Den offentlige sektor skal kæmpe hårdt for de unge

Af

Blot seks procent af de unge på landets ungdomsuddannelser vil foretrække at arbejde i det offentlige frem for det private. Lønnen er for lav, mener de unge. Flere eksperter advarer om, at det offentlige taber kampen om de unges gunst, hvis ikke der gøres noget afgørende ved den offentlige sektors image.

REKRUTTERING Den offentlige sektor skal lægge sig gevaldigt i selen, hvis den skal gøre sig håb om at finde afløsere til de mange tusinde job, der bliver ledige i landets kommuner og regioner, når de store efterkrigsårgange går på pension. Spørger man ungdommen på landets gymnasier, erhvervs- og handelsskoler, er det nemlig ikke et job i det offentlige, der står øverst på ønskelisten.

Blot seks procent af de unge – svarende til 1 ud af 17 – vil hellere arbejde i den offentlige end i den private sektor. 47 procent svarer, at de foretrækker det private arbejdsmarked, mens 42 procent svarer, at de ligeglade med, om de arbejder i det offentlige eller det private. Det viser en meningsmåling, som Epinion har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 1.278 unge i alderen 16-19 år.

En af årsagerne til den ringe interesse for den offentlige sektors tilbud kan være, at arbejdet i landets kommuner og regioner nyder yderst ringe prestige. Blandt de unge er det således blot 1 ud af 25, der forbinder et arbejde i det offentlige med højere prestige end et arbejde i det private.

Resultaterne af undersøgelsen er alarmerende læsning for politikere i landets 98 kommuner og fem regioner. Ifølge et utal af undersøgelser står det offentlige nemlig foran en sand åreladning af medarbejdere i de kommende år, og derfor er det alfa omega, at de historisk små ungdomsårgange ikke på forhånd vælger det offentlige fra.

Samtidig må undersøgelsen også skabe dybe furer i panden på statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), hvis højt profilerede kvalitetsreform – der skal sikre kvaliteten i den offentlige service i en tid med stadig større krav fra borgerne og stadig færre hænder – netop beror på, at det offentlige bliver bedre til at tiltrække motiverede og højt kvalificerede unge.

Formanden for de godt 200.000 offentligt ansatte organiseret i fagforbundet Fag og Arbejde (FOA), Dennis Kristensen, er dybt rystet over resultaterne af Ugebrevet A4’s undersøgelse.

»Det er basunblæsen foran dommedagsporten. Hvis ikke det offentlige kan sikre sig en rimelig andel af de små årgange, så er vi endnu dårligere kørende. Vi vil komme til at opleve ubesatte stillinger, og så vil arbejdspresset vokse, hvilket vil føre til stress og sygedage blandt de offentligt ansatte. Og så er vi i gang med en dødsspiral,« siger han.

Fra landets førende forskere er meldingen også, at man skal tage resultaterne af Ugebrevet A4’s undersøgelse meget seriøst. Den indikerer nemlig, at det offentlige kan få enorme problemer med at vinde de unges gunst.

»Hvis arbejdsmarkedet ikke ændrer afgørende karakter, vil de unge have enorme muligheder for at vælge og vrage på jobmarkedet. Her kan det offentlige komme til kort, hvis det ikke forbedrer sit image,« siger forskningsleder på Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Noemi Katznelson, der forsker i unges uddannelsesvalg og karriereovervejelser.

Professor ved institut for økonomi, forvaltning og politik på Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen maler med samme sorte pensel.

»For offentlige ledere må den her undersøgelse være alarmerende læsning. Bundlinjen er selvfølgelig, at den offentlige sektor på et i forvejen presset arbejdsmarked kan få meget svært ved at rekruttere tilstrækkeligt med arbejdskraft,« siger han.

Voldsomt rekrutteringsbehov i det offentlige

De to forskere er ikke de eneste, der advarer om, at det offentliges personalebehov kan vise sig meget svært at dække.

De vestlige landes økonomiske samarbejds-organisation OECD konkluderede i en analyse fra efteråret 2005, at hvis Danmark skal opretholde det nuværende offentlige serviceniveau, skal stat, regioner og kommuner i de kommende 10 år ansætte mere end 75 procent af samtlige nyuddannede danskere.

Ugebrevet A4 har ved flere lejligheder også beskrevet, hvordan der inden for store dele af den offentlige sektor forventes voldsom personalemangel. Årsagen er de velkendte ændringer i danskernes alder, som på en og samme tid skaber et større plejebehov og en afvandring fra den offentlige sektor.

Set i lyset af det offentliges voldsomme behov for arbejdskraft er det selvfølgelig yderst uheldigt, at de kommende og tilmed meget små generationer vælger det offentlige fra. Ifølge Noemi Katznelson skyldes det blandt andet, at de unge trods deres alder har accepteret de ofte fortalte klicheer om arbejdet i den offentlige sektor.

»De unges svar bærer præg af, at de ser tingene meget sort-hvidt. Det offentlige er det kedelige, gammeldags arbejde med den lave løn, mens det private er stedet med den fede løn, de store firmabiler, det udviklende arbejde og de dynamiske kolleger. Men sådan ser virkeligheden jo slet ikke ud,« siger hun.

Mediernes intensive dækning af den seneste tids skandaler på landets pleje- og omsorgshjem har med garanti heller ikke gjort tingene bedre, tilføjer Noemi Katznelson.

