Den stille skolerevolution

Af

Forældrene svigter deres ansvar for børnenes skolegang og opførsel i klassen, siger 74 procent af forældrene selv. Men forældrene mener også, at lærerne skal træde mere i karakter og sikre ro i klassen. Opstramningen er allerede i fuld gang, lyder det fra lærerforening og skoleeksperter. Der bliver i al stilfærdighed vendt op og ned på skolekulturen.

I dag møder cirka 580.000 børn op i landets flere end 1.700 folkeskoler, som de plejer. Ifølge børnenes forældre vil deres skoledag være præget af mangel på ro og disciplin. Og uroen skyldes ifølge forældrene ikke kun lærernes manglende evne til at skære igennem, men nok så meget, at forældrene ikke selv klæder deres børn ordentlig på til livet i skolen.

Det viser en ny undersøgelse af forældrenes holdning til folkeskolen, som Gallup har foretaget for Ugebrevet A4. Og holdningen går igen i forældrenes egen forening, Skole og Samfund:

»Vi oplever i disse år en stærk stigning i antallet af forældre, der sætter deres eget barn helt i centrum. Det er glimrende, at forældrene er meget optaget af deres børns ve og vel, men de glemmer for ofte, at børnene indgår i en social enhed – nemlig klassen,« siger Thomas Damkjær Petersen, formand for Skole og Samfund.

Undersøgelsen viser også,

  • at de mest kritiske er forældre til store børn, der enten har afsluttet folkeskolen eller går i de store klasser.
  • at de veluddannede forældre er de mest afslappede i forhold til disciplin og paratviden.
  • at to ud af tre forældre opfatter klassekvotienten og nedslidte lokaler som et stort problem.
  • at der trods ønske om ansvarlighed og ro i klasserne er opbakning til en pædagogik, der gennem gruppearbejde og diskussioner opdrager eleverne til at tænke selv.

Lærerne har længe været i skudlinien for ikke at kunne skabe ro i klasserne. Flere undersøgelser har placeret støj og manglende disciplin helt i toppen på forældrenes liste over udfordringer for folkeskolen. Men nu peger holdningskompasset i lige så høj grad på forældrene selv, når problemerne med disciplinen i folkeskolen skal forklares. Tre ud af fire forældre anser det for et stort problem, at mange forældre ikke tager et medansvar for børnenes skolegang og opførsel i klassen.

»Der er mange børn, for hvem alt er til debat. Men i en undervisningssituation kan børnene ikke altid få ret, og det er der alt for mange forældre, der ikke forbereder deres børn på,« siger Niels Egelund, der er professor på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Ifølge formanden for Skole og Samfund er der god grund til at råbe forældrene op:

»Det er vigtigt, at forældrene stiller krav og ikke stiller sig tilfreds med alt, men fundamentalt skal lærerne vide, at forældrene støtter dem,« siger Thomas Damkjær Petersen.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, vægrer sig ved at kalde folkeskolen for et støjhelvede, men erkender, at der er et voksende problem med uro i klasserne.

»Det er kun lærerne, der kan skaffe ro i klasselokalerne. Men vi skal have hjælp fra forældrene i skole-hjem samarbejdet. Og tallene tyder på, at forældrene er klar over, at de også skal yde en indsats,« siger han.

Thomas Damkjær Petersen har haft lod i ni børns skolegang siden 1982, og han peger på to drivkræfter i udviklingen. Dels er samfundet blevet mere individualiseret gennem de seneste 10-15 år. Dels er forældrene blevet mere veluddannede, og det har undermineret deres tro på autoriteterne, herunder lærerne.

Jordskælvet fra PISA

En stor del af problemerne med at håndtere uroen i klasserne skal dog tilskrives lærerne selv, påpeger Niels Egelund.

»Efter 1968 holdt lærerne op med at sætte sig i respekt. Man var bange for at være lærer og satte proces højere end indhold. Men det er svært at lære historie, hvis der ikke er en vis paratviden og overblik over forskellige perioder i historien. Alligevel hang stemningen fra 1970’erne ved helt op til begyndelsen af 1990’erne,« siger Niels Egelund.

Han mener, at de store internationale læseundersøgelser, der viste, at danske skolebørn lå under det faglige niveau for skolebørn fra sammenlignelige lande, har skubbet meget til folkeskolen.

Ikke mindst den store undersøgelse fra 1994, der placerede danske elever i samme læsehastighed som børn i det fattige afrikanske land Togo. I 2000 kom den såkaldte PISA-undersøgelse fra OECD, der viste, at 18 procent af danske skoleelever forlader skolen med meget ringe læsefærdigheder.

Danmarks Lærerforening har hele tiden været skeptiske over for de internationale læseundersøgelser, men Anders Bondo Christensen erkender i dag, at de har været med til at give lærerne et skub i den rigtige retning.

Klar, parat, viden

Han kalder det dog unuanceret, at skolen tidligere under ét svigtede fagligheden:

»Lærere har altid haft som formål at give eleverne den størst mulige faglige ballast. Metoderne har varieret, men målet er det samme. Sådan var det også i 1970’erne,« siger han.

