Partilederrunde

»Den socialdemokratiske top er nogle kyllinger«

Af | @GitteRedder
| @MichaelBraemer

Det er blevet farligere at være lønmodtager under SR-regeringen, mener Enhedslisten. Men livet som lønmodtager med Lars Løkke som statsminister vil trods alt blive endnu værre, siger Johanne Schmidt-Nielsen og forbander blå grød og socialdemokratiske kyllinger.

'Vælt nu den lorteregering' er en opfordring, Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen hører ofte. Alligevel foretrækker hun regeringen frem for alternativet. 

'Vælt nu den lorteregering' er en opfordring, Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen hører ofte. Alligevel foretrækker hun regeringen frem for alternativet. 

Foto: Thomas Sjørup

Rigtig mange mennesker stopper Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen på gaden for at snakke politik. Og ikke mindst for at opfordre hende til at vælte SR-regeringen.

»Altså, det er sjældent, der går en dag, hvor der ikke kommer en mail, en facebook-besked eller en bemærkning på cykelstien, hvor der bliver sagt: ’Vælt nu den lorteregering’.«

Men selvom venstrefløjskrigeren har skældt og smældet over regeringstoppen i døgndrift de seneste år, har hun ikke udnyttet mulighederne for at vælte den. Alternativet til statsminister Helle Thorning-Schmidts politik, som hun ikke er ’superpjattet’ med, anser hun nemlig for langt værre.

De gamle partier har klumpet sig sammen i en blå grød et godt stykke til højre for midten, og jeg kan godt forstå, at det er svært for folk at se forskel.

»De gamle partier har klumpet sig sammen i en blå grød et godt stykke til højre for midten, og jeg kan godt forstå, at det er svært for folk at se forskel. Men jeg mener trods alt, at det er bedre for Danmark at have en socialdemokratisk ledet regering end at have Lars Løkke ved roret med Anders Samuelsen i den ene hånd og Kristian Thulesen Dahl i den anden,« siger hun.

Klik her for at læse Johanne Schmidt-Nielsens blå bog

Johanne Schmidt-Nielsen lægger heller ikke skjul på, at det til tider er et svært, ja nærmest umuligt, valg som Enhedslisten står i, når de skal vælge mellem det, hun betegner som en blå SR-regering, og et mørkeblåt Løkkeland.

»Men trods alt er jeg ikke i tvivl om, hvor Enhedslisten har størst indflydelse. Med Løkke som statsminister havde vi jo ikke fået startet kampen mod social dumping, indført ID-kort i byggeriet og afsat mere end 100 millioner kroner til politiet, Arbejdstilsynet og SKAT til at bekæmpe virksomheder, der snyder,« siger hun.

Gigantisk falliterklæring

At Johanne Schmidt-Nielsens sympati og støtte overvejende falder ud til SR-regeringens fordel, betyder dog ikke, at hun ikke konstant undres over regeringens politik og udmeldinger.

Johanne Schmidt-Nielsen synes for eksempel, at det var flotte ord, Margrethe Vestager, radikal leder og økonomi- og indenrigsminister, kom med, da hun i sidste uge i Ugebrevet A4 kaldte til kamp for større social mobilitet.

Klik her for at læse artiklen: Vestager: Nu skal den sociale arv brydes

Men hun har uendelig svært ved at se, hvordan den politiske målsætning hænger sammen med, hvad hun i øvrigt oplever fra de radikale og regeringens side. Ikke mindst, fordi Margrethe Vestager i samme interview afviste at råde bod på de menneskelige konsekvenser af den dagpengereform, som regeringen har fået gennemført.

Jeg må sige, at jeg har svært ved at få øje på det sociale hos de såkaldt socialliberale de senere år.

»Jeg må sige, at jeg har svært ved at få øje på det sociale hos de såkaldt socialliberale de senere år. Og når Margrethe Vestager tilsyneladende er parat til at ignorere de 60.000 arbejdsløse, der enten er faldet eller er på vej til at falde ud af dagpengesystemet, hopper kæden da helt af. Det stikker i den grad en kæp i hjulet på social mobilitet, hvis far og mor ender på kontanthjælp eller i en situation, hvor de ingenting kan få. Så er der for alvor risiko for sociale problemer,« siger hun.

Dagpengereformen er for Johanne Schmidt-Nielsen at se en gigantisk falliterklæring for filosofien om, at hvis man tager pengene fra folk, skal de nok komme i arbejde.

Og hendes undren over, at regeringen ikke tager hånd om problemet, når det nu har vist sig, at det ikke som antaget var 2-4.000 lønmodtagere, der ville miste deres dagpenge, men op til 30 gange så mange, kender ingen grænser.

»Det er da kun i politik, at noget så tåbeligt kan forekomme – at noget går så grueligt galt. Det fremstår som dumstædighed fra regeringens side. Men den dumstædighed går altså ikke alene ud over de mennesker, der falder ud, men også deres familier,« påpeger hun.

Pinlig syltekrukke

Regeringen har nu nedsat en kommission, der i slutningen af 2015 skal komme med forslag til indretning af et nyt dagpengesystem. Men den anser Enhedslistens ordfører for at være en syltekrukke. Oven i købet en pinlig én af slagsen.

