Den stille fusion: AMU accepterer storebror

Af Lars Bøgeskov, freelance-journalist

Trods fyringer, nedlæggelse af AMU-afdelinger, mindre indflydelse og overflytninger, så hører offentligheden kun få protester fra erhvervsskole- og AMU-lærere som følge af de otte fusioner, som i øjeblikket er i gang landet over. Hjælp fra en »proceskonsulent« skal blandt andet sikre, at lillebror AMU ikke bliver mobbet.

Selv om der er tale om temmelig store omvæltninger, så forløber de indtil videre otte ud af 15 aktuelle fusioner mellem landets erhvervsskoler, og den økonomiske trængte lillebror, AMU-centrene, uden voldsomme protester fra de involverede. Proceskonsulent William Markussen er konstitueret rektor på Bornholms Erhvervsskole og ansat med penge fra Undervisningsministeriet af Danmarks Erhvervsskoleforening til at hjælpe og rådgive i fusionsprocessen landet over. Han siger:

»Så stille var så store forandringer ikke foregået blandt skolelærere eller gymnasielærere. Lærere ved AMU-centrene og på erhvervsskolerne har ikke den samme fastgroede kultur, de er mere vant til ændringer i arbejdsvilkår og er mere forandringsvillige.«

I de seneste mange år har især erhvervsskolelærere, men også AMU-lærere, talt om det uhensigtsmæssige i, at de to arbejdsmarkedsuddannelser lå i to forskellige ministerier. Og en af de første handlinger fra den borgerlige regering, da den trådte til i 2001, var at flytte AMU-skolerne over til erhvervsskolerne i Undervisningsministeriet. Dermed var der åbnet for at gennemføre Lov 418 om erhvervsrettede uddannelser i juni 2002. Som banker og teleselskaber skal arbejdsmarkedsuddannelserne nu udnytte synergien, besparelserne og stordriftsfordelene ved større enheder.

»Fusionerne er en naturlig udvikling,« siger William Markussen.

Foreløbig har cirka halvdelen af landets erhvervsskoler og AMU-centre valgt at fusionere – otte fusioner er i gang. Hovedbekymringen fra AMU-skolernes side har været frygten for ikke at overleve i fusionen med storebror. Lasse Breddam, formand for AMU’s forstanderforening og direktør for AMU Nordjylland, siger:

»Nu drejer det sig om, at AMU ikke bliver lillebror i fusionerne, så vores aktiviteter bliver trådt under fode. For AMU står på forhånd dårligt som den lille og økonomiske svage part.

Virksomhederne og den ufaglærte arbejdsstyrke har mere end nogensinde brug for AMU’s korte og fleksible efteruddannelser, så også for samfundet vil det være meget trist, hvis de bliver underprioriteret.«

Nedskæringerne er skurken

Bekymringen for udbudet af AMU’s arbejdsmarkedsorienterede korte kurser er ifølge William Markussen berettiget. Men ikke på grund af fusionerne, mener han. Og hvad angår fusionen i Århus, der er længst fremme i landet, er antallet af de korte arbejdsmarkedskurser fordoblet siden fusionen.

»De skolefolk, som jeg taler med, er alle opsatte på at bevare den arbejdsmarkedspolitiske vinkel og udbygge AMU-lærernes voksenpædagogiske kompetencer. Alle erkender vigtigheden af de korte kurser til folk, som går direkte ud i produktionen, hvor værdierne skabes. Det gælder både undervisning i nye teknikker og i bløde kompetencer som team-building og samarbejde.

Fusionsskolerne vil gerne udnytte sammenlægningerne til et større og bredere udbud. Det er besparelserne fra regeringen, som kan være en trussel. Undervisningsministeriets udbudslofter kan blive et problem for de korte kurser, ikke fusionerne,« siger William Markussen.

AMU MidtVest, som har fået forhåndsgodkendt en fusion med teknisk skole, har allerede mærket loftet. Undervisningsministeriet ville ikke godkende den midtjyske fusionsskoles planer om at udvide antallet af korte kurser markant.

Selv om de tekniske lærere tager fusionerne med oprejst pande, så tøver William Markussen alligevel ikke med at udnævne »den kulturelle fusion« mellem lærere og ledelse i de to skolesystemer som en stor udfordring.

