Den ‘meierske’ katekismus

Af Roger Buch, lektor ved Syddansk Universitet

I sidste uge kritiserede BT’s chefredaktør Erik Meier Carlsen A4’s undersøgelse om danskernes holding til globalisering. Her svarer lektor ved Syddansk Univesitet Roger Buch.

Mon Erik Meier Carlsen ville have fundet anledning til at kommentere A4’s globaliseringsundersøgelse, hvis resultaterne havde passet med Carlsens holdninger, bøger og andre skriverier? Mon Carlsen så ville have fundet anledning til at understrege, at undertegnede i mange år har forsket i kommunalpolitik? Næppe. Men nu passer undersøgelsen ikke så godt ind i den Meierske katekismus, så nu skal motiver, indhold og budbringere – ja selv artiklens overskrift! –have det glatte lag. Men lad os da bare tage en god debat.

Man kan undre sig over, at en så altfavnende skribent som Meier Carlsen, der har skrevet om næsten alt fra Marx over Robinson-dyster til globalisering og racismen, bider mærke i, at undertegnede har forsket i kommunalpolitik – ved siden af forskning i blandt andet medier, partier, demokratiholdninger, partimedlemmer og omstilling af den offentlige sektor. Når man i Meier Carlsens lille sorte bog står noteret som »kommunalforsker«, skal man åbenbart ikke formaste sig til at begynde at forske i andet. Trist når jeg nu i flere år har forsket i danskernes holdninger til blandt andet demokrati og EU, hvilket lidt research ville have afsløret for Meier Carlsen.

Det er Meier Carlsens hovedanke, at globalisering er et uklart begreb, og at vi derfor ikke kan spørge befolkningen om det i en gallupundersøgelse. Kunne man det, ville andre have gjort det, og når de ikke har gjort det, er det, fordi man ikke kan, lyder argumentationen. Selvfølgelig kan man undersøge globalisering. Men man skal være forsigtig, sådan som vi også er i A4’s undersøgelse.

Undersøgelsen er tragtformet: Starter med åbne spørgsmål, hvor borgerne selv definerer globalisering. Borgerne giver derefter eksempler fra eget liv og fra samfundet på, hvordan globaliseringen opleves, og vurderer, i hvilket omfang både deres eget liv og samfundet er blevet globaliseret. Derpå tager de stilling til en række påstande om globalisering og svarer afslutningsvis på, om de synes, globaliseringen påvirker deres eget liv såvel som samfundet i positiv eller negativ retning. Meier Carlsen mener, at der »slås positive strenge an«, at undersøgelsen er stærkt subjektiv. Ja, nogle påstande er positive, men andre er negative, eksempelvis forbinder vi globalisering med utryghed, terrorisme, trussel mod dansk kultur, at det er de rige og veluddannede, der har størst glæde af globaliseringen og så videre. Det er standard efter enhver metodebog at præsentere de adspurgte for både positive og negative udsagn. Og det er naturligvis også sket i denne undersøgelse.

Meier Carlsen er også fortørnet over, at undersøgelsen ikke handler om EU og indvandring, begreber som han forbinder med globaliseringen. Nej det gør den ikke, for der findes talrige analyser af netop disse aspekter. Målet her var derimod at forsøge at indfange netop det brede og diffuse globaliseringsbegreb, som kører rundt i den politiske debat og i forskningsdiskussionerne. Undersøgelsen bekræfter den diffuse karakter og demonstrerer, at borgerne adskiller individuel og samfundsmæssig globalisering, at de uden problemer giver eksempler på dette, at de mener, globaliseringen er øget, og at dette i helt overvejende grad er en positiv udvikling.

Undersøgelsen er ikke sandheden om globaliseringen eller danskernes syn på den, men vi har fået en ny viden, som der vil blive analyseret videre på, og som forhåbentlig leder til større og bredere undersøgelser.

Det herlige ved A4’s undersøgelse er i øvrigt, at den er frit tilgængelig på internettet, så alle selv kan tage stilling – i modsætning til andre elitære nyhedsbreve, hvor Carlsen har skrevet om løst og fast. Det er måske netop den egentlige årsag til udbruddet af den Meierske vulkan af kritik:

At borgerne er blevet lukket ind på banen, hvor diverse elitepersoner frit har kunnet tage »befolkningen«, »de mindre privilegerede« eller »store dele af fagbevægelsens medlemmer« til indtægt for diverse synspunkter, bekymringer og ønsker.