Der er en grund til, at vi hedder Dansk Metal og ikke Greenpeace. Den er, at sådan nogle banale ting som indkomst og beskæftigelse betyder meget

Af | @GitteRedder

De økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af klimaforandringerne vil revolutionere det danske arbejdsmarked, mener en af fagbevægelsens klima-eksperter, konsulent Arne Jensen fra Dansk Metal. Derfor er fagbevægelsen i fuld gang med at udarbejde en klima-strategi.

FRISK LUFT Hvorfor skal dansk fagbevægelse bekymre sig om klimaforandringer? Hvad vedkommer smeltende isbjerge overhovedet elektrikeren i Thyborøn og smeden i Aalborg? Selv om polerne smelter, og ørkenerne i Afrika breder sig på grund af temperaturstigninger, luller mange danske lønmodtagere sig ind i en beroligende opfattelse af, at så galt går det slet ikke på vores breddegrader. Ja, vi kommer måske ligefrem til at kunne dyrke vin i den danske muld.

Men det er helt forkert at tro, at danskerne kan klare sig som vinbønder i det næste århundrede, mener en af dansk og europæisk fagbevægelses førende eksperter på klima- og miljøområdet, konsulent Arne Jensen fra Dansk Metal. Danske lønmodtagere bør ifølge Arne Jensen indstille sig på, at arbejdsmarkedet på grund af stigende temperaturer og politiske krav om energivenlig produktion vil undergå kolossale omvæltninger over de næste to årtier.

»Alle danske lønmodtagere vil blive påvirket af klimaforandringerne, og derfor er det helt naturligt og ganske nødvendigt, at LO-forbundene beskæftiger sig med klimadagsordenen. Hvordan vi griber klimakrisen an fra politikernes og arbejdsmarkedets side bliver helt afgørende for, hvordan det danske samfund vil udvikle sig de næste to-tre årtier,« vurderer Arne Jensen.

Klimaets mand i Dansk Metal sidder med i eu­ropæisk fagbevægelses klima-netværk og er med til at udarbejde en strategi i LO-fagbevægelsen, så lønmodtagernes interesser også tilgodeses i forhold til de politiske beslutninger, der skal træffes i de kommende år. LO-strategien skal være færdig i løbet af foråret og vil danne grundlag for en række aktiviteter op til Forenede Nationers (FN) store klimatopmøde i december 2009 i København.

Godnat Rønnede

I Dansk Metal er Arne Jensen ikke typen, der banker i bordet med jernnæve for at slå sine synspunkter fast. I stedet skruer han med alvor i stemmen tiden 150 år tilbage i danmarkshistorien for at illustrere, hvilke gennemgribende forandringer vi står overfor. Arne Jensen tager os med tilbage til tiden, inden jernbanen kom til Danmark, og togdrift mellem landsdelene udviklede nye købstæder og afviklede andre.

Hvis folk i slutningen af 1800-tallet skulle rejse fra København til Tyskland, tog mange ned til Gedser for at sejle over Østersøen. De sadlede hestene i København om morgenen, og efter en dagsrejse nåede de til første overnatningssted, den midtsjællandske by Rønnede.

»Den gang var Rønnede et blomstrende lokalsamfund af kroer, hvor folk kunne spise og sove. Deres heste skulle opstaldes, fodres og måske skos. Byen levede af, at alle, der skulle sydover, overnattede i Rønnede. Men det ændrede sig fuldstændig, da Danmark fik et jernbanenet, og hele landet på mindre end 10 år blev plastret til med togskinner. I Rønnede lukkede alle kroerne og dyrlægerne. Der var ikke længere et behov. Ingen skulle spise og overnatte i Rønnede længere. Det er en fuldstændig koncentreret revolution af samfundet i løbet af 10 år, og vi kommer til at opleve det samme i Danmark i nærmeste fremtid. Hvor hele omstillingen til nye energiformer vil spille ind på vores liv, arbejdsliv og samfundsstruktur,« fastslår Arne Jensen.

Erhvervs- og beskæftigelsesudviklingen vil kort sagt blive ændret dramatisk på grund af klimadagsordenen, spår Arne Jensen. Når hele det danske samfund skal omstilles til en ny tid med energiafgifter, CO2-kvoter, biobrændstoffer og alternative energikilder vil det forandre arbejdsmarkedet, siger han og henviser til, at nogle sektorer vil opleve en meget markant vækst i økonomien, eksporten og antallet af arbejdspladser. Det gælder dem, der producerer udstyr til vedvarende energi, vindmølleproducenterne og så videre.

Mange skal finde nye job

Derimod vil tunge, energislugende industrivirksomheder som eksempelvis cementfabrikkerne i Aalborg opleve restriktioner og risikere lukning og dermed tab af arbejdspladser. Hvis energipriserne fordobles, og der oven i skal betales en pris for udledning af CO2, vil mange produkter blive umenneskeligt dyre, og hele sektorer vil dø, anfører han.

Men vi er heldigt stillet i Danmark, og hvis der handles politisk fornuftigt, er der ingen grund til panik, understreger Arne Jensen.

»Vi har flere vindervirksomheder end tabervirksomheder, når det gælder omstillingen til fremtidens produktioner. Alligevel vil det få konsekvenser for mange af Dansk Metals medlemmer, der skal indstille sig på at finde nye job og omskoles. Det vil ske gradvist fra nu af og frem, men om 20 år lever vi i et helt andet Danmark end i dag,« siger Arne Jensen.

