Den oversete skole

Af

Der er brug for et langt større fokus på de tekniske skoler. For tænk engang hvor vigtig en rolle, de kunne komme til at spille i samfundet. Hvis man virkelig ville.

USYNLIG En teknisk skole? Øh, hvad er det nu, det er? Sådan har veluddannede i mange år forholdt sig til den skoleform, som hver fjerde ung går på, men som er lukket land for journalister og beslutningstagere, der aldrig har set en teknisk skole indefra, men som til gengæld har været til adskillige gymnasiefester. Derfor hverken hører, ser eller læser vi om, hvad der foregår derude på de tekniske skoler. De er støvsuget ud af det offentlige rum.

Og det er ærgerligt. For den tekniske skole er nemlig – næst efter folkeskolen – den institution, der kan få størst betydning for den sociale integration. Det er der to årsager til. For det første kan kun den tekniske skole løfte de uddannelsessvage unge op ad rangstigen og få sat fut i den sociale mobilitet. Uden tekniske skoler, der kan engagere eleverne, kan vi droppe al snakken om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse inden 2015. Her spiller gymnasiet nemlig næsten ingen rolle.

For det andet har den tekniske skole potentialet til at kunne blive et kulturelt mødested mellem unge med forskellig etnisk oprindelse. Denne rolle som integrationslaboratorium skyldes, at der er mange unge indvandrere på de tekniske skoler. Og at et konstruktivt møde mellem unge på tværs af etniske skel kan skabe grundlaget for gode relationer senere i livet.

At de tekniske skoler er en uhyre vigtig – og overset – samfundsinstitution, er altså uomtvisteligt. Derfor har Ugebrevet A4 i den seneste tid sat fokus på de tekniske skoler gennem en omfattende undersøgelse blandt dem, der måske ved mest om, hvad der foregår derude: Lærerne.

Men det er ikke nogen opmuntrende sang, de synger på lærerværelserne. Mildest talt. A4’s artikelserie viser, at lærerne siger, at eleverne er markant fagligt svagere end for 5-10 år siden, at de er blevet meget sværere at undervise, og at de er langt dårligere motiveret for at gå i skole. Det bliver stadig mere urealistisk at give 95 procent af de unge et eksamensbevis.

Samtidig giver lærerne i dagens ugebrev udtryk for, at de unge indvandrere har massive faglige og sproglige problemer. Og at der i realiteten ikke finder nogen tæt kommunikation sted mellem de etniske grupper af unge.

Øv, øv og atter øv. Noget skal gøres. Meget hurtigt.

Det handler om flere ressourcer til de tekniske skoler – som lærerne selv lægger op til. Og så handler det om at gøre op med forkvaklede undervisningsformer med vægt på ansvar for egen læring – som lærerne også understreger i A4’s undersøgelse.

Af uransagelige årsager er de tekniske skoler med Reform 2000 blevet en af de mest individualiserede overhovedet. Den tekniske skole har mødt unge Ahmed og Johnny med de dårlige karakterer fra folkeskolen med velkomsten: »Værsgo og sæt dig ved en computer og skræddersy din egen uddannelse med et nyt modul hver femte uge.« At dette eksperiment har kastet ressourcesvage unge ud i et kaos, som også gymnasieelever ville bukke under for, siger sig selv. Og selv om politikerne har lappet lidt på uddannelserne i foråret, er det slet ikke nok. Der er brug for et endeligt opgør med ansvar for egen læring.

Men frem for alt er der brug for et langt større fokus på de tekniske skoler. For tænk engang, hvor vigtig en rolle de kunne komme til at spille. Hvis man virkelig ville.