Lønnen er for lav

Spørger man de unge selv, hvorfor de ikke ønsker at arbejde i det offentlige, er beskeden først og fremmest, at det offentlige ikke kan tilbyde den rette løn. 46 procent af de unge, som vælger det offentlige fra, angiver således for lav løn i det offentlige som hovedårsagen til, at de hellere vil arbejde i den private sektor.

Det kommer på ingen måde bag på Noemi Katznelson, der har observeret et tydeligt skred i det unges holdninger til deres arbejde.

»Den forrige ungdomsgeneration havde primært fokus på, at arbejdet skulle skabe personlige udviklingsmuligheder og anså det nærmest for ligegyldigt, hvad de fik i løn. Men nu er pendulet svinget til den anden side. Vi har at gøre med en generation, som ikke alene vil have et udviklende arbejde, men også vil belønnes ordentligt for deres indsats,« siger hun.

Ikke overraskende mener FOA’s formand Dennis Kristensen også, at der er behov for at tage et grundigt kig på de offentligt ansattes løn.

»Der hersker et betonmejslet mantra om, at det offentlige ikke må være lønførende, fordi det vil presse det private arbejdsmarked. Det skal vi have gjort op med,« siger han.

Som et minimum mener Dennis Kristensen, at der i hvert fald skal være lige løn for lige arbejde. Det vil sige, at der, hvor arbejdet i det offentlige og det private er direkte sammenligneligt, skal der puttes det samme antal kroner i lønningsposen.

Den konservative borgmester for Frederiksberg og formand for løn- og personaleudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) Mads Lebech advarer imidlertid om skabe for høje forventninger til fremtidige lønstigninger i det offentlige.

»Det offentlige bliver aldrig lønførende,« siger han.

I stedet for alene at fokusere på, hvad der kommer i lønningsposen, mener Mads Lebech, at opmærksomheden bør rettes mod andre og måske knap så synlige aspekter af ansættelsesforholdet.

»I det offentlige er der ofte bedre muligheder for at kombinere en aktiv karriere med et velfungerende familieliv. Det er måske ikke noget, de 16-19-årige går forfærdeligt meget op i, men for de 25-35-årige er det af stor betydning,« siger han.

Regeringspartiernes kommunalordførere mener heller ikke, at løsningen er højere løn.

»Der skal ikke være lønkamp mellem det offentlige og det private, og generelt vil jeg advare mod at lave for direkte sammenligninger,« siger de konservatives kommunalordfører Christian Wedell-Neergaard.

Venstres kommunalordfører Erling Bonnesen mener heller ikke, at lønnen er kilden til evig rekruttering. Han mener i stedet, at der skal være øget fokus på medarbejdernes indflydelse på deres egen jobsituation og udvikling.

Kampagner skal redde det offentlige

Men hvis ikke det er lønnen, som skal få de unge til at rette fokus mod de offentlige arbejdspladser, hvad er det så?

Professor ved institut for økonomi, forvaltning og politik på Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen mener, at man i højere grad bør tage ved lære af de dele af den offentlige sektor, som har ført målrettede rekrutteringskampagner.

»Politiet har tilsyneladende haft en vis succes med sit fremstød. De erfaringer kunne man med fordel bruge i andre dele af den offentlige sektor,« siger han.

Formand for FOA Dennis Kristensen er ikke afvisende over for tanken.

»Vi har brug for at synliggøre over for de unge, at det offentlige ikke kun er skandaler og dårlige arbejdsforhold, som det af og til bliver fremstillet af pressen. I den forbindelse kan veltilrettelagte kampagner være en god ting. Men det går ikke at tegne et rosenrødt billede uden relation til virkeligheden,« siger han.

Formand for løn- og personaleudvalget i KL Mads Lebech (K) er enig i, at det er nødvendigt at skabe et mere nuanceret billede af, hvad det vil sige at være offentligt ansat.

»Der har været alt for mange negative enkeltsager. Det skal i langt højere grad også frem, at et arbejde i det offentlige er et arbejde med stor variation og mening, og at offentlige job er alt lige fra børnepasning til renovation af veje og parker til ledelse og økonomistyring,« siger han.

Alt håb er ikke ude

Netop den store variation i, hvad det vil sige at være offentligt ansat, skaber også et vist håb om, at de unges negative svar på det meget generelle spørgsmål om den offentlige sektors prestige og attraktion ikke nødvendigvis vil udmønte sig i, at de nuværende 16-19-årige helt vælger at se bort fra offentlige job.

Forskningsleder på Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson fortæller, at hun i aktuelle undersøgelser har konstateret, at flere offentlige job som for eksempel sygeplejerske og pædagog ligger højt på særligt de unge pigers liste over drømmejob.

»For mange unge kan »det offentlige« som begreb godt være lidt af en abstraktion. De senere års udlicitering har jo også bidraget til at udviske skellet mellem, hvad der er et offentlig og et privat sektor job,« siger hun.

Professor Per Kongshøj Madsen advarer imidlertid om, at man ikke skal trække den konklusion for langt.

»På trods af den megen snak om udlicitering, er der ikke sket det helt store. De fleste job inden for sundhed, pleje og uddannelse er stadig offentlige. Så det offentlige er stadig i vid udstrækning det offentlige med de imageproblemer, som er forbundet hermed,« siger han.