»Det er et forsøg på at kaste problemet ud på den anden side af et folketingsvalg. Det er fornuftigt nok at lade en kommission se på, om der er bedre måder at indrette et dagpengesystem på. Men det kan ikke nytte noget at sige, at så gør vi ikke noget ved de 60.000 mennesker, før kommissionen har talt. De har en husleje, der skal betales mange gange inden,« påpeger Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun er skuffet over, at den politiske fællesmængde, som Enhedslisten deler med regeringen, har vist sig at være så lille, som den har været i de første tre år af først SRSF- og nu SR-regeringens levetid.

»Hvis man så, hvad Socialdemokraterne og SF gik til valg på, så var det jo en anden politisk retning end den, de har valgt at stå for. Selv i regeringsgrundlaget skrev partierne jo, at de ville arbejde for, at den økonomiske ulighed i samfundet mindskes. Men vi kan konstatere, at der er sket det modsatte,« mener Johanne Schmidt-Nielsen.

Regeringens synderegister

Højt på regeringens synderegister står ifølge Enhedslisten en skattereform, som gav lettelser til de i forvejen bedst stillede og tog fra dem, der havde mindst. Og salget af en del af aktierne i det statslige energiselskab DONG, som Johanne Schmidt-Nielsen karakteriserer som en katastrofe. Især har hun svært ved at komme sig over, at kollegerne i det ideologisk nærtbeslægtede SF medvirkede til salget, mens de sad i regering.

»Tænk at et parti, der kalder sig Socialistisk Folkeparti, kan finde på at sælge ud af noget, som er så grundlæggende for vores samfund som vores fælles energiforsyning. Og så oven i købet til nogle spekulanter i Goldman Sachs,« siger ordføreren for Enhedslisten.

Nu er SF trådt ud af regeringen og igen begyndt at markere sig som oppositionelt venstrefløjsparti. Det har fået mange af de SF-vælgere, der var strømmet til primært Enhedslisten i frustration over de politiske gerninger, som SF lagde navn og mandater til i regeringen, til at sive tilbage fra den yderste venstrefløj.

Klik her for at læse artiklen: SF går i krig med Radikale

Siden SF’s exit fra regeringen i januar er partiets vælgertilslutning vokset med tre procentpoint og Enhedslistens faldet nogenlunde tilsvarende, så de to partier nu nærmer sig hinanden i vælgeropbakning.

Konkurrence på venstrefløjen er godt

Principielt har Johanne Schmidt-Nielsen imidlertid intet imod øget konkurrence på venstrefløjen.

»Jeg kan godt lide konkurrence, hvis konkurrencen består i, at vi er flere til at trække Danmark i en mere solidarisk retning. Dér håber jeg i den grad, at vi kan regne med SF,« siger hun.

»Jeg har ingen forhåbninger om, at Helle Thorning eller Bjarne Corydon bliver venstreorienterede natten over. Men de har jo faktisk et år til at tage initiativer, der øger ligheden i samfundet«.

Johanne Schmidt-Nielsen håber, at SF vil træde i karakter ved de kommende forhandlinger om Finansloven for 2015, så der kan skabes et øget pres fra venstrefløjen for at trække regeringen i det, hun kalder en solidarisk retning.

»Jeg har ingen forhåbninger om, at Helle Thorning eller Bjarne Corydon bliver venstreorienterede natten over. Men de har jo faktisk et år til at tage initiativer, der øger ligheden i samfundet,« lyder hendes stille håb.

Socialdemokratiske kyllinger

Det er ikke med slesk tale, at hun prøver at arbejde sig ind på den socialdemokratiske ledelse. Tværtimod er hun ikke bange for at bruge et lidet flatterende ordvalg, når hun fælder dom over, hvad hun ser som socialdemokraternes ideologiske faneflugt.

»Den socialdemokratiske ledelse er nogle kyllinger. Hvis DI siger hop, så hopper de. Jeg synes, de har svigtet deres hovedmission – at forsvare og videreudvikle den samfundsmodel og det fællesskab, som arbejderbevægelsen har været drivkraften bag. I stedet har man lagt sig så tæt bag højrefløjens politik som overhovedet muligt,« siger hun.

At Socialdemokraterne er bundet af regeringssamarbejde med Radikale, og at det i den aktuelle situation forhindrer dem i at gøre noget ved for eksempel dagpengeproblemet, er argumenter, som Johanne Schmidt-Nielsen ikke gider høre på.

»Det er ikke mit indtryk, at der er en stor, grundlæggende forskel på, hvad Vestager, Thorning og Corydon mener om økonomisk politik eller for den sags skyld om dagpenge. Det er det ene. Det andet er, at det vel ikke er Margrethe Vestager, der bestemmer alt i den her regering. I så fald var det jo hende, der skulle udnævnes til statsminister. Det ville da være mere ærligt,« fastslår hun.