»Man siger, at ni ud af ti fusioner mislykkes. Hvis det er rigtigt, så er årsagen altid, at de to arbejdskulturer ikke bliver integrerede og at de der har skoene på gulvet, ikke kommer med i processen. Det er en af mine opgaver at sørge for, at det ikke sker på de nye fusionerede arbejdsmarkedsuddannelser,« siger William Markussen, der har travlt i øjeblikket med rejser rundt i landet til de fusionerende skoler. Og det går tilsyneladende godt på kulturfronten. 

Yvonne Primdahl og Mogens Rasmussen, begge i ledelsen af AMU-lærernes forbund, LvA, er trods lillebrorstatus fortrøstningsfulde. Yvonne Primdahl er lokalforeningsformand på AMU-Center København, der netop har fået forhåndsgodkendt en fusion med Københavns Tekniske Skole.

»Vi har indledt et positivt samarbejde med erhvervsskolelærerne. Jeg kan godt frygte, at vi med vores 100 medarbejdere bliver trykket af erhvervsskolernes mere end 300 medarbejdere, men stemningen blandt AMU-lærerne er overvejende positiv, selv om mange også frygter fremtiden,« siger Yvonne Primdahl.

I de seneste fem år er medarbejderantallet i AMU-København halveret, og Yvonne Primdahl har brugt det meste af sin arbejdstid i de senere år på at skaffe ordentlige aftrædelsesbetingelser. Fusionen, der træder i kraft næste år, skulle gerne stoppe strømmen af afskedigelser og lette det konstante pres på lærerne.

Mogens Rasmussen, tillidsmand på AMU-Center MidtVest i Viborg, ser heller ingen uoverstigelige problemer i integrationen af de to verdner. Samarbejdet med erhvervsskolelærerne er i top.

»Men det er frustrerende, at ledelsen ikke giver os klarere besked om, hvordan vores arbejde ændrer sig efter en fusion. Det skaber usikkerhed,« siger Mogens Rasmussen.

Til det undskylder forstander for AMU-Center MidtVest, Jan Weier Christiansen, sig med, at processen med Undervisningsministeriet om at få antallet af kurser og uddannelser på plads stadig er i gang, efter skolen som nævnt fik underkendt sin første.

»Men vi er meget opmærksomme på de menneskelige faktorer ved fusionen,« siger Jan Weier Christiansen.

Lige præcis manglende oplysninger til medarbejderne er ifølge William Markussen hyppigste årsag til utilfredshed med den ny ledelse.

»Ledelsen i fusioner er ofte ivrige for at informere om de overordnede ting ved fusionen. Men medarbejderne er, når det kommer til stykket, kun interesseret i at vide, hvordan deres egen situation bliver efter fusionen. Især om de risikerer at blive afskediget,« siger William Markussen.

»Men jeg tordner hos alle skolerne og på konferencer om tre andre ting, som er utroligt vigtige for, at fusionerne skal lykkes. Dels skal de nødvendige afskedigelser foregå ordentligt. Dels skal medarbejderne involveres i omstillingsprocessen, og endelig skal fusionerne foregå i ligeværdighed mellem erhvervsskolerne og AMU-centrene. Bliver disse tre ting opfyldt, så kan fusionerne blive lykkelige, selv om nogle af dem er tvangsægteskaber,« siger William Markussen.  

Undervisning bliver bedre  

Indtil videre er lærernes to fagforeninger, Danmarks Tekniske Lærerforbund (DTL) og Lærersammenslutningen ved Arbejdsmarkedsuddannelserne (LvA) i gang med en nærmest lykkelig fusion – både på landsbasis og lokalt på skolerne. Der er tilsyneladende ikke så stor mentalitetsforskel på de lærere, der uddanner unge, og dem, der efteruddanner voksne. For kursister og elever får fusionerne ikke den store betydning.

»På skolerne regner man med, at fusionerne skaffer bedre lokaler og udstyr, så undervisningen bliver bedre,« siger William Markussen.

Men flere lærere er nervøse for den næste store forandring, som fusionen forstærker. Om få år skal begge lærergrupper undervise blandede hold af unge og voksne. Der bliver et stort aldersmæssigt spring på samme hold mellem den unge teenager, som kommer direkte fra 10. klasse, og til den erfarne svend, som er på et kort kursus.

»Allerede nu er der en pædagogisk udvikling i gang i retning af såkaldte åbne værksteder og learning labs. Det stiller store krav om en ny lærerrolle. Så at forberede lærerne til de nye undervisningsformer bliver den næste store udfordring for de tekniske skoler,« siger William Markussen.