Den hårde chef er på vej ud

Af

Den sure og højtråbende chef er fortid på mange arbejdspladser. I dag arbejder mere end hver tredje lønmodtager på en arbejdsplads, hvor der er indført anerkendende ledelse, viser en ny undersøgelse. Men flere eksperter advarer imod, at den positive tone kan betyde, at de ansatte går psykisk ned, fordi de ikke kan tale om problemer.

Foto: Foto: Thinkstock

FORTIDSLEVNING Engang var chefen en person, der råbte af besværlige medarbejdere og slog hårdt ned på uoverensstemmelser. Men siden anerkendelses-bølgen de seneste 10 år har skyllet ind over danske arbejdspladser, har mange chefer haft travlt med at få fløjlshandskerne på. Nu er der fokus på medarbejdernes positive sider, og chefen lytter interesseret til deres ideer og synspunkter.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Ugebrevet A4. Heri svarer mere end hver tredje lønmodtager, at de arbejder på en arbejdsplads, hvor der er indført såkaldt anerkendende ledelse, der kort sagt betyder, at ledelsen fokuserer på det positive og konstruktive på arbejdspladsen.

Konklusionen er, at langt flere føler, at de bliver værdsat på arbejdspladser, hvor man arbejder med anerkendende ledelse. Halvdelen af de lønmodtagere, der arbejder under anerkendende ledelse svarer ligefrem, at anerkendelse har gjort deres arbejdsliv bedre. 45 procent mener hverken deres arbejdsliv er blevet bedre eller dårligere, mens to procent svarer, at det er blevet dårligere, efter anerkendende ledelse er blevet indført.

Hos HK-kommunal er man glad for, at mange ansatte har fået glæde af den anerkendende ledelse.

»Det er rarere at være i et miljø, hvor man taler ordentligt til hinanden, og kommer med konstruktiv kritik,« siger formanden for HK-Kommunal, Bodil Otto.

Hun påpeger dog, at det ikke er alle medarbejdere, der omfavner anerkendende ledelse.

»Men der er medarbejdere, som har svært ved at takle den anerkendende tilgang. Der er nogle, som vil opfatte det som om, at de ikke må sige noget negativt og kritisk,« siger hun.

Hold kæft-bolsje til brokkerøve

I undersøgelsen svarer 29 procent af de ansatte, som arbejder et sted, hvor anerkendende ledelse er indført, at det har gjort det mere acceptabelt at være kritisk over for chefen. 61 procent svarer, at den anerkendende ledelse hverken har gjort det mere eller mindre acceptabelt, mens fem procent svarer, at det er blevet mindre acceptabelt.

Rasmus Willig, lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, hæfter sig ved, at to ud af tre ikke mener, det er blevet mere acceptabelt at ytre sig kritisk, efter anerkendende ledelse er blevet indført på deres arbejdsplads.  

»Hvis man ikke kan komme ud med sin kritik, retter man kritikken mod sig selv. Kritikken laver altså en uvending, hvor man gør strukturelle problemer til personlige problemer,« siger han.

Han bakkes op af klinisk arbejdspsykolog og lektor ved Aalborg Universitet Einar B. Baldursson, der mener, at det er problematisk, at fem procent svarer, at den anerkendende ledelse har gjort det mindre acceptabelt at ytre sig kritisk.

»Anerkendende ledelse kan gøre trivselsproblemerne på arbejdspladsen meget værre. Hvis man vender kritikken mod sig selv, kan det nemlig medføre, at man får stress eller bliver udbrændt,« siger han.

Uberettiget kritik

Rasmus Willig mener ligefrem, at udbredelsen af den anerkendelse ledelse kan være en del af forklaringen på, hvorfor mange danskere får psykiske lidelser.

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed svarede 13 procent af danskerne i 2010, at de ofte eller meget ofte følte sig nervøse eller stressede. Samtidig viser tal fra Lægemiddelstatikken, at otte procent af danskerne i 2011 brugte antidepressiv medicin.