Alligevel ser også Bondo en udvikling, hvor det faglige er kommet mere bevidst i højsædet i folkeskolen. De fleste skoler er nu gået væk fra det såkaldte »få-lærer-princip« I begyndelsen af 1990’erne bestræbte de fleste folkeskoler sig på, at eleverne havde færrest muligt lærere for at skabe en personlig kontinuitet i indlæringen. Det betød til gengæld, at eleverne ofte blev undervist af en lærer, der ikke havde nogen særlige fagkompetencer.

Anders Bondo Christensen, der har liniefag i fysik og matematik, nævner som eksempel, at han selv har undervist i musik, og tilføjer, at han ikke håber, eleverne har taget skade. I dag er skolerne orienteret mod, at lærerne skal undervise i deres liniefag. Et andet eksempel ifølge Bondo Christensen er, at der nu udarbejdes planer for de enkelte elevers faglige udvikling, så der hele tiden er fokus på indlæringen.

Niels Egelund er en af de centrale kritikere i diskussionen om folkeskolen op gennem 1990’erne.

Også han oplever et skifte i skolekulturen, så faglighed og disciplin er på vej tilbage:

»Gallup-undersøgelsen bekræfter, at folkeskolens pendul er ved at svinge fra 1968’ernes anti-autoritære ideologi over mod en skole, hvor faglighed og navnlig disciplin ikke er fy-ord.

Forhåbentlig stopper pendulet på midten. Vi skal ikke tilbage til den sorte skole, men kombinere det bedste fra de forskellige traditioner,« siger Niels Egelund.

Gallup-tallene viser da også, at tre ud af fire forældre støtter en pædagogik, som med gruppearbejde og diskussioner opdrager eleverne til at tænke selvstændigt. Det store flertal siger også nej til det konservative forslag om landsdækkende test af eleverne i de små klasser:

»Der er hos forældrene en tilslutning til folkeskolens grundlæggende pædagogik om at uddanne hele, selvstændige og kritiske mennesker. Derfor er der også bekymring over, at folkeskolen er fysisk nedslidt, fordi mange skoler i dag ikke er i stand til at være rammen om en moderne pædagogik,« påpeger Niels Egelund.

Ufaglærte vil have faglighed

Mens ønsket om mere ansvar og disciplin er udbredt hos forældrene, er de delt midt igennem i synet på, hvad faglighed egentlig er. 42 procent er enige i udsagnet om, at skolen skal lægge mere vægt på paratviden og konkrete faglige kundskaber, men hele 38 procent er uenige.

Bekymringen for faglighed hænger nøje sammen med forældrenes uddannelsesbaggrund. Hele 50 procent af de forældre, der stoppede deres uddannelse med folkeskoleeksamen, mener, at der skal mere paratviden i klasselokalerne. Det samme tal for forældre med en videregående uddannelse er kun 35 procent.

Forskellen gør sig også gældende omkring disciplinen. Her er 85 procent af de kortuddannede forældre bekymrede for, at lærerne ikke kan sætte sig igennem og skabe ro i klassen. En bekymring, som kun deles af 59 procent med en videregående uddannelse – betydeligt færre, men stadig et markant flertal.

Forældre med mange bøger på hylderne er overbeviste om, at de selv kan hjælpe deres børn gennem de faglige udfordringer, vurderer Niels Egelund. For mange af dem er folkeskolen et springbræt for deres børns videre gang på gymnasiet. Forældre med en kortere skolegang er derimod optaget af mere håndfast faglighed og disciplin, fordi de ikke selv kan hjælpe deres børn i samme grad.

Erfarne kunder mest utilfredse

Undersøgelsen afdækker også en anden kløft i forældrenes syn på folkeskolen. Mest bekymrede er forældre til børn i 8.-10. klasse eller til børn, der har afsluttet folkeskolen. Hvor kun 36 procent af forældre med børn i 0.-3. klasse mener, at der lægges for lidt vægt på paratviden, er tallet for forældre med mange års skoleerfaring hele 46 procent.

De »erfarne« forældre er også mere kritiske over for lærernes arbejdsindsats. 45 procent af forældrene med erfaringer fra de store klasser mener, at lærerne generelt bruger for meget tid på forberedelse og møder i forhold til egentlig undervisning. Et udsagn, som kun støttes af 27 procent af forældrene i de mindste klasser.

Det kommer ikke bag på Bondo Christensen, at forældre til større børn oplever skolen som mere ufokuseret:

»Der er erhvervspraktik, studievejledning, lejrskoler og større temaarbejder, som alt i alt betyder et mere opsplittet skoleliv,« siger han.

Niels Egelund mener, at de »erfarne kunders« skepsis er et tegn på, at skolen i mange år svigtede fagligheden:

»Forældre til børn i de små klasser siger, at det går jo nok. Når børnene skal til at forlade folkeskolen, går det op for dem, at det ikke gik – at børnene ikke kan klare sig ordentligt på en ungdomsuddannelse,« siger han.