Den unge generation kræver lynkarriere

Af | @GitteRedder
Jens Peter Houe

Tårnhøje forventninger til faglige udfordringer, hurtigt avancement og høj løn. De små årgange født midt i 1980’erne er på vej ud på arbejdsmarkedet med en helt anden tilgang til arbejdslivet end tidligere generationer, viser ny undersøgelse fra Ugebrevet A4. De ældre kolleger kalder dem krævende og forkælede.

EFTERTRAGTET De er unge, veluddannede og utålmodige efter at gøre karriere. De små årgange født i 1980’erne debuterer i disse år på et rødglødende arbejdsmarked, hvor de store ældre årgange er på vej på efterløn og pension, og der er rift om de unge. Og det vil de udnytte. Halvdelen af alle unge mellem 22 og 29 år mener, at de forventer bedre løn og flere goder end ældre kolleger på arbejdsmarkedet, viser en omfattende undersøgelse fra Analyse Danmark foretaget for Ugebrevet A4.

Den viser også, at den store selvtillid blandt unge udmønter sig i en udbredt forventning om at avancere inden for kort tid. Næsten syv ud af ti unge mellem 22 og 29 år forventer således at gøre lynkarriere inden for fem år.

De ældre generationer på arbejdsmarkedet oplever, at de unge slår i bordet over for arbejdsgiverne og uden blusel stiller krav. I alt mener seks ud af ti medarbejdere mellem 30 og 70 år, at de unge har større forventninger til løn, goder og avancement end dem selv. Og generelt kaldes de unge krævende og forkælede.

Samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen mener, at de unges holdning er udtryk for en grundlæggende forandring i danskernes tilgang til arbejdet.

»Vores tidshorisont bliver kortere og kortere, og vores tålmodighed bliver mindre og mindre. Vi vil have karriere, og vi vil have den nu. Og når det handler om arbejde, så skal tingene komme så hurtigt som muligt. Derfor forventer og kræver de unge mere i løn, flere goder og hurtigt avancement,« siger Johannes Andersen.

Den nye danmarkshistories mindste årgang er født i 1983 og fylder 25 år i 2008. Ligesom årgangene født lige før og efter dem tæller de langt under 60.000. Og ikke blot er de få. Som Johannes Andersen fremhæver, er den nye generation også vokset op i et overflodssamfund og har sjældent oplevet begrænsninger. Generationen har fået alle muligheder økonomisk, materielt og uddannelsesmæssigt.

»De er forkælede og vant til at få, hvad de peger på,« siger han og betegner dem som en generation, der har fået slik og sodavand, når de ville, og ikke for alvor kender til behovsudsættelse.

Hvor deres bedsteforældre har tjent penge ved et samlebånd og hele tiden har kendt og respekteret deres plads i hierarkiet, kommer den nye generation ifølge Johannes Andersen ud på moderne arbejdspladser med flad struktur.

Maria og Martin finder sig ikke i meget

De mest populære navne i den eftertragtede årgang 1983 var ifølge Danmarks Statistik Maria og Martin, og over halvdelen af årgangen voksede op i et trygt parcelhuskvarter. Hvis deres forældre undgik skilsmisse op gennem 1980’erne, slap klassekammeraterne ikke. Med to udearbejdende forældre har Maria og Martin ikke manglet noget materielt, og i folkeskolen har de ud over gruppearbejde også lært at stille kritiske spørgsmål og ikke finde sig i hvad som helst.

Det er den nye selvbevidste og kreative generation, der vil forandre fremtidens arbejdsmarked, fordi de på et hæsblæsende arbejdsmarked også er i en position til at stille krav. Og i modsætning til tidligere generationer også tør gøre det, påpeger Johannes Andersen.

Også forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Jens Christian Nielsen mener, at de unges tilgang til arbejdslivet har ændret sig markant sammenlignet med tidligere generationer. Han fremhæver, at samfundet selv har været med til at stimulere de unges selvtillid og høje krav.

»De unge har et klart billede af, at det er kompetencer og ikke anciennitet, der tæller, når lønnen og de spændende arbejdsopgaver skal fordeles. De unge ved, at arbejdsmarkedet er blevet mere individualiseret, eksempelvis via Ny Løn, som betyder, at individuelle kompetencer får en øget betydning. Desuden afspejler deres holdninger, at vi har et arbejdsmarked med lav arbejdsløshed, hvor unge oplever, at deres arbejdskraft er efterspurgt,« siger Jens Christian Nielsen.

