Den offentlige sektors forfald holder danskerne vågne om natten

Af

Kvaliteten af den offentlige service er det absolut vigtigste politiske emne ifølge danskerne. Det viser en ny undersøgelse, der understreger, at regeringens forsøg på at lægge velfærdsdiskussionen død er fejlet. Befolkningen interesserer sig til gengæld ikke nær så meget for udlændinge og integration, som den har gjort.

DAGSORDEN Da regeringen i sommeren 2006 præsenterede sin plan for en kvalitetsreform af den offentlige sektor, var det ifølge politiske kommentatorer og forskere med det klare formål at bremse diskussionerne om den offentlige sektors forfald. Nu skulle der gøres noget, som for alvor fik de velfærdshungrende danskere til at klappe kaje og fokusere deres opmærksomhed på emner, der lå bedre til regeringen.

Imidlertid må det her halvandet år efter konstateres, at kvalitetsreformen ikke har rykket ved vælgernes dagsorden. Bekymringerne for kvaliteten af den service, som vi byder vores små, gamle og syge er mindst lige så stor, som den var for et par år siden. Det fremgår af en ny meningsmåling, som Ugebrevet A4 har foretaget blandt 1.090 repræsentativt udvalgte danskere.

I meningsmålingen har respondenterne skulle angive, hvad der er det vigtigste problem, som politikerne skal tage sig af. På en soleklar førsteplads kommer den offentlige sektors nedslidning og manglende kvalitet, der nævnes som det vigtigste eller næstvigtigste problem af lige knap halvdelen – 48 procent – af de adspurgte. Det skal ses i sammenligning med, at der tilbage i sommeren 2006 kun var 28 procent, der havde et løft i velfærdsstatens kerneydelser som et af deres to højest prioriterede emner. Dertil var der dog 12 procent, som specifikt pegede på en bedre ældrepleje som det vigtigste tema. Den svarmulighed er ikke i til stede 2008-undersøgelsen.

Lektor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen ser resultaterne af Ugebrevet A4’s undersøgelse som en klar manifestation af, at velfærdsdagsordenen lever i bedste velgående:

»Danskerne er fokuseret på velfærden og kvaliteten af de offentlige serviceydelser. Det er danskernes foretrukne emne og har været det igennem mange, mange år,« siger han.

Den påstand underbygges af tidligere målinger lavet af forskerne bag de danske valgundersøgelser, der tilbage fra 1971 har målt danskernes holdninger. Af undersøgelserne fremgår det, at velfærdspolitiske emner som eksempelvis børn, ældre, sundhed og uddannelse siden midten af 1990’erne har været den vigtigste dagsorden for meget store grupper af den danske befolkning.

Langt hen ad vejen er det faldet sammen med, at økonomien herhjemme er gået frem, så vælgerne har fået overskud til at koncentrere sig om andet end arbejdsløshed og betalingsbalancen, der for 20 år siden var det, som holdt vælgerne vågne om natten.

Kvalitetsreform uden effekt

For regeringen må det ikke desto mindre være alarmerende, at velfærd og kvaliteten af den offentlige service bliver ved med at bekymre så stor en andel af vælgerne. Siden sommeren 2006 har regeringen med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) som spydspids gjort et stort stykke arbejde for at forsikre danskerne om, at der nu kommer styr på den offentlige sektor. Mest vidtløftigt blev det nok udtrykt af statsministeren selv, da han solbrændt og med oprullede ærmer præsenterede planerne for en kvalitetsreform på regeringens sommermøde i august 2006:

»Vi skal tænke i nye baner og forny, udvikle og forandre hele vores velfærdssystem for at sikre, at vi også i fremtiden har en kvalitet i vores offentlige service på allerhøjeste niveau,« lød det fra en veloplagt statsminister.

Hvorvidt det også bliver det endelige resultat af kvalitetsreformen er endnu for tidligt at sige. Der er sat en række initiativer i gang, som skal forbedre forholdene for patienterne på sygehusene, de ældre og børnefamilierne. Imidlertid har adskillige eksperter over for Ugebrevet A4 flere gange udtrykt skepsis over for indholdet og ambitionerne i de igangsatte initiativer.

Sandsynligvis er regeringen dog ret ligeglad med, hvad forskerne mener. For Anders Fogh Rasmussen & Co. handler det alene om at overbevise vælgerne. Men som A4’s nye måling understreger, er det altså ikke lykkedes.