A4-undersøgelsen viser dog, at kritikken er uberettiget, vurderer ledelseskonsulent Mads Ole Dall fra konsulentvirksomheden Perspektivgruppen, der er forfatter til bogen ’Slip anerkendelsen løs’, en bog, som for alvor satte skub i anerkendelsesbølgen, da den udkom for 11 år siden.

»Det er anstrengende at høre på, hvordan kritikerne retter deres kritik mod steder, hvor anerkendende ledelse ikke fungerer. At basere en kritik af en hel teori på, at fem procent ikke kan komme til orde, er tyndt,« siger han.

Mads Ole Dall bakkes op af Maja Loua Haslebo, erhvervspsykolog med særligt fokus på anerkendende ledelse. Hun påpeger, at undersøgelsen dokumenterer, at flere har fået lettere ved at være kritiske, efter anerkendende ledelse er indført på arbejdspladsen. Og forklaringen er simpel, mener hun.

»Anerkendende ledelse handler i høj grad om at forbedre kommunikationen generelt,« siger hun og fortsætter.

»Anerkende ledelse handler ikke om at være positiv. Det handler om at være konstruktiv.«

Lalleglad ledelse

Mads Ole Dall understreger, at det er et problem, at der er fem procent, som oplever, at de ikke kan udtrykke sig kritisk på grund af anerkendende ledelse.

»Der er nogle ledere, der har misforstået det her princip så grundigt, at man ikke kan have en ordentlig konflikt på arbejdspladsen. Og det er selvfølgelig destruktivt for både arbejdsmiljøet og produktionen,« siger Mads Ole Dall.

Per Hansen, formand for Djøf Offentlige Chefer, er begejstret over, at så mange arbejdspladser formår at bruge anerkendende ledelse samtidig med, at de ansatte kan ytre sig kritisk. Han ærgrer sig dog alligevel over de fem procent, der oplever, at den anerkendende ledelse har gjort det mindre acceptabelt at ytre sig kritisk.

»Hvis man ikke kan ytre sig kritisk har arbejdspladsen misforstået konceptet ’anerkendende ledelse’. Det handler jo ikke om ’lalleglad ledelse’. Det vil jo bare være en måde at camouflere, at man ikke vil have kritik,« siger han.

Mads Ole Dall påpeger, at anerkendende ledelse kan bruges til at manipulere med.

»Hvis man for eksempel er leder på en arbejdsplads, hvor der er problemer, er det jo meget let, hvis ledelsen lægger låg på kritikken ved at henvise til anerkendende ledelse. Men undersøgelsen viser heldigvis, at det sjældent sker.«

Ikke lederens skyld

Einar B. Baldursson mener, ikke man kan give lederne skylden, når den anerkendende ledelse ikke fungerer. Det er konceptet, den er gal med, mener han.

»Det er for nemt bare at give lederne skylden, når konceptet ikke virker. Der ligger en indbygget ensidig fokusering på det positive i konceptet. Det ligger jo også i navnet ’anerkendende ledelse’. Sproglig ensidighed har det med at smitte af på den måde, man bruger konceptet i praksis,« vurderer han.

Erhvervspsykolog Maja Loua Haslebo mener, det ville være problematisk, hvis nogle virksomheder, brugte anerkendende ledelse som en mundkurv til medarbejderne. 

»Det vil være vanvittigt uhensigtsmæssigt for den enkelte medarbejder, men også for arbejdspladsen, fordi de ansatte på sigt ville mistrives,« siger hun.

Per Hansen, Djøf, mener, at kritik ofte kan forbedre lederen.

»Forudsætningen for at blive en bedre leder er jo blandt andet, at medarbejderne fortæller, på hvilke områder lederen kan blive bedre,« siger han. Han påpeger dog, at nogle kan have svært ved at tage imod kritik.

»Det handler jo om, hvordan medarbejderne afleverer kritikken,« siger han.

