Den mindste løn

Af

En forhøjelse af mindstelønnen vil gøre det mere økonomisk fordelagtigt at få et arbejde, og det vil lette det politiske pres på overførselsindkomsterne. Et skridt blev taget med det nye jobfradrag, det næste kunne passende tages ved fornyelsen af overenskomsterne.

Der skal købes meget ind til sådan en almindelig dansk jul, og i år har finansministeren endda beordret ekstra store pakker under træet for at få hjulene i gang. Forbruget skal i vejret og butikskøerne vokse.

Desværre foregår decemberhandlen sjældent i den hjertevarme ånd, som udgår fra det glade julebudskab. Den del af forberedelserne til højtiden, som er henlagt til stormagasiner, supermarkeder og indkøbscentre, ligner mere alles kamp mod alle, og for de fleste hører december-stress til blandt de årligt tilbagevendende sindstilstande, som godt kan undværes.

Trætte og fortravlede mennesker og temperamenter, der let koger over, når kravet om den perfekte jul lægges oveni.

Men hvis kunderne har det hårdt, hvordan er det så ikke at stå på den anden side af kasseapparatet og smile med nissehue på hovedet og muzak i ørerne lige til juleaften? Og så til den mindste løn.

Det er heldigvis ikke mange på det danske arbejdsmarked, der må nøjes med mindstelønnen på 87 kroner i timen eller omkring 14.000 kroner om måneden. Men i detailhandlen er den flittigt brugt. I dette sidste nummer inden jul sætter Ugebrevet A4 fokus på mindstelønnen, som formentlig bliver et tema ved de forestående private overenskomstforhandlinger. 70 procent af befolkningen mener, at mindstelønnen er for lav, og næsten ingen mener, at den er for høj, viser en ny Gallup-måling. Selv om nogen måtte drømme om det, så er der altså ikke i Danmark nogen opbakning til at sætte mindstelønnen ned – og det samme gælder for øvrigt dagpengesatserne, viser tidligere målinger. Og skulle man endelig gå ind på tankegangen om lavere løn og lavere satser for at skabe flere arbejdspladser, så taler vi ikke om nogle få kroner, men en massiv reduktion af lønnen for dem, der har de mindste indtægter. Derfor er strategien død.

citationstegnMen hvis kunderne har det hårdt, hvordan er det så ikke at stå på den anden side af kasseapparatet og smile med nissehue på hovedet og muzak i ørerne lige til juleaften?

Derimod er der mange gode samfundsøkonomiske grunde til at sætte mindstelønnen i vejret. En af de vigtigste er, at det bedre vil kunne betale sig at arbejde, hvis lønnen for de lavestlønnede sættes op. Det er en tilbagevendende diskussion i den politiske debat, om forskellen mellem dagpenge og den laveste løn er stor nok. Beskæftigelsesministeriet har beregnet, at det for en ikke ubetydelig del af de lavest lønnede reelt ikke kan betale sig at gå på arbejde i forhold til de ydelser, de kan få som ledige. Et paradoks, som, uanset hvordan man vender det, udgør et moralsk og økonomisk problem for det danske arbejdsmarked. Selvfølgelig skal det for alle mennesker kunne betale sig at tage et arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse.

Problemerne i samspillet mellem mindsteløn og overførselsindkomster er af den nuværende regering blevet misbrugt til at presse på for lavere satser. Midlet er dog ikke at sætte dagpengene eller kontanthjælpen ned, men at sætte lønnen for de lavestlønnede i vejret. Med den skattereform, som træder i kraft 1. januar introduceres et særligt jobfradrag, som er med til at løse en del af problemet. Gevinsten ved at være i arbejde bliver på grund af lavere skat en lille smule større. Men problemet er ikke løst, og overenskomstparterne kunne passende gøre deres del ved at sætte mindstelønnen op, når overenskomsterne skal fornyes i løbet af de næste måneder.

I detailhandlen er en stor del af arbejdet i dag overtaget af studerende og løsarbejdere, fordi det med de lave lønninger og ubekvemme arbejdstider er svært at rekruttere fuldtidsansatte til den beskedne løn. Det burde være et argument, der bider på arbejdsgiverne inden for butiksfaget.

Under alle omstændigheder bør det udløse et betydeligt tillæg at stå bag kasseapparatet i december måned.

Glædelig jul!