Depressioner er mere udbredte blandt ledige

Af

Risikoen for at lide af en svær depression er over 10 gange så stor, hvis man står uden for arbejdsmarkedet i længere tid, viser nye danske forskningsresultater. Nogle bliver syge af at være ledig, mens andre bliver ledige, fordi de har en depression. Det nuværende aktiveringssystem er skræddersyet til at give depressioner, mener ekspert.








































DEPRIMERENDE
Det kan bogstaveligt talt være deprimerende at stå uden for arbejdsmarkedet.

Ny dansk forskning viser, at blandt personer, som står uden for arbejdsmarkedet i længere tid, er risikoen for at lide af en svær depression omkring 11 gange større end for personer i fast arbejde.

Som formentlig de første i verden har forskere på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet undersøgt sammenhængen mellem social ulighed – herunder arbejdsløshed – og depressioner. Resultaterne, der bygger på en undersøgelse af over 9.000 danskere, har forskerne fra instituttets Afdeling for Social Medicin netop beskrevet i en artikel i det internationale tidsskrift Journal of Epidemiology and Community Health.

Tallene viser, at depressioner har en stor social slagside. 12 procent af mændene i gruppen af længevarende ledige, heriblandt førtidspensionister, lider af en svær depression, mens tallet for kvinder er 10 procent. Til sammenligning er der én procent med den svære lidelse i gruppen af fastansatte, mens tallet er to procent for ufaglærte og faglærte arbejdere med et job. Hvis man tæller de ’lette’ depressioner med, viser det sig, at 23 procent af alle mænd, der har stået uden for arbejdsmarkedet i længere tid eller er på førtidspension har en depression, mens ’kun’ 18 procent af kvinderne er ramt.

Længerevarende ledighed er i undersøgelsen defineret som en person der de seneste tre år har stået uden for arbejdsmarkedet i 25 måneder.

»Der er dramatisk forskel på at være i arbejde og ikke i arbejde. Derimod viser det sig, at der ikke er den store sammenhæng mellem uddannelsesniveau og risikoen for at lide af en depression,« siger adjunkt og ph.d. Ingelise Andersen, som har foretaget forskningsarbejdet med kollegerne Karsten Thielen og Else Nygaard.

Resultaterne viser således, at uddannelseslængde har en mindre betydning for risikoen for at udvikle en depression. Personer med:

• højst 10 års skolegang: cirka 5 procent lider af en svær depression.

• mere end 10 års skolegang: 2,5 procent lider af en svær depression.

Økonomien spiller derimod en stor rolle. Husstandsindkomst på:

• over 450.000 kroner (år 2000): 1,2 procent lider af en svær depression.

• 175-450.000 kroner: cirka 3,7 procent lider af en svær depression.

• under 175.000 kroner: 12,7 procent lider af en svær depression.

Hønen eller ægget

Forskningsresultaterne viser dog ikke, om mennesker bliver ledige, fordi de rammes af en depression, eller om de ligefrem bliver deprimerede af at være ledige i længere tid. Men eksperterne er ikke i tvivl om, at tallene indeholder begge typer skæbner, og de slår samtidig fast, at hvis en depression får lov til at udvikle sig, kan det blive særdeles svært at vende tilbage til et fast arbejde igen.

Professor og leder af Afdeling for Social Medicin på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Finn Diderichsen, mener, at resultaterne viser, at depressioner er et meget alvorligt socialt problem i Danmark.

»Depressioner kan være lammende for ens arbejdsevne og dermed ens muligheder for at vende tilbage til et arbejde. Man kan blive deprimeret af at være langvarig arbejdsløs, og kombinationen af dårlige økonomiske forhold og arbejdsløshed kan gøre en endnu mere deprimeret. Derimod er det sjældent et problem for bygningsarbejderen at stå uden arbejde i et par uger,« siger han og forklarer, at det er usikkert, hvad der præcis udløser en depression.

Længevarende stress kan skabe hormonelle forandringer i hjernen, som kan udløse depressioner, men det er ikke alle mennesker, som er disponeret for at blive deprimerede. Depressioner kommer snigende over tid, og en lettere depression kan udvikle sig til en svær depression. Derfor vil kort ledighed i sig selv sjældent skabe en svær depression.

Finn Diderichsen mener, at nogle ledige kan blive ramt af en følelse af ikke at kunne gøre noget aktivt for at komme ud af deres situation, og det kan være med til at skabe en deprimeret tilstand.

»Du prøver at handle og kæmpe for at ændre din situation, men uanset hvad du gør, går det galt. Du mestrer ikke din egen livssituation, og nogle mennesker oplever derfor en følelse af hjælpeløshed,« siger han.

Deprimerende system

Psykolog og faglig ansvarlig på Center for Arbejds- og Organisationspsykologi Einar Baldursson er enig. Han mener, at ledigheden har en lang række konsekvenser, som enkeltvis eller tilsammen kan være medvirkende til, at nogle mennesker udvikler en depression.