Massivt indtog 

35 procent af danskerne arbejder i dag et sted, hvor der indført anerkendende ledelse. 24 procent ved ikke om deres arbejdsplads har indført konceptet, mens 41 procent svarer, at deres arbejdsplads ikke har indført konceptet.

Især i det offentlige har man taget den anerkendende ledelse til sig. 42 procent af de ansatte i den offentlige sektor svarer, at deres arbejdsplads har indført anerkendende ledelse, mens det kun er 30 procent af de privatansatte.

Rasmus Willig er overrasket over, at den anerkendende ledelse har bredt sig, så mere end hver tredje dansker i dag arbejder under denne ledelsesform.

»Den type koncepter har en tendens til at marchere hen over arbejdsmarkedet, fordi det stiller en række retoriske spørgsmål, som man kun kan sige ja til. Man stiller for eksempel spørgsmålet: ’Vil du ikke hellere være løsningsorienteret, i stedet for at fokusere på problemer?’«

Men Rasmus Willig mener, at den type retoriske spørgsmål ligger langt væk fra de arbejdsopgaver som eksempelvis pædagogen, læreren, politibetjenten og sygeplejersken står overfor.

»Deres hverdag handler om at løse konkrete problemer,« siger han.

Mads Ove Dall mener, den store udbredelse skyldes, at konceptet udfylder et tomrum på arbejdspladserne.

»Den anerkendende ledelse er noget folk har længtes efter. Det kommer jo efter en tid i 80’erne og 90’erne, hvor ledere havde stor fokus på præstation og resultater. Der vender anerkendende ledelse perspektivet på hovedet. Anerkendende ledelse har gjort det muligt at forene store præstationer med et godt arbejdsmiljø, og det er jo ikke så ringe endda,« siger han.

Anerkendende ledelse virker

Undersøgelsens resultater viser, at 86 procent af de danskere, der er ansat på en arbejdsplads, hvor der er indført anerkendelse ledelse, føler sig mere anerkendt end før. Samtidig oplever de, at chefen i højere grad lytter til deres synspunkter og ideer, og at chefen værdsætter deres kvaliteter og resurser. Flere svarer også, at kollegerne på arbejdspladsen giver plads til hinandens forskelligheder.

Djøf’s Per Hansen er begejstret over undersøgelsens resultater. Han mener, den understreger, at strategien kommer personalet til gode.

»Man kender det jo fra sig selv. Hvad sætter man mest pris på? En haglbyge af kritik, eller at man får anerkendelse, når man gør noget godt.«

Blandt de ansatte, der arbejder et sted, hvor anerkendende ledelse er indført, svarer knap halvdelen, at det har gjort deres arbejdsliv bedre, mens kun to procent mener, at deres arbejdsliv er blevet dårligere.

’Fordi du er så god’

Blandt de ansatte, der arbejder et sted med anerkendende ledelse, får 41 procent ofte eller meget ofte ros. På arbejdspladser, hvor man ikke har indført anerkendende ledelse, er det derimod kun 15 procent, der ofte eller meget ofte får ros.

Den megen ros kan dog være for meget for nogle medarbejdere, mener Bodil Otto, HK-Kommunal.

»Der er medarbejdere, der har svært ved at takle den sukkersøde tilgang. Jeg mener generelt, man skal passe på bare at rose, hvis man ikke mener det. For så tager folk det ikke alvorligt,« siger hun.

Hvis den daglige tale indkapsles i ros, kan det betyde, at medarbejderne ikke kan svare tilbage på eventuelle krav, mener Einar B. Baldursson.

»Hvis chefen siger ’det skal du gøre, fordi du er så god til det’, kan den ansatte kun afvise kravet ved samtidig at underkende, at man er god til det,« siger han.

Og det vil de færreste nok gøre over for deres chef, påpeger han.

Mere ros

Erhvervspsykolog Maja Loua Haslebo er enig med Bodil Otto i at ros kan være omklamrende. Hun understreger, at ros ikke er en del af ideen om anerkendende ledelse, men derimod blot er en sideeffekt.

»Den anerkendende tilgang handler som udgangspