Den unge elite er liberal og multikulturel

Af

Flertallet af de unge under 35 år i det danske samfunds elite stemmer borgerligt og vil skære i sociale ydelser, men er samtidig varme tilhængere af det multikulturelle samfund. Den yngre elite er mindre ansvarlig end den ældre elite over for Danmark og de svage i vores eget land, siger ekspert.

HØJRESVING »Er man ikke rød som ung, har man intet hjerte – og er man ikke konservativ som gammel, har man ingen hjerne«, siger et gammelt ordsprog.

Hvis det er rigtigt, er nutidens unge elite født med små hjerter og meget store hjerner. Den er nemlig borgerlig i både holdninger og partivalg.

Det viser undersøgelser af den unge elite, som Epinion og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet) har foretaget for Ugebrevet A4. Undersøgelserne stiller skarpt på de 71.000 danskere, der er under 35 år og tjener over 35.000 kroner om måneden.

Undersøgelserne viser imidlertid også, at de holdningsmæssigt går egne veje og på nogle områder adskiller sig fra den ældre borgerlige elite. De unge højtlønnede er ikke alene internationalt orienterede, men også de mest ivrige tilhængere af et multikulturelt Danmark:

»Næsten 80 procent af den unge elite er borgerlig, hvis man regner de radikale med – og det kan man vel godt, når partiet har landets mest højreorienterede skattepolitik. Men de er samtidig borgerlige humanister. Lige så godt Anders Fogh Rasmussen har afkodet almindelige danskeres forhold til velfærdsstaten, lige så dårligt har han forstået de moderne borgerliges tilslutning til det multikulturelle samfund,« siger den 31-årige forfatter og debattør Morten Albæk.

Uddannelse er vejen

Undersøgelserne er led i den kortlægning af den moderne elite, som Ugebrevet A4 har offentliggjort i de seneste uger. Den lidt ældre elite er defineret ved en kombination af høje indkomster og lange uddannelser, men definitionen af den yngre elite er mere enkel og omfatter alle under 35 år med en månedlig indkomst på over 35.000 kroner. Baggrunden er, at mange med en så høj løn som unge erfaringsmæssigt tjener ofte endnu mere, når de bliver ældre.

Og hvem er så den unge elite? Det er først og fremmest mænd. Under en femtedel af eliten under 35 år er kvinder. Over 80 procent arbejder i den private sektor. Her er mange it-folk og en del ingeniører, men også rigtig mange inden for handel, banker og anden finansiering.

Den hyppigste adgangsbillet til den unge elite er en høj uddannelse. Det har lidt over halvdelen. Der er dog også en tredjedel med erhvervsfaglig baggrund. Ofte er det »entreprenører«, som har succes med egen virksomhed – eller ledere, der har gjort karriere ved at arbejde sig op i firmaet. De højtlønnede med erhvervsfaglig baggrund omfatter dog også en mindre gruppe, som de færreste betragter som samfundets elite – unge arbejdere, der har høje lønninger i kraft af helt specielle job for eksempel på boreplatformene.

I en sektor som bankverdenen er en lang uddannelse i stigende grad blevet afgørende for karrieren:

»I de seneste 10 år er der sket et skifte i den finansielle sektor. Tidligere var der en del med bankfaglig baggrund, der arbejdede sig op og tog efteruddannelse undervejs. De er blevet sjældnere. De yngre højtlønnede er typisk også højtuddannede. De er ansat som konsulenter eller seniorkonsulenter, og det er uddannelsen, som er deres adgangsbillet,« siger Morten Albæk, der også er afdelingsdirektør i Danske Bank.

Ellemanns unge

Den yngre elite er lige så massivt borgerlig som den ældre elite. Venstre er med 35 procent det suverænt største parti blandt de unge højtlønnede. De radikale står dog også stærkt. Mens partiet står til ni procent i befolkningen som helhed, opnår det hele 19 procent i den unge elite.

Derimod er der langt mellem »de røde« i den yngre elite. Socialdemokraterne og venstrefløjen får kun 22 procent tilsammen, mens de to partier står til 44 procent blandt dem under 35 år, der ikke tilhører eliten.

Den unge elite er imidlertid også meget orienteret imod det internationale og multikulturelle. Der er faktisk flere tilhængere af et multikulturelt Danmark i den unge elite end blandt deres jævnaldrende – og langt flere end i den ældre elite. Mest skeptiske er danskere over 35 år, som ikke tilhører eliten, og deres modpol er den unge elite:

»Den unge elite er mere liberal, end den er borgerlig. I den offentlige debat sættes der ofte lighedstegn mellem de to begreber, men det er noget vidt forskelligt,« siger den tidligere A4-medarbejder Noa Redington, der er 35 år og redaktør på Ugebrevet Mandag Morgen.

»Mange af de kvikkeste hoveder i min generation blev i 1990’erne fascineret af Venstre. Men det var Uffe Ellemann-Jensens Venstre med mærkesager som markedskræfter og forskellighed, ikke Anders Fogh Rasmussens Venstre med fokus på national sammenhængskraft. De er liberale i ordets egentlige forstand, hvad enten de stemmer på Venstre eller de radikale.«

Noa Redington peger på, at den afgørende begivenhed for den unge elite var Berlin-murens fald i 1989. De fleste er i dag i begyndelsen af 30’erne og var teenagere, da kommunismen brød sammen, og Europa blev ét. Deres grundlæggende holdninger blev skabt i kølvandet på Europas historiske opbrud:

»Uffe Ellemann-Jensen opsamlede meget af den intellektuelle energi, der fulgte med murens fald. I 1990’erne stod de liberale for den provokerende tænkning, der satte menneskene før systemerne,« siger han.