Ungdomsforskeren har givet de unge titlen: Generation Fremtidsplan. De skal hele tiden være på vej et nyt sted hen – imod nye fremtidsplaner. Andre kalder de unge under 30 år Generation Y. De er eftertragtet arbejdskraft, fordi færre hænder skal forsørge et stigende antal ældre. Og højkonjunkturen og rekordlav ledighed forstærker blot de unges tro på sig selv. Hele verden og ikke mindst arbejdsmarkedet ligger for deres fødder, når de får deres svendebrev eller eksamensbevis i hånden.

De unge møver sig frem

De unges høje ambitioner og store krav på arbejdsmarkedet provokerer ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse de ældre kolleger.

Seks ud af ti medarbejdere over 30 år erklærer, at de unge er mere krævende end andre generationer i forhold til deres arbejdsgivere. Blandt de unge selv mener kun fire ud af ti, at de er mere krævende.

Mere end hver anden lønmodtager – 53 procent – over 30 år oplever deres yngre kolleger som forkælede. Men de små årgange opfatter ikke sig selv som mere forkælede, og hver anden unge erklærer sig uenig i opfattelsen af, at de har fået i pose og sæk.

Samfundsforsker Johannes Andersen forklarer, at de unge ikke oplever det som forkælelse, men som en kendsgerning af, at sådan er verden indrettet.

»Det er en identitetstankegang. Et udtryk for et identitetsskifte, der især kendetegner Generation Y,« siger han.

Jens Christian Nielsen beskriver det som en »generationsmodsætning« mellem unge og ældre lønmodtagere.

»Det kan virke provokerende på de ældre medarbejdere, at de yngre møver sig ind på deres områder. Som ung skal man kæmpe for arbejdsopgaverne, mens de ældre kender til arbejdspladsens regler og strukturer i forvejen. Derfor kan det være urovækkende for de ældre medarbejdere, at de yngre kræver samme rettigheder som de ældre og meget målbevidst går efter de spændende arbejdsopgaver og bedre løn,« siger Jens Christian Nielsen.

Dropper traditionel karrieretænkning

Men selv om de unge er ambitiøse, er det ikke ensbetydende med, at penge betyder mere end faglige udfordringer, viser A4-undersøgelsen. Over halvdelen af de unge – nemlig 56 procent – erklærer, at arbejdets indhold er det vigtigste for dem i deres job. Mobiltelefonen, iPod’en og digitalkameraet har de allerede, og kun syv procent af de unge arbejder alene for lønnens skyld. Undersøgelsen viser tværtimod, at lønnen får større betydning, jo ældre man bliver.

Den nuværende arbejdspladsstruktur er ifølge Jens Christian Nielsen en vigtig del af forklaringen:

»De unge vil have spændende arbejdsopgaver, og derfor stiller de krav. I dag kræves det, at man som medarbejder selv kan snakke med ledelsen og selv kan forhandle sig til de spændende arbejdsopgaver og kurser. Det er en naturlig konsekvens af den arbejdspladsstruktur, der er udbredt de fleste steder.«

Som HR-direktør hos telegiganten TDC oplever Jesper Theill Eriksen til daglig, at de unge ansatte vægter jobindholdet meget højt:

»I dag forventer de unge, at der er karrieremuligheder, men ikke nødvendigvis i traditionel forstand, hvor man vil være chef eller leder. For den unge generation er det vigtigste arbejdets indhold, muligheden for at udføre spændende arbejdsopgaver, deres personlige og faglige udvikling og muligheden for at stige i løn. Men den personlige og faglige udvikling er ofte sammenfaldende for de unge,« siger Jesper Theill Eriksen.

For Johannes Andersen er det heller ikke overraskende, at de unge vægter arbejdets indhold højere end løn.

»Der er ingen tvivl om, at de små årgange har viljen til at knokle og tage et ansvar. Det gennemsyrer hele Generation Y, at de kan lide at være kreative og kommunikere,« siger han.

Jens Christian Nielsen fremhæver, at det især er de sociale og faglige kompetencer, som er den drivende kraft.

»De unge er måske individualistiske, men ikke nødvendigvis egoister i negativ forstand. De unge lægger stor vægt på gode kolleger og ek-strem stor vægt på, at de har det godt på arbejdspladsen. Og de ved godt, at de selv er ansvarlige for, at de har det godt på deres arbejdsplads, og at dette er afhængigt af, hvor gode de er til at fremstille og sælge deres kompetencer og kvalifikationer. Samtidig formår mange unge at have et meget stort fokus på at være sociale over for deres kolleger,« siger Jens Christian Nielsen.

