Den sidste halal-hippie?

Af Peer Olander

Politisk leder af Det Radikale Venstre Margrethe Vestager mener selv, at hun stadig befinder sig på den politiske midte, selv om SF er rykket til højre i udlændingedebatten. Hun føler sig ikke som Margrethe alene i verden.

Hvordan er det at være den sidste halal-hippie?

»Ha, ha… jamen, jeg kan overhovedet ikke genkende det ord. Jeg ved dårligt nok, hvad det betyder. Det er en diskussionsstopper, når man sætter sådan nogle mærkater på hinanden. Det er med til at sige: Ja, I er uden for diskussionen, fordi vi synes, I er halal-hippier.«

I står efterhånden noget alene tilbage i udlændingedebatten. Skyldes det, at populismen har fået overtaget i den danske befolkning?

»Det er da altid sjovere at have et populært synspunkt end et upopulært. Men man skal jo stå ved det, man mener, uanset om der er få eller mange, der er med på det.«

Men hvordan er det at stå alene?

»Det er en Christiansborg-ting. I det offentlige rum er der sandelig mange, der er enige. Det nye er, at SF reelt flytter sig fra det udgangspunkt, de havde. Og vi er slet ikke færdige med at vurdere, hvor den bevægelse ender.«

Føler du dig rundtosset, når du står inde i midten af karrusellen af dansk politik?

»Ha, ha… Det er nok et meget præcist billede. Når man ser på bevægelserne, så kan man da godt blive lidt fartblind. Men når jeg ikke føler mig alene, så er det jo fordi, jeg står, hvor vi altid har stået.«

Hvad gør I nu?

»Vi holder linjen, for det er nu engang det, vi står for. Og jeg tror, at det, der gør sig i det politiske arbejde, er, at folk ved, hvad man står for.«

Er det realistisk, at vælgerne kommer tilbage?

»Arhhh… Det er jo det ansvar, jeg må tage. Jeg skal stå for at repræsentere Det Radikale Venstre. Så må vi se, om det kan give den vælgertilslutning, vi gerne vil have.«

Hvad siger du til billedet, at hvis Det Radikale Venstre står på midten af dansk politik, så er midten en isflage, der driver væk?

»Det kan jeg ikke genkende. Hvis man ser på, hvad der faktisk er sket i forbindelse med finansloven og de aftaler, vi har lavet, og den indflydelse, vi har fået, så kan man ikke etablere det billede.«

Det Radikale Venstre har historisk set haft mere indflydelse, end mandaterne berettigede til. Men nu, hvor I står alene på Christiansborg, er der så risiko for, at indflydelsen bliver mindre, end mandaterne berettiger til?

»Det ved jeg ikke. Hvis man sammenligner med SF, så er Det Radikale Venstre med i langt flere aftaler. For eksempel om jobplan og globaliseringspulje for at nævne nogle af tingene ved den her finanslov. Der skal forsøg til, for at man kan forandre tingene. Og det gør vi ved at lave aftaler. Blandt andet med regeringen. Det gør, at vi stadig har indflydelse, selv om det ikke er vores mandater, der giver de 90.«

Hvad synes du om Villy Søvndals og de andres synspunkter?

»Jeg er uenig, når Søvndal siger, at »kulturen, som indvandrerne bringer med sig fra ofte muslimske lande, er et problem«. Vi har længe arbejdet mod æreskriminalitet, tvangsægteskaber og kvindeundertrykkelse. Men dette er bare noget helt andet end at sige, at en hel kultur er det problematiske. Det bliver til sådan en dem og os ting. At sådan er I – i modsætning til os. Og det gør ikke noget godt for integrationen.«

Hvorfor er jeres synspunkter bedre?

»Det tager jeg ikke stilling til. Men det er nu engang de synspunkter, vi har. Og det er en politisk uenighed, man jo kunne diskutere, hvis man ikke straks blev skudt i skoene, at det handlede om ens humør. At man er sur eller et eller andet i den retning. Og det, synes jeg, er ærgerligt, for så går den politiske diskussion i stå.«