Det er der en god grund til, mener Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen:

»Hvilken kvalitetsreform? I forhold til hvad der blev lagt op til fra regeringens side, så er kvalitetsreformen blevet til ingenting. Det var alt sammen vælgerbedrag,« siger Henrik Sass Larsen.

Det er en holdning, der deles af SF’s formand Villy Søvndal:

»Kvalitetsreformen er kejserens nye klæder,« siger han og fortsætter:

»Uanset hvilken hærskare af spindoktorer, som regeringen sender i byen for at tviste dagsordenen, så har vi alle vores dagligdags erfaringer, når det kommer til den offentlige service.«

Umulige kommunale budgetter

Ikke overraskende er Villy Søvndal enig med vælgerne i, at den offentlige sektor lider under store problemer, som vel at mærke kun bliver endnu mere synlige i de kommende måneder:

»Misforholdet mellem de private forbrugsmuligheder og de nedslidte offentlige institutioner vil blive stadig mere tydeligt. Jeg er sikker på, at det her bliver efteråret, hvor troen på VK-regeringens forsvar af velfærden krakelerer.«

Medvirkende hertil vil ifølge Villy Søvndal være, at kommunerne i de kommende måneder skal til at lægge »de mest umulige budgetter, som de nogensinde har været i gang med«.

Efter at have deltaget i Kommunernes Landsforenings delegeretmøde midt i marts er det SF-formandens opfattelse, at folkeskolernes elevtimetal står foran besparelser, at normeringerne i dagsinstitutionerne vil blive beskåret, og at man i det hele taget står foran en noget nær umulig opgave i kommunerne.

Venstres politiske ordfører Inger Støjberg har et andet og mere positivt syn på perspektiverne for den offentlige sektor og velfærden i Danmark.

»Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at kvalitetsreformen sammen med de andre initiativer, som er sat i søen, vil være løsningen på de problemer, vælgerne ønsker at få løst,« siger hun.

I det hele taget mener Inger Støjberg, at der er fint samspil mellem vælgernes dagsorden og regeringens fokus og indsatser:

»Tingene hænger sammen. Vi rykker på de områder, som vælgerne efterspørger. Det glæder mig.«

Opgør med bureaukrati og kontrol

Ugebrevet A4’s undersøgelse viser også en række andre interessante konklusioner. Blandt andet hæfter flere eksperter sig ved, at ønsket om et opgør med bureaukrati og kontrol i den offentlige sektor er røget væsentligt op på vælgernes dagsorden. Tilbage i sommeren 2006 var det forsvindende tre procent, der pegede på emnet som det vigtigste. I dag er det ni procent af vælgerne, der har denne holdning.

Ifølge Kasper Møller Hansen kan den voksende bekymring over for papirnusseriet hænge sammen med, at emnet er kommet på avisernes forsider i forbindelse med kvalitetsreformen. Han henviser blandt andet til forskning, der viser, at vælgerne reagerer tydeligt på, hvad der skrives og tales om i medierne.

En anden forklaring kan være, at problemerne med bureaukrati og kontrol også helt reelt er blevet større i løbet af de seneste par år. Særligt inden for beskæftigelsesområdet ser det ud til at være tilfældet. Sammenlægningen af den statslige og kommunale arbejdsformidling og en omfattende arbejdsmarkedsreform, der er blevet opdateret flere gange inden for de senere år, har skabt så mange administrative byrder, at papirnusseriet også er blevet nok for regeringen.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) søsatte således tidligere i år en afbureakratiseringsplan med 169 konkrete forslag til forenklinger og en målsætning om, at ingen sagsbehandler på jobcentrene skal bruge mere end halvdelen af arbejdstiden på administrative opgaver – i øjeblikket går tre fjerdedele af deres arbejdsdag med den slags opgaver.

Et emne, der til gengæld er blevet mindre presserende i vælgernes øjne er integrationen af etniske minoriteter. Hvor der i 2006 var 12 procent, som pegede på integration som den helt store hovedpine for samfundet, er det i dag blot syv procent, der har det fokus.

Ifølge lektor og samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet kan det hænge sammen med, at der er begyndende tillid til, at integrationen – blandt andet i takt med den faldende tilstrømning af udlændinge til Danmark – rent faktisk virker.

For Dansk Folkeparti kan det blive problematisk, hvis det passer, at integration og udlændinge ikke længere er den store bekymring for danskerne, mener Johannes Andersen. Traditionelt har partiet nemlig levet højt på netop den dagsorden.

»Måske allerede ved næste valg vil Dansk Folkeparti mærke, at integrationen ikke længere er så vigtigt et emne,« siger han.