Skrækscenariet

Frustrationerne over at en socialdemokratisk ledet regering i den grad svigter lønmodtagerne, overskygges dog af skrækscenariet for, hvad Johanne Schmidt-Nielsen mener vil ske på det danske arbejdsmarked, hvis Venstre kommer til at stå i spidsen for en borgerlig regering efter næste valg.

Som et eksempel fremhæver hun Venstres udlændingeudspil, der blandt andet lægger op til at give opholdstilladelse til alle udlændinge med en jobkontrakt til 215.000 kroner.

»Det vil jo betyde et massivt pres på danske lønmodtagere, særligt på lavtlønsområdet. Jeg synes jo, at Venstre har taget det værste fra alle verdener. Ultraliberalismen kombineret med, at man tilsyneladende har kasseret den liberale tanke om, at man for pokker selv må vælge, hvem man gifter sig med, og at staten ikke skal blande sig i, om man finder en kæreste i Australien eller Kenya,« siger hun.

Samtidig er hun oprørt over, at Venstre lægger op til at forskelsbehandle udlændinges ret til familiesammenføring alene baseret på deres indtægt.

»Hvis du kommer hertil som læge, må du godt tage din kone med, men hvis du kommer hertil som tømrer må du ikke. Man siger til lavtlønnede udlændinge: Kom og vær arbejdskraft, men du har ingen rettigheder. Det understreger, at det her handler om at importere billig arbejdskraft og presse danske lønmodtagere,« siger hun.

Blå blok ikke en behagelig cocktail

Med et skævt grin konstaterer Johanne Schmidt-Nielsen, at hun jo ikke er kendt for at forsvare regeringen, men når Venstre påstår, at regeringen er ansvarlig for stigningen i antallet af asylansøgninger, er hun parat til at gå i brechen for Helle Thorning.

»Det er simpelthen så usagligt, at Venstre beskylder regeringen for at være ansvarlig for stigningen i asylansøgninger, at jeg ikke synes, at det er Venstre værdigt. Det er en populisme, der ikke klæder Venstre, som udmærket ved, at når der er voldsomme konflikter i verden, som nu i Syrien, så stiger antallet af asylansøgere i alle lande og det har intet med regeringens udlændingepolitik at gøre,« konstaterer hun.

Johanne Schmidt-Nielsen tager sig til hovedet over, at Venstre ’synker så lavt’ og minder om, at der under VK-regeringen også var en periode, hvor antallet af asylansøgere fra et krigsramt Afghanistan voksede.

»Det er lidt småpinligt, at Lars Løkke ikke vil sige højt, hvad hans politik egentlig er. Hvor skal der skæres ned? Er det på plejehjemmene, skolerne eller i den kollektive trafik?«

»Men jeg kan godt forstå, at Venstre er desperate med alle de der bilagssager med Lars Løkke,« driller hun. Og det er vel at mærke ikke kollegialt og velment drilleri men en stor frygt for, at blå blok tæller mere end 90 mandater efter det folketingsvalg, der kommer inden for det næste år.

»En VK-regering med både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er ikke en behagelig cocktail. Vi har jo set, hvordan Dansk Folkeparti er villige til at sælge ud af lønmodtagernes tryghed som dagpenge og efterløn, hvis de får nogle udlændingestramninger. Og mon ikke Liberal Alliance er villige til at æde hvad som helst på udlændingeområdet, hvis bare de får skattelettelser til de rigeste og får lov at skære ned på plejehjem og folkeskoler?« spørger hun.

Småpinlige Løkke

Hun har meget lidt respekt for, at blå bloks statsministerkandidat ikke tydeligt og klart fortæller, hvor der skal bruges færre penge på den offentlige velfærd.

»Det er lidt småpinligt, at Lars Løkke ikke vil sige højt, hvad hans politik egentlig er. Hvor skal der skæres ned? Er det på plejehjemmene, skolerne eller i den kollektive trafik?« spørger hun.

Johanne Schmidt-Nielsen tøver ikke med at udråbe de ufaglærte og kortuddannede lønmodtagere som tabere, hvis Danmark får blåt flertal efter et valg.

»For mig er det en hovedopgave at styrke lønmodtagerne, og det vil helt klart ikke ske, hvis Løkke bliver statsminister,« siger hun og forudser tværtimod, at det danske arbejdsmarked vil blive ekstra brutalt for de lavtlønnede.

Farligere at være lønmodtager

Allerede i dag mener Johanne Schmidt-Nielsen, at lønmodtagernes forhandlingsposition er forværret. Og hun beklager, at den udvikling har taget fart under SR-regeringen med reformer af dagpenge, kontanthjælp, førtidspension og fleksjob.

»Det er simpelthen blevet farligere at miste sit job. Det er blevet farligere at blive ramt af sygdom. Vi har stigende social dumping og en trussel om udflytning af arbejdspladser. Derfor er det helt afgørende for os at styrke lønmodtagernes position, og det handler om større tryghed ved ledighed og intensiveret kamp mod social dumping,« siger hun.

Hun tror, at livet som lønmodtager bliver endnu farligere i Løkkes Danmark.

»Claus Hjort har jo luftet sine fantasier om det tyske arbejdsmarked, og Tyskland er der absolut ikke nogen grund til at drømme om,« fastslår hun.