vej,« siger Claus Hjort Frederiksen, der også har måttet modtage skarp kritik fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

DA var i september ude at kræve et mere effektivt beskæftigelsessystem, så »virksomhederne får bedre mulighed for at rekruttere blandt de ledige«.

DA har også raset over, at der er tusinder af ledige inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Vel at mærke ledige, der har været uden job i mere end tre måneder. Til det siger Claus Hjort Frederiksen:

»Det ville da være dumt, hvis man sagde nej til, at tingene skal gøres så effektivt som overhovedet muligt. Det er hele tiden min bestræbelse. Det danske beskæftigelsessystem er en konstant udfordring. Vi skal hele tiden sørge for at justere på de knapper, hvor det er nødvendigt. Jeg synes, at vi har været gode til at følge med i det omfang, vi er stødt på problemerne,« siger han og bebuder en afbureaukratisering af det nye system med 170 forslag til forenklinger.

Problemerne skyldes altså indkøringsvanskeligheder – ikke konstruktionsfejl i systemet, mener ministeren. Men på længere sigt vil han gerne have en rigtig fusion af dagpenge- og kontanthjælpssystemet, hvor jobcentrene er rent kommunale og med én ledelse.

»Det skal ende med et enstrenget system. Visionen med jobcentre er rigtig, og det glæder mig at læse, at selv socialrådgiverne anerkender, at der er kommet meget stærkere fokus på job. Det kan vi også aflæse på resultaterne. Der er kommet 20.000 ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i arbejde det sene-ste par år. De mange svage ledige i job er min største triumf.«

Hvorfor har du så ikke indført et enstrenget system?

»Fordi vi ikke kunne komme hele vejen. Det skal vi på et eller andet tidspunkt. Men nu vil jeg først kigge på resultaterne, når systemet kommer op at køre på fulde omdrejninger, og jeg vil navnlig kigge på resultaterne i pilotjobcentrene (de få centre, som har fået en ren kommunal ledelse, red.), for det er der, man kan se, om det er den rigtige konstruktion,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Med en rent kommunal løsning får vi så ikke en alt for lokal tankegang – i forvejen bliver kun hver tiende ledig anvist job uden for kommunegrænsen?

»Det er da en af de prøvesten, der er. Men jeg deler ikke den store bekymring. Jeg tror ikke, at virksomhederne vil finde sig i at blive tilbudt den næstebedste eller tredjebedste arbejdskraft, hvis nabokommunen har den bedste. Vi skal lave et system, der er gennemsigtigt, og hvor der måles på resultaterne. Så kan man se, hvem der gør det godt, og hvem der gør det dårligt, og så vil tingene regulere sig selv.«

Hvis Claus Hjort Frederiksen skal bestemme, slipper de ledige ikke af med det kontrollerende system med ugentlige klik på bestemte hjemmesider og jævnlige samtaler. Det er nødvendigt for at holde motivationen til at søge job oppe hos nogle, og så må alle rette ind, mener han.

Til gengæld vil Claus Hjort Frederiksen hverken skære i kontanthjælp eller dagpenge og ej heller forkorte den periode, man kan få supplerende dagpenge, så flere tilskyndes til fuldtids-job. Men træerne vokser ikke ind i himlen, for overførselsindkomsterne skal stadig ikke følge med prisudviklingen. Derfor må de ledige ifølge Claus Hjort Frederiksen leve med, at deres indtægt hvert år udhules en lille smule.