Den store fortælling

Af Arne Johansen, forbundsformand, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB)

Fagligt Talt Vort billede af virkeligheden er under hastig forandring. En ny stor fortælling er ved at erobre markedet. Men hvor er politikerne og fagbevægelsen i den ny fortælling?

3.200 danskere får hvert år konstateret tarmkræft. Dansk læge opfinder pille, som måske kan forebygge tarmkræft. Denne lille solstråle historie er et godt eksempel på den forandring, som vor opfattelse af virkeligheden udsættes for. Magien ligger i de to ord »opfinde« og »måske«. Måske bliver lægens pille til virkelighed en dag? Til arbejdspladser og et guldrandet eksporteventyr. Hvem ved?

En fortælling er begyndt, som så mange andre fortællinger, der har præget medierne og aktiemarkedet de senere år. Viden og især håb om ny banebrydende viden er godt på vej til at afløse industriarbejdernes og håndværkernes patent på at skabe værdi og velstand. Den nye store fortælling er historien om vidensamfundet, der radikalt ændrer historiens gang. Fremtiden tilhører de virksomheder, organisationer og lande, som i tide formår at omstille sig og koble sig på forandringen. Fortællingen om vidensamfundet er allerede i dag en realitet, vi må forholde os til. De, som tror på fortællingen, nøjes ikke med at gyse i spænding. De træffer beslutninger, investerer penge og ressourcer. Det handler om at være med på vognen, selv om det er uklart, hvor den fører os hen. Vi har set, hvilken kraft store fortællinger har. Hvem kunne forudse, hvilken betydning elektriciteten ville få, da den første elpære blev tændt? Nu står vi foran en ny stor forandring af vores opfattelse af virkeligheden. Udviklingen inden for informationsteknologien, medicinalindustrien, bilindustrien, den danske beklædningsindustri er gode eksempler på, at fornyelse og velstand skabes af de medarbejdere, som producerer viden, design og nye kreative påhit, som kunderne er villige til at betale ekstra for.

Men hvor er politikerne og fagbevægelsen i den store fortælling? Politikerne sover i timen. Regeringen, der kom til magten på, at den vil forandring, har svært ved at komme ud af starthullerne. »Flere i arbejde« er en traditionel fortælling om at øge udbuddet af arbejdskraft, så flere kan komme i arbejde, betale skat og sørge for sig og sine. Regeringen satser på 85.000 flere i arbejde inden 2010. Med den førte politik og gunstige konjunkturer skønner vismændene, at tallet bliver 22.000.

Det ligger i kortene, at regeringen må gøre noget mere. Der skal reformer til. Det ligger også i kortene, at den internationale økonomi med et pust kan vælte læsset. Vismændene og regeringen fokuserer ensidigt på udbudssiden og glemmer alt om efterspørgslen. Det er et24b problem, som vi i fagbevægelsen er opmærksomme på. Vi er også opmærksomme på, at der skal satses på opkvalificering og efteruddannelse af vore medlemmer. Noget er kendt stof, men hvordan understøtter vi aktivt læringsprocesser, hvis livslang læring skal være andet end en kliche? Hvordan indretter vi arbejdsstyrken i et vidensamfund? Fagbevægelsen må erobre sig en central plads i den store fortælling, så udviklingen bliver til gavn for alle lønmodtagere og ikke kun en velformuleret elite af vidensarbejdere og driftige investorer, der har gjort »måske« til deres levebrød.