For det første er han kritisk over for dele af aktiveringssystemet, som han mener, »nærmest er skræddersyet til at øge depressioner«:

»Du tvangsudsendes til meningsløs aktivering, du skal finde ud af, om du er en papegøje eller en anden fugl, du skal møde op til kurser, hvor der ikke sker noget, du bliver behandlet som en ting, der bliver talt ned til dig, og du har ikke lov til at beskæftige dig med det, du har lyst til,« siger Einar Baldursson.

Samtidig forklarer psykologen, at nogle oplever ledigheden som en social forkastelse. De føler ganske enkelt, at de bliver afvist som person, og det de har at byde på, er ikke længere interessant. Nogle mennesker bliver nedstemte, indadvendte, passive, og de begynder at tro, at de ikke kan gøre en forskel. Det kan blive en ond spiral, fordi det er et elendigt udgangspunkt at søge job fra.

Ifølge Einar Baldursson er det ikke kun ’svage’ personer, som kan blive nedtrykte, når de rammes af ledighed.

»Det paradoksale er, at handlekraftige, aktive, ansvarsbevidste mennesker, som bliver ledige og fratages muligheden for at handle, kan få et voldsomt knæk,« siger han.

Einar Baldursson mener også, at arbejdet har fået langt større personlig betydning i dag end for 30 år siden. Tidligere var der en skarpere skillelinje mellem fritid og arbejde, og man gik på arbejde for at tjene penge. I dag er der langt flere mennesker, som lægger en stor del af identiteten på arbejdspladsen.

»En tidligere undersøgelse viser, at flere mennesker end tidligere har bedste venner på deres arbejdsplads, og mange har intense personlige oplevelser, når de har succes på arbejdet. Når du bliver sagt op, er du med det samme ude af den inderkreds, du før var en del af. Al erfaring viser, at de fleste mister kontakten med kolleger, når de bliver fyret,« siger han.

Siden 1930’erne

Forskningsleder på SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Anders Rosdahl er ikke overrasket over undersøgelsens resultater. Han har fulgt dansk og international forskning om arbejdsløshed i mange år.

»Lige siden arbejdsløsheden i 1930’erne har det altid været sådan, at der er en overrepræsentation af misbrug, sygdomme og andre skavanker blandt arbejdsløse. Det er desværre sådan, at hvis du er ugunstigt stillet på et område, er risikoen for, at det går dig dårligt på et andet område, større,« siger Anders Rosdahl, der understreger, at for de fleste mennesker, bliver arbejdsløsheden ikke et stort socialt problem.

Flertallet kommer i arbejde hurtigt igen, andre tilpasser sig den nye tilværelse, indtil de igen får et arbejde - men så er der også de mindre grupper, som falder igennem.

»Det er ofte de dårligst uddannede, dem som har været på den samme arbejdsplads i lang tid, og som bor i et område med meget arbejdsløshed, der rammes hårdest. Omvendt vil mennesker med netværk, forbindelser, stabile forhold og uddannelse klare sig bedre,« siger Anders Rosdahl.

Socialrådgiver i det juridiske sekretariat i 3F, Ida Bang, forklarer, at det for nogle medlemmer bliver en stor belastning, hvis der går for lang tid, inden de kommer i arbejde.

»Vores medlemmer er glade for at være en del af et arbejdsfællesskab, og det er klart, at det påvirker psyken at blive udelukket fra det. Samtidig har det økonomiske konsekvenser for alle at blive ledig,« siger Ida Bang.

Det er ikke usædvanligt, at medlemmerne får mange afslag, når de søger job, og i de senere år er det kun blevet værre.

»Det er klart, at det er dårligt for dit selvværd at få afslag, din psyke bliver præget af det, og hvis du går rundt i længere tid på den måde, er det ikke en sund følelse,« siger Ida Bang.

Mangler behandling

Finn Diderichsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab mener, at depressioner blandt ledige og førtidspensionister har en dobbelt social slagside. Det er nemlig langt fra sikkert, at alle får den behandling, de har brug for, blandt andet fordi det koster penge at gå til psykolog.

»Det er alvorligt, når depressioner rammer mennesker med lav indkomst. Erfaringer viser, at den bedste behandling er en kombination af antidepressive medikamenter og psykoterapi, men når en behandling hos en psykolog nemt koster 800 kroner i timen, og du har brug for et vist antal behandlinger, er det klart, at mange ikke bliver behandlet,« siger Finn Diderichsen.

Tal fra Ankestyrelsen bekræfter at depressioner og andre psykiske lidelser kan føre til en livslang udelukkelse fra arbejdsmarkedet. Næsten halvdelen af de over 16.000 danskere, som blev tildelt en førtidspension sidste år, har en psykisk lidelse. Det betyder, at psykiske lidelser hver dag sender 22 danskere på førtidspension.

Finn Diderichsen understreger, at mennesker med depression har behov for tidlig behandling, så de ikke risikerer at udvikle en svær depression. Forskningsresultaterne viser, at der er et stort behandlingspotentiale, når helt op til 35 procent af mændene i undersøgelsen har en større eller mindre depression.

»Den største risiko, du har for at få en depression er, hvis du har haft en før. Derfor er tidlig behandling vigtig,« siger Finn Diderichsen.