Han understreger, at det ikke kan være anderledes, når man lægger to og to sammen i EU-kommissionens klimarapport, der netop er offentliggjort. Kommissionen stiller en lang række krav og anbefalinger op i forhold til, hvordan de europæiske lande skal tackle klima-udfordringerne, så vi kan undgå, at det menneskeskabte CO2-udslip overopheder kloden og gør den ubeboelig for mennesker.

Danmark skal ifølge EU-kommissionens krav producere 30 procent af vores energiforbrug med alternative energikilder i år 2020. I dag ligger vi på godt 15 procent. Det betyder, at vi over de næste 12 år skal fordoble andelen af vedvarende energi, og at det vil vrimle med investeringer i vedvarende energi. Med Arne Jensens ord betyder det, at det er en meget dårlig ide at fortsætte produktionen af kedler til kraftværker, mens det er en god ide at udbygge produktionen af udstyr til vindmøller.

»Her i Metal har vi et scenarie, hvor vi opererer med, at det lykkes for Danmark at gennemføre den gradvise omstilling til et nyt energivenligt samfund. I det scenarie vil energisektoren vokse fra at eksportere varer til en værdi af cirka 40 milliarder kroner i dag til 200 milliarder kroner i 2020. Antallet af ansatte vil blive mere end fordoblet, og for Dansk Metal vil det betyde, at vi vil have flere medlemmer ansat i energisektoren, end vi nogensinde har haft inden for skibsværfterne.«

Politisk handling påkrævet

Men i Metal-huset i Nyropsgade i det indre København har man også et skrækscenarie for de næste 12 år. Et scenarie, hvor det ikke lykkes at omstille produktion og arbejdsstyrke. Det betyder tab af arbejdspladser og eksportindtægter. Og hvor olieproduktionen i Nordsøen er halveret, og prisen på en tønde olie er vokset til 200 dollar:

»Vi vil mangle milliarder af kroner i statsbudgettet, og det betyder, at vi har brugerbetaling på sundhed, uddannelse og omsorg. Danmark vil slet ikke være det velfærdssamfund, vi kender i dag. Så ud over at medlemmernes arbejdsliv vil være forandret, vil den offentlige service også være ringere, fordi vi ikke har råd til den.«

Arne Jensen tror mest på det gode scenarie, men han understreger også, at det kræver politisk handling og målrettet arbejde fra både Christiansborg, arbejdsgiverne, fagbevægelsen og mange andre interesseorganisationer for at undgå skrækscenariet.

Men handler det for dansk fagbevægelse først og fremmest om at beskytte danske arbejdspladser og sikre beskæftigelse for jeres medlemmer fremover? Eller handler det om hensyn til klimaet og menneskehedens fremtid?

»Hvorfor skulle der være en modsætning? Nu betragter jeg også Metals medlemmer som en del af menneskeheden, så jeg kan ikke adskille de to ting på det overordnede filosofiske plan. Men der er en grund til, at vi hedder Dansk Metal og ikke Greenpeace. Den er, at sådan nogle banale ting som indkomst og beskæftigelse betyder meget. Ingen af vores medlemmer betaler kontingent til den her organisation for, at jeg skal arbejde for, at deres virksomhed lukker.«

I konfliktsituationer vil medlemmernes interesser altid vinde, understreger Arne Jensen. Som eksempel fremhæver han forsyningssikkerhed med energi herhjemme. Når Danmark skal sikre sig, at vi hverken bliver afhængige af olie fra et politisk ustabilt Mellemøsten eller af naturgas fra et ikke ubetinget demokratisk Rusland, kommer man ud i dilemmaer. For ud over alternative energikilder er der kun kul og atomkraft tilbage, og atomkraft er urealistisk herhjemme.

»I Dansk Metal prioriterer vi forsyningssikkerhed som nøglen til beskæftigelse og er derfor positive over for udvikling af nye kul-teknologier til for eksempel opsamling af kuldioxid fra kulfyrede kraftværker. Hvis vi udelukkende så det ud fra et klimahensyn, ville vi sætte kul bagerst, fordi det nok er den mest forurenende af alle energikilder. Men i sådan en konkret prioritering vinder medlemmernes interesserer.«

Mekanikere skal fikse hybridbiler

Men at medlemmernes interesser vinder, er ikke det samme som, at Dansk Metal er mere sort end grøn. Ifølge Arne Jensen flugter medlemmernes interesser ofte med, hvad der på lang sigt tjener både klimaet og dansk vækst og beskæftigelse bedst. Som eksempel nævner han hele omstillingen af de faglige uddannelser, hvor LO-forbundene allerede i dag bør være talsmænd for at ændre indholdet i nogle uddannelser og helt nedlægge andre.

Når vi over få år skal omstille transportsektoren og bruge mere biobrændstof og mindre fossilt brændstof, vil det også betyde flere hybrid­biler på de danske motorveje.

»Med en ny generation af hybridbiler skal automekanikerne også servicere nye motorer, og det kræver nyt indhold i deres uddannelser. Hvorfor lærer de unge at vedligeholde en benzindreven motor, når den ikke eksisterer om få år? Med stigende oliepriser vil det i fremtiden også blive håbløst urentabelt at fyre med olie i private boliger, og derfor vil uddannelsen som oliefyrsmontør snart være forældet,« siger Arne Jensen.

Han understreger, at lige som vi holdt op med at uddanne karetmagere på et tidspunkt, vil den energiteknologiske udvikling give nogle faglige uddannelser dødsstødet over de kommende år:

»Vores livsmønstre og arbejdsmarked vil ændre sig. Fagbevægelsens opgave er også at sikre, at overgangen bliver så skånsom som mulig.«