Den stilfærdige sundhedsrevolution

Af

Det danske sundhedsvæsen er – uden de store sværdslag – ved at blive dramatisk forandret. Private sygeforsikringer vinder frem på arbejdspladserne – især blandt de højere funktionærer, viser ny Gallup-analyse. Resultatet bliver en ny og købedygtig privat sundhedssektor. Analysen tyder dog ikke på, at forsikringerne svækker opbakningen til det offentlige sundhedsvæsen.

Ånden er sluppet ud af flasken – og kan næppe puttes tilbage. Om få år vil Danmark have et helt andet sundhedssystem med et langt stærkere privat islæt end i dag. Ikke som følge af MF’ernes tryk på ja- og nej-knapperne i Folketinget, heller ikke på grund af en engageret offentlig debat for og imod, men på grund af hundredtusinder af danskeres stilfærdige private valg.

Stadig flere arbejdspladser tegner en forsikring, så visse medarbejdere kan hoppe de offentlige ventelister over og blive hurtigt behandlet på et privathospital. Og stadig flere danskere har selv tegnet en lignende forsikring – enten gennem et forsikringsselskab eller gennem Sygeforsikringen Danmark.

En analyse, som Gallup har foretaget for Ugebrevet A4, afdækker en voldsom udvikling, hvor tre forskellige faktorer spiller sammen:

Antallet af private forsikringer er langt højere end hidtil antaget. 310.000 danskere har ifølge Gallup en behandlingsforsikring, der giver adgang til hurtig privat behandling. Og yderligere 441.000 voksne danskere er medlemmer af ordninger under Sygeforsikringen Danmark, som giver tilskud til operationer på privathospitaler. Alt i alt kan tre kvart million danskere helt eller delvist få betalt en privat behandling.

Det er især de højere funktionærer og mennesker med store indtægter, der i dag er forsikret. Disse grupper fungerer imidlertid ofte som »trendsættere«, som får andre samfundsgrupper til at følge trop.

Det brede lag af lønmodtagere er særdeles interesserede i at blive forsikret. For eksempel siger 63 procent af ufaglærte arbejdere, at de gerne vil have en sygeforsikring – for eksempel som led i en lønaftale.

»Vi er i disse år ved at lægge kimen til et nyt to-strenget sundhedssystem, hvor der opbygges en ikke ubetydelig privat sektor ved siden af det offentlige sundhedsvæsen. Ganske vist er der fortsat meget få sengepladser på privathospitalerne. Men med den voldsomme vækst i de private sygeforsikringer, som efterhånden er selvforstærkende og ikke længere synes så afhængig af ventelister, opstår der en efterspørgsel, der kan føre til ganske vidtrækkende ændringer af hele sundhedssystemet,« siger Jørgen Goul Andersen, der er professor ved Center for Sammenlignende Velfærdsstudier (CCWS) på Aalborg Universitet.

Skævhed på arbejdspladserne

Gallup har spurgt 5.237 voksne danskere, om de har »en behandlingsforsikring, der giver ret til hurtig behandling på et privathospital herhjemme eller i udlandet«. 5,7 procent svarer, at de har en behandlingsforsikring gennem deres arbejdsplads, 1,7 procent har selv tegnet en, mens en del henviser til deres medlemskab af Sygeforsikringen Danmark.

Eksplosionen i de private sygeforsikringer er frem for alt sket på arbejdspladserne, hvor mange firmaer tegner forsikringer for en større eller mindre del af medarbejderne. For nogle er det et personalegode, for andre et ønske om at holde sygefraværet blandt vigtige medarbejdere nede på et minimum.

I slutningen af 1999 var der kun 23.000 sygeforsikringer på arbejdspladserne. Allerede midt i 2000 var det omkring 50.000, og nu er tallet vokset til omkring 240.000, viser den nye Gallup-undersøgelse for A4. Ydermere har omkring 70.000 selv tegnet en sygeforsikring, der giver adgang til hurtig behandling på et privathospital.

Analysen afslører en massiv social skævhed i forsikringerne – og at skævheden frem for alt er skabt af udviklingen på arbejdspladserne. Som det ses i grafikken, har hver tredje højere funktionærer i dag en privat sygeforsikring. Blandt de ufaglærte arbejdere er tallet imidlertid kun 3,9 procent, mens det hos de faglærte er 7 procent. Jo højere løn, desto flere er forsikret. Blandt folk med indtægter over en halv million kroner er 30 til 40 procent forsikret, mens tallet blandt danskerne som helhed kun er 7,4 procent.

Antallet af private sygeforsikringer stiger yderligere, når Sygeforsikringen Danmark tages i betragtning. »Danmarks« direktør, Johannes Due, oplyser, at 441.000 voksne danskere er med i de ordninger, som giver tilskud til behandling på et privathospital (gruppe 1 og 2 samt gruppe 5 med særlig operationstillægsforsikring). Dækningen er dog ikke helt den samme som hos forsikringsselskaberne. »Danmark« dækker kun 85 procent af udgifterne ved en behandling op til et bestemt beløb – resten skal patienten selv betale.

Til gengæld viser Gallup-undersøgelsen, at kunderne i Sygeforsikringen Danmark er socialt langt bredere sammensat end dem, der er forsikret på jobbet eller ved en personlig behandlingsforsikring. Der er i »Danmark« mange ældre og en del midaldrende, men ikke ret mange unge. Erhvervsmæssigt ligner de danskerne som helhed – dog er der flere pensionister og selvstændige, men lidt færre arbejdere.

