Den nye regering hænger på betalingsringen

Af | @IHoumark

Helle Thorning-Schmidt slipper ikke godt fra at droppe betalingsringen eller løftet om flere praktikpladser. Til gengæld kan hun godt få tilgivelse, hvis hun løber fra boligpakken. Det viser en måling af, hvilke valgløfter danskerne forventer at se gennemført, og hvilke de ikke tror på.

Foto: Foto. Jeppe Michael Jensen, Scanpix

VALGLØFTER Der er valgløfter, som skal holdes til punkt og prikke, og så er der løfter, som politikerne godt må fifle lidt med. Sådan lyder meldingen fra danskerne, mens Helle Thorning-Schmidt (S) og de måske kommende regeringspartnere fra SF og de radikale sidder og forhandler regeringsgrundlag.

I en ny undersøgelse udført af YouGov for Ugebrevet A4 blandt et repræsentativt udsnit af danskere er der meget klare flertal, der forventer, at en kommende socialdemokratisk-ledet regering gennemfører løfter som for eksempel betalingsring og flere praktikpladser. Men samtidig forventer kun få, at arbejdsløshedskurven bliver knækket, eller at den meget omtalte boligpakke gennemføres.

Ifølge eksperter, der har vurderet svarerne i den nye undersøgelse, er tidligere tiders kontraktpolitik, hvor politikernes løfter skulle gennemføres med to streger under facit, slut. Vælgerne forventer ikke, at alt gennemføres.

Men når det kommer til betalingsringen, gør den kommende statsminister Helle Thorning-Schmidt klogt i at lytte til danskernes forventninger.

Næsten hver anden vælger forventer i høj eller meget høj grad, at en regering med Socialdemokraterne i spidsen vil lægge en betalingsring rundt om København. Kun hver femte vælger regner i mindre grad eller slet ikke med, at betalingsringen bliver til noget inden for to år.

Planerne om at indføre bompenge for kørsel ind og ud af København er upopulær blandt mange i Storkøbenhavn. Ringen menes at være en væsentlig årsag til, at Socialdemokraterne ved valget forrige uge gik tilbage i mange af de københavnske valgkredse. Men det vil koste for meget på prestigen for en ny regering at droppe betalingsringen. Det vurderer Rasmus Jønsson, som er ekstern lektor i politisk kommunikation ved Roskilde Universitet og partner i kommunikationsfirmaet New Deals.  

»Indførelsen af en betalingsring vil være en god måde for Thorning-Schmidt at vise lederevner på, og det vil også skabe respekt for hende, at hun tør træffe upopulære beslutninger. Og så skal man heller ikke glemme, at en hel del vælgere i Thorning-Schmidts eget bagland faktisk er glade for udsigterne til en betalingsring,« siger Rasmus Jønsson.

Skal rykke på praktikpladser

Når det gælder om at skaffe praktikpladser til unge, hviler der også et markant forventningspres på skuldrene af den kommende regering. 40 procent af vælgerne regner bestemt med, at regeringen vil hjælpe flere unge med at blive faglærte via en praktikplads. Kun 11 procent af vælgerne forventer ikke, at regeringen rykker på det område.

Det fremgår da også af Thorning-Schmidts plan for de første 100 dage ved magten, at hun vil finde en model, hvor private virksomheder i højere grad forpligtes til at oprette praktikpladser til unge. Glemmer hun det løfte, skal arbejdsmarkedets parter nok holde hende op på det. Dansk Arbejdsgiverforenings arbejdsmarkedspolitiske chef Henrik Bach Mortensen siger:

 »Vi skal have flere ægte praktikpladser i stedet for skolepraktik. En måde at opnå det på er, at skolerne bliver meget mere opsøgende over for virksomhederne. Mange virksomheder er endnu ikke godkendt til tage praktikanter og selv en del af dem, der er godkendt, tager ikke elever ind.«

Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten lagde i valgkampen meget vægt på, at der skal skabes nye arbejdspladser, så køen af arbejdsløse bliver kortere. I Ugebrevet A4’s undersøgelse er det dog kun 28 procent af vælgerne, som i høj grad forventer, at regeringen får knækket arbejdsløshedskurven inden for de næste to år. En tilsvarende andel – 25 procent – forventer slet ikke, at regeringen får knækket kurven.

Trods de lave forventninger er det uomgængeligt for en socialdemokratisk ledet regering, at den skal nedbringe ledigheden. For vælgerne vil måle den for sin indsats på området. Det vurderer valgforsker og lektor ved Aarhus Universitet Rune Stubager.