Andre erfaringer

Den unge elite er da også liberalister i mange økonomiske og sociale spørgsmål. Flertallet vil således sænke kontanthjælp og arbejdsløshedsunderstøttelse. Her er den unge elite langt mere hårdhændet end dens jævnaldrende – også mere end den ældre elite.

Epinions undersøgelse viser også, at et betydeligt mindretal i den unge elite støtter et markant borgerligt synspunkt om skattelettelser, »selv om følgen er noget ringere offentlig service«. 31 procent er enige – det er på linje med den ældre elite, men langt flere end blandt andre unge.

På den anden side mener flertallet i den unge elite, at bevillingerne til sygehusene er for små. På dette område ligner de deres jævnaldrende.

»Den unge elite er internationale liberale, mens den ældre elite har et stærkere element af nationalt orienterede socialkonservative,« siger sociologen Martin Munk, der er seniorforsker på Socialforskningsinstituttet.

»Den ældre elite føler et ansvar over for Danmark og de svage i samfundet. Mange er vokset op med kristne og konservative værdier om næstekærlighed og er derfor mere rede til at betale til folk med sociale problemer. Den yngre elite er mere individualistisk. De vil gerne betale til velfungerende sygehuse, fordi sygdom kan ramme alle, men kontanthjælpsmodtageren rundt om hjørnet forventes i højere grad at stramme sig an.«

Redaktør Noa Redington minder om, at folk i 30’erne er vokset op med en anden arbejdsmarkeds- og socialpolitik end de ældre:

»Det var SR-regeringen, der i 1990’erne indførte pligt til, at de ledige tog job og uddannelse eller deltog i aktivering. Min generation har vænnet sig til, at folk skal yde, selv om de har problemer,« siger han.

At den yngre elite er meget internationalt orienteret, er dog hævet over enhver diskussion. 48 procent mener, at udflytningen af danske job er en nødvendig pris for globaliseringen, mens kun 25 procent er imod. Her er de unge højtlønnede ikke alene langt mere globaliseringsivrige end deres jævnaldrende, men også mere end eliten over 35 år.

Det er især den del af den unge elite, som har lange uddannelser, der vil have globalisering for enhver pris. Derimod er »entreprenørerne« med faglig baggrund mere forsigtige.

Generationsforskellen i eliten kommer ikke bag på redaktøren for Ugebrevet Mandag Morgen, der ser et opbrud i erhvervslivets top:

»Den gamle erhvervselite følte sig forpligtet over for Danmark og over for lokalsamfundet, selv om det ikke altid var rentabelt. Den unge erhvervselite er først og fremmest forpligtet over for virksomheden, som er konkurrenceudsat i et helt andet omfang end tidligere,« siger Noa Redington.

Han peger på flere aktuelle eksempler. Novo har for nylig flyttet sine patenter til Schweiz, mens LEGO er i gang med at rykke størstedelen af produktionen i Billund til udlandet. Begge begivenheder er følger af et generationsskifte i toppen af virksomheden, hvor en yngre ledelse har mere entydigt fokus på virksomhedens konkurrenceevne og økonomiske interesser.

Gifter sig med hinanden

Den yngre elite bor også andre steder end den ældre. AErådet har udarbejdet en »top-10« over elitens mest populære boligområder, og de ældres og de yngres hitliste er helt forskellige. Den ældre elites top 10 omfatter i hovedsagen områder nord for København – i Gentofte, Søllerød, Birkerød med videre. Derimod bor eliten under 35 år ofte centralt i København. For eksempel på Frederiksberg, Østerbro eller omkring Sankts Hans Torv på Nørrebro.

Livsformen i den yngre og ældre elite ligner dog hinanden på et andet felt: Begge finder især ægtefæller og venner blandt andre med samme uddannelsesbaggrund. Det er særligt tydeligt for den unge elite med videregående uddannelse. 72 procent af ægtefællerne og 86 procent af de nærmeste venner har også en videregående uddannelse.

»Eliten bosætter sig og finder venner og ægtefæller blandt andre, der ligner dem selv. Vi ved fra andre undersøgelser, at ægteskabsmønsteret har forandret sig, så uddannelse i dag spiller en større rolle end før for valget af partner. Man kan frygte, at disse tendenser samlet set fører til et mere polariseret samfund, hvor kontakten til folk med en anden baggrund bliver svagere. Hvis man mest omgås ligestillede, er der mindre viden og forståelse for andre sociale lag,« siger Martin Munk.

Han minder om, at polariseringen spiller sammen med individualiseringen, der præger både den unge elite og i et vist omfang de unge som helhed:

»Resultatet kan blive et andet samfund. Velfærdsstaten byggede på en blanding af arbejderbevægelsens solidaritet og den borgerlige næstekærlighed med rødder i kristendommen. Begge traditioner står svagere i den yngre generation. Velfærdsstaten vil ikke forsvinde, men forandre sig. Fremtidens velfærdsstat bliver hårdere over for de svage i samfundet, fordi de ressourcestærke ikke kender dem og i højere grad betragter deres problemer som selvforskyldte,« siger Martin Munk.

Morten Albæk er uenig og kalder det »dommedagsprofetier«. Han peger på, at den unge elite gerne vil betale til sygehusene, selv om mange har private sundhedsforsikringer:

»Det er rigtigt, at eliten bor de samme steder og finder andre, der ligner den selv. Det er også rigtigt, at den unge elite vil skabe stærke incitamenter til, at ledige tager et arbejde. Men de fleste vil trods alt ikke nedsætte skatterne, hvis det fører til klare forringelser i den offentlige service. Det 21. århundredes yuppier er i virkeligheden ganske solidariske med den danske velfærdsmodel,« siger Morten Albæk.