Strid om ny regel

Der kommer endnu mere turbo på sygeforsikringerne i de nærmeste år. Lige før sommerferien vedtog Venstre, konservative og Dansk Folkeparti en ny regel om skattefrihed for virksomheder, som tegner sygeforsikring til de ansatte eller betaler deres behandling på et privathospital. Hidtil har lønmodtagerne skullet betale skat af den slags »frynsegoder«.

VK-regeringen foreslog oprindelig, at arbejdsgiverne selv kunne vælge, hvilke medarbejdere der skulle forsikres. Men efter krav fra Dansk Folkeparti præciserer loven, at skattefriheden kun gælder, hvis »udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en forsikring tegnet af arbejdsgiveren omfatter samtlige virksomhedens medarbejdere«.

Loven siger dog også, at tilbuddet kan begrænses til medarbejdere, der arbejder i virksomheden i et vist antal timer eller har været ansat i et bestemt antal år. Med andre ord: Hvis firmaet skal have skattefrihed for forsikringen, kan det ikke gøre forskel på direktøren og receptionisten. Men det kan godt indføre en regel om, at folk skal være ansat i to år, før de bliver forsikret.

citationstegnI de nærmeste år vil virkningen af det stigende antal sygeforsikringer især være et øget ressourceforbrug - og at forsikringsselskaberne gør en god forretning. JØRGEN GOUL ANDERSEN, professor ved Aalborg Universitet

Partierne er dybt uenige om, hvorvidt den nye regel vil forstærke de skel, som Gallups analyse viser – eller om den netop udjævner de sociale forskelle. Dansk Folkeparti forventer, at den nye regel om skattefrihed til virksomheders sundhedsudgifter bryder det nuværende mønster, så bredere lønmodtagergrupper får del i forsikringerne:

»For os var det afgørende, at det er for alle medarbejdere – ikke bare de højtlønnede. Men for Dansk Folkeparti er det vigtigste, at der er et godt offentligt sundhedsvæsen, hvor alle kan komme til på lige vilkår. Ventelisterne skal ned, så forsikringerne ikke længere er nødvendige,« siger Birthe Skårup, der er sundhedsordfører i Dansk Folkeparti.

Derimod vurderer Socialdemokraterne, at skattefriheden for virksomhederne bliver til gavn for de stærke grupper i samfundet:

»Det er jo skatteyderne, der betaler for skattefrihed til virksomheders sundhedsudgifter. Dermed stiger samfundets samlede ressourcer til sundhed, og det er fint nok. Men forbedringerne gavner kun en snæver kreds af aktive på arbejdsmarkedet, som er ansat i velfungerende virksomheder. Taberne bliver de ældre, børnene og ansatte på virksomheder, som ikke går så godt. De får ikke del i de ekstra ressourcer, selv om de ofte har størst behov,« siger den socialdemokratiske sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen.

Undergraver næppe det offentlige

Gallup har også stillet en række holdningsspørgsmål, der belyser årsagerne til og følgerne af det stærkt stigende antal sygeforsikringer. Spørgsmålene ligger i forlængelse af den første store undersøgelse af emnet, som blev gennemført i 1999 af professor Jørgen Goul Andersen og Ugebrevet Mandag Morgen.

Gallup-undersøgelsen viser, at mistilliden til det offentlige sundhedsvæsen ikke er steget fra 1999 til 2002 – snarere tværtimod:

»Oprindelig blev bølgen af private sygeforsikringer udløst af en voksende mistillid til det offentlige sundhedsvæsen. Mistilliden spiller stadig en rolle, men er ikke længere den afgørende drivkraft. Det voksende antal forsikringer bunder snarere i et behov for tryghed – folk ved, at muligheden er der, og så vil de også have del i den,« vurderer Jørgen Goul Andersen.

Gallup undersøgte også, om private sygeforsikringer svækker viljen til at betale til de offentlige sygehuse. Blandt mennesker uden privat sygeforsikring vil 69 procent bruge flere penge på de offentlige sygehuse. Kun 58 procent af dem, der er forsikret gennem deres arbejdsplads, er enige i dette synspunkt. Det skyldes dog især den sociale sammensætning. Forsikringerne findes især blandt de højere funktionærer, som i forvejen er skeptiske over for at øge de offentlige udgifter.

»Der er ikke i øjeblikket tegn på, at private sygeforsikringer svækker opbakningen til det offentlige sundhedsvæsen. I dag betragter folk snarere forsikringerne som et supplement til det offentlige. Men måske kommer der en effekt på længere sigt. Hvis de ressourcestærke grupper i stigende grad behandles på privathospitaler, bliver de formentlig mindre optaget af standarden på de offentlige sygehuse, også selv om de – i princippet – bakker op om det offentlige sundhedsvæsen,« siger Jørgen Goul Andersen.

»Men i de nærmeste år vil virkningen af det stigende antal sygeforsikringer især være et øget ressourceforbrug – og at forsikringsselskaberne gør en god forretning. Når der er indført skattefrihed for virksomheders sygeforsikringer, sendes en del af regningen til det offentlige. Og det er langt fra sikkert, at det er den bedste anvendelse af samfundets ressourcer. Det er nok i virkeligheden det mest bekymrende.«