Den indflydelse, som vi er vant til at have på vores løn- og arbejdsvilkår, bliver altså nogle steder i verden betragtet som dybt kriminel, og det bliver nærmest set som et forsøg på at vælte regeringen, hvis man er så formastelig at danne en fagforening

Af
Stig W. Nissen

Peter Waldorff skal fremover stå i spidsen for mere end 20 millioner offentligt ansatte over hele verden. Som ny generalsekretær for de offentligt ansattes internationale organisation siger han goddag til en helt ny verden, hvor den vigtigste opgave er kampen for rettigheder på arbejdspladsen, som vi finder helt naturlige i Danmark.

SOLIDARITET I et barrikaderet lokale et sted i Sydkorea gemmer en gruppe forskræmte fagforeningsfolk sig. Det ene øredøvende brag erstatter det andet, da en gruppe kampklædte betjente prøver at bryde døren ind til lokalet. Det lykkes. Betjentene strømmer ind og gennemprygler de hjælpeløse fagforeningsfolk med deres knipler.

Episoden kunne ses som en lille film, da fagforeningsfolk fra hele verden i forrige uge mødtes til kongres i Wien. Ét af ofrene for betjentenes knippelsuppe var nemlig dristig nok til at filme hele overgrebet med sin mobiltelefon.

Det er den realitet, Peter Waldorff skal forholde sig til, når han 1. januar rykker til den lille franske by Ferney-Voltaire, tæt ved grænsen til Schweiz, og tiltræder som generalsekretær for Internationalen for Stats- og Kommunalt Ansatte (ISKA). Dermed kommer han til at stå i spidsen for mere end 20 millioner offentligt ansatte i 150 lande over hele kloden. Og for mange af dem er fagligt arbejde noget helt andet end »den danske model« og »livslang læring«, som har været en af Peter Waldorffs mærkesager i hans hidtidige job som formand for de statsansatte HK’ere og ledende overenskomstforhandler for de statsansatte i Danmark:

»Vi ved fra årlige rapporter, at det er livsfarligt at være fagforeningsmenneske i mange lande. Specielt lande som Colombia og Filippinerne er berygtede for, at folk går ind i fagforeningsarbejdet med livet som indsats. I Colombia står nogle fagforeningsfolk på en liste med navne, som bliver jagtet af dødspatruljer,« siger Peter Waldorff.

Justitsministerier uden lov og ret

Han understreger, hvor vigtige helt basale rettigheder som retten til at organisere sig og menneskerettigheder er. Derfor handler arbejdet som generalsekretær for ISKA primært om at »stå op« for fagbevægelsen i disse lande og forsvare deres rettigheder:

»Den indflydelse, som vi er vant til at have på vores løn- og arbejdsvilkår, bliver altså nogle steder i verden betragtet som dybt kriminel, og det bliver nærmest set som et forsøg på at vælte regeringen, hvis man er så formastelig at danne en fagforening. Det synes jeg, at man bør tænke på, hvis man for eksempel er ansat i Justitsministeriet. Der sidder faktisk folk i justitsministerier over hele verden, som ikke får lov til at danne en fagforening og ikke får lov til at øve indflydelse på de løn- og arbejdsvilkår, de har.«

ISKA’s medlemmer er cirka 650 faglige organisationer i hele verden. Kontingentet afhænger af, hvor rige landene er, og det er derfor de offentligt ansatte i det rige Europa, som primært finansierer ISKA’s arbejde. Europæerne betaler to tredjedele af gildet, mens 85 procent af pengene bliver brugt uden for Europa. Blandt andet på kampen for faglige rettigheder og bistandsprojekter i den tredje verden, hvor ISKA eksempelvis arbejder med at skaffe rent vand til alle.

Fagforbundene i rige lande som Danmark betaler 6,50 kroner per medlem per år til ISKA. Selv om det ikke lyder af meget, ser Peter Waldorff det alligevel som en vigtig opgave at få de europæiske fagforbund til fortsat at prioritere det internationale arbejde i en tid, hvor med-lemstallene er i frit fald, og hver en krone bliver vendt to gange:

»Vi skal blive bedre til at synliggøre det arbejde, som ISKA laver. Jeg vil være meget optaget af, hvordan vi kan finde en mere direkte vej til de enkelte medlemmer i for eksempel Danmark. Jeg ved godt, at internationalt arbejde kan virke langt væk for folk. Men jeg vil hævde, at folk godt kan blive ramt af de her ting, hvis det bliver tilstrækkeligt nærværende.«

Resultatsøgende og pragmatisk

Peter Waldorff mener i den sammenhæng, at der ligger et stort potentiale i nye kommunikationsformer som internet og mobiltelefoner:

»Det er jo ret fantastisk, at selv i de fattigste lande er der mange, der løber rundt med en mobiltelefon med kamera i. Ud over filmen fra Sydkorea har jeg også set fagforeninger fra El Salvador, der har lagt små film ind på YouTube (internetside, red.) fra demonstrationer, hvor der altså sker heftige ting og sager. Det er et fantastisk stærkt middel.«