»Socialdemokraterne har altid lagt meget vægt på arbejdsmarkeds-politik og bliver i målinger altid anset for at være bedst til at bekæmpe arbejdsløshed. Derfor er der en indgroet forventning hos danskerne om, at Socialdemokraterne vil gøre noget for beskæftigelsen,« siger Rune Stubager.

Få forventer boligpakke

Et af de helt store temaer fra valgkampen, som kun få vælgere forventer at høre mere om, er boligpakken, som skulle kickstarte boligmarkedet, ved at gøre det lettere at handle fast ejendom. Men selvom VK-regeringen og S-SF fremlagde næsten identiske boligpakker, forventer kun hver ottende vælger, at en boligpakke er blevet gennemført inden for de kommende to år. Så mange som hver anden vælger regner ikke med nogen boligpakke eller forventer kun en pakke i mindre grad.

»Socialdemokraterne og SF lovede ganske vist i valgkampen, at de ville gennemføre en boligpakke. Men det var tydeligt, at den blomst ikke var groet i deres baghave. Nu viser det sig oven i købet i denne undersøgelse, at boligpakken ikke har nogen folkelig forankring,« siger Rasmus Jønsson, og fortsætter:

»Thorning-Schmidt gav under valgkampen sig selv den kattelem, at hun var nødt til at have et flertal i Folketinget for en pakke. Den kattelem kan hun meget vel finde på at bruge nu, for de radikale og Enhedslisten er jo lodret imod en boligpakke.«

Vi kan leve uden højere skat

Et af de områder, hvor danskerne til gengæld forventer, at en rød regering vil levere varen, er på skatteområdet:

·         Hver anden vælger regner med personligt at skulle betale mere i skatter og afgifter samlet set. Kun hver tiende vælger tror, at hun ikke skal slippe mere til skattefar.

·         Så mange som seks ud af ti er overbeviste om, at millionærskatten indføres. Den vil betyde, at årsindkomster over en million kroner beskattes med seks procent.

Bliver skattestigningerne ikke til noget, vil det imidlertid næppe udløse et ramaskrig. Rasmus Jønsson siger:

»Det vil uden tvivl blive bemærket, hvis skatterne for millionærer ikke stiger, og vi ikke får større afgifter på fedt, sukker og tobak. Men det vil ikke give meget negative dønninger, for der er jo ikke noget folkeligt krav om højere skatter.«

Men mens danskerne er overbeviste om at skatter og afgifter vil stige, er der ikke nogen markant forventning om, at pengene vil blive brugt, som lovet i valgkampen, til blandt andet at afskaffe de laveste offentlige ydelser som for eksempel starthjælpen. Kun 32 procent af danskerne regner i høj grad med, at ydelserne med øgenavnet fattighjælp nu afskaffes til fordel for den højere kontanthjælp. Valgforsker Rune Stubager regner dog med, at det vil ske alligevel.

»De tre rigtig røde partier (Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten, red.) er meget opsat på at få mindsket uligheden. Derfor er det oplagt, at de afskaffer starthjælpen. På den måde kan de slå to fluer med et smæk: De får mindsket uligheden, og Radikale får noget på udlændingeområdet, når indvandrerne får en højere indkomst,« siger Rune Stubager.

OK at droppe løfter

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen slog sig i høj grad op på kontraktpolitikken. Han lovede blandt andet vælgerne skattestop og flere penge til sygehuse. Et stykke tid efter valgene indrykkede Venstre så annoncer, hvor der var sat flueben ud for de valgløfter, som regeringspartiet havde indgået en ’kontrakt’ med vælgerne om og indfriet. Den form for politik er nu død.

»Fluebenenes tid er forbi. Under denne valgkamp har partierne slet ikke i samme grad som under Fogh-årerne fremhævet ’gaver’, som de gerne vil give vælgerne. Der er en erkendelse af, at økonomien nu er sådan, at der ikke kan deles gaver ud, men at det snarere handler om at vælge offentlige ydelser fra,« siger Rasmus Jønsson.

Han vurderer, at der i vælgerhavet vil være en forståelse for, at nogle udvalgte valgløfter ikke bliver indfriet. Vælgerne ved godt, at riget fattes penge, og det er tydeligt, at Helle Thorning-Schmidt står med et mudret flertal i Folketinget, hvor hun skræve over både de Radikale og Enhedslisten.