Unge knokler

At Maria og Martin er krævende og forkælede er måske nok den generelle etiket, som den ældre generationer sætter på Generation Y. Men A4’s undersøgelse viser, at de i høj grad også er hårdtarbejdende. Fire ud af ti unge mænd knokler således mere end 40 timer om ugen, og hver sjette kvinde har også en arbejdsuge over 40 timer.

HR-direktør i TDC Jesper Theill Eriksen oplever absolut heller ikke, at den unge generation bare sidder og feder den af, men tværtimod er sociale og samtidig ambitiøse og hårdtarbejdende.

»Unge er ikke mere forkælede eller krævende i dag. Behovene er forskellige hos vores ansatte. Vi har 12.000 ansatte, og de afspejler det omkringliggende samfund. Vi har en god forståelse og laver en forventningsafstemning. De unge arbejder meget, og vi er tilfredse med deres indsats. De er ikke dovne,« understreger Jesper Theill Eriksen.

Samfundsforsker Johannes Andersen fremhæver, at fordelen ved de unge er, at de er meget kreative, produktive og arbejdsomme.

»De kan lide at føre sig frem eller rettere »performe«, som det hedder i deres eget sprog. Produktiviteten er høj, og de er gode til at løse udfordringer og nye problemstillinger. Men med individualiseringen og forkælelsen er de klassiske dyder på arbejdsmarkedet som mådehold og tilbageholdenhed på vej ud. På længere sigt får det nogle konsekvenser for arbejdsmarkedet, som arbejdsgiverne skal lære at tackle,« siger Johannes Andersen.

Jubilæumsgaven er fortid

Ikke mange i Generation Y vil ifølge Johannes Andersen opleve at få et guldur i jubilæumsgave efter 25 års ansættelse i samme firma. Generationen kender deres eget værd og vil slå i bordet og forlange nye faglige udfordringer, højere løn og avancement. Hvis arbejdsgiveren tøver, vil de bare kunne sige, at de har andre tilbud på hånden og gå videre til en anden arbejdsplads med højere løn og nye udfordringer. Den unge generation vil shoppe rundt på arbejdspladserne i et større omfang end tidligere, og det betyder, at nogle værdier vil forsvinde på den enkelte arbejdsplads.

»Generationen er ikke så loyal over for firmaet, men er mere loyal over for sig selv og deres ambitioner og lyst til personlig udvikling og hele tiden at få nye udfordringer. Men en moderne arbejdsplads skal også have nogle værdier, der er bygget op omkring medarbejdere, som har været ansat længe og identificerer sig med værdierne. Derfor er det en udfordring for arbejdsgiverne at opbygge en loyalitet hos Generation Y, så de ikke forsvinder,« siger Johannes Andersen.

I TDC forsøger man på forskellig vis at undgå, at de unge smutter deres vej.

»I dag er der ikke så mange, som forestiller sig en livstidsansættelse, men vi forsøger at fastholde de unge medarbejdere hos os. De skal have mulighed for at få kurser, uddannelse og spændende arbejdsopgaver,« siger HR-direktør i TDC Jesper Theill Eriksen.

Men ifølge ungdomsforsker Jens Christian Nielsen er der generelt på arbejdsmarkedet behov for en langt bedre dialog mellem unge og arbejdsgivere.

»Det kan godt være, man skulle give de unge undervisning i et fag om sociale arbejdsmarkedskompetencer. Men det kræver, at man tager dialogen med de unge omkring kompetencer: Hvad forventer du? Hvad kan vi give?« siger Jens Christian Nielsen, som advarer imod den meget generaliserende generationskritik.

»Det er en overdrivelse at udskrige Generation Y som forkælede og egoistiske. Når arbejdsgivere og den ældre generation synes, de unge er krævende og besværlige, er det i høj grad noget, man selv har bedt om. De unge er gode til at lugte færten af samfundets og arbejdsmarkedets krav og så følge dem,« siger Jens Christian Nielsen.

Og måske skal man i virkeligheden ikke være så utilfreds med de krævende unge, påpeger Johannes Andersen:

»Arbejdsgiverne vinder også meget på at have nogle unge, som er så engagerede i jobbet, at de knokler løs langt over 40 timer, før de styrter hjem.«