Men én ting er at synliggøre det arbejde, organisationen laver, noget andet er at skabe resultaterne og følge op på arbejdet. Og her mener Peter Waldorff, at han kan gøre nytte af sin klassiske nordiske indstilling til arbejdet, når trådene skal samles internt i organisationen, eller der skal søges indflydelse hos store organisationer som Verdensbanken, OECD og verdenshandelsorganisationen WTO:

»Jeg er meget resultatsøgende og pragmatisk. Det vil jeg tage med mig i mit nye job, men jeg skal selvfølgelig også kunne tøjle min pragmatisme. Nogle gange skal jeg også kunne stille mig op på ølkassen, blokvognen eller scenen et eller andet sted og holde en flammende tale. Det kan jeg også.«

Den resultatsøgende og pragmatiske stil stod i kontrast til Waldorffs modkandidat til posten som ISKA’s nye generalsekretær, engelske Keith Sonnet, som i sin valgkamp blandt andet brugte slagordet »jeg har kæmpet i 11 år mod Margaret Thatcher og i 10 år mod Tony Blair«. Det ville med Peter Waldorffs ord »nok have lydt lidt sjovt«, hvis han havde slået sig op på samme måde som repræsentant for dansk fagbevægelse, der i international sammenhæng er kendt som meget kompromissøgende i forhold til arbejdsgivere og politikere. Og pragmatismen faldt i flertallets smag – Peter Waldorff vandt valget med cirka 55 procent af stemmerne.

Det får dog ikke Peter Waldorff til at tro, at man sådan uden videre bare kan overføre den nordiske model til de andre lande, hverken når det gælder samarbejde eller velfærdsmodel. Der er ikke blot stor forskel på de faglige kampe i hvert enkelt land, men også enorm forskel på, hvad det er for en offentlig sektor, som de 20 millioner medlemmer arbejder i. I nogle lande er der en stor og velfungerende offentlig sektor, i andre lande klarer det offentlige kun det mest basale, og i andre områder er den offentlige service ligefrem præget af korruption.

»Det er utroligt vigtigt at anerkende, at vi har vidt forskellige forudsætninger – alt fra forskellen mellem rig og fattig, hen over kultur til politiske forskelle. Men uanset hvad har vi som offentligt ansatte en særlig rolle at spille i samfundet. Og jeg har ikke lagt skjul på, at korruptionsbekæmpelse skal være en del af vores arbejde. Der er helt sikkert nogle elementer rundt omkring, som er fristede og sikkert også har taget imod bestikkelse. Det er jo en meget broget forsamling, når vi taler om 150 lande, hvor korruption i nogle områder er en del af livet. Men det må vi tage en åben diskussion om.«

Dansk indsats batter

Når Peter Waldorff til nytår rykker ud af lejligheden i det indre København og engagerer sig på fuld tid i det internationale arbejde, sker det i en tid, hvor globaliseringen – på godt og ondt – trækker overskrifter over hele verden. ISKA bør ifølge den nye generalsekretær spille en væsentlig rolle i at dæmme op for de negative konsekvenser, som også kan ramme offentligt ansatte i Danmark:

»ISKA skal være på banen, når der for eksempel føres frihandelsforhandlinger i WTO. Offentlige ydelser kan jo pludselig også blive genstand for handel mellem lande. Og det kan betyde, at ens arbejdsplads i Danmark bliver udfordret på løn- og ansættelsesvilkår.«

Inden Peter Waldorff flytter til Frankrig, skal han terpe noget sprog. Han føler sig sikker på arbejdssproget engelsk, men der skal bankes rust af både det tyske og det spanske, og så skal han først og fremmest starte fra bunden med fransk, så han kan begå sig i lokalsamfundet. Men han regner med, at der bliver god tid til at blive fortrolig med det franske. Han er først på valg igen om fem år, og hvis alt går vel, håber han at have jobbet i 10 år.

Sproget skal nok give anledning til nogle sjove episoder. Men det har Peter Waldorff ikke noget imod. Han mener, at humoren er en uundværlig del af ethvert arbejde, og det vil de 35 ansatte i ISKA’s sekretariat også komme til at mærke:

»Man skal finde en glæde ved det, man gør. Når man går gennem noget, der er hårdt, er det vigtigt, at man også kan grine sammen. Det gælder også i forhandlingssituationer. Men det gælder selvfølgelig om at finde balancen mellem klovnerier og den alvorlige del,« siger Peter Waldorff.

Hans jobskifte er ikke synderlig godt timet i forhold til de overenskomstforhandlinger, som løber af stablen i denne uge, og hvor han var udset som topforhandler for de statsansatte. Men som han selv siger:

»Jeg kunne ikke lade den her chance gå forbi mig. Det var alt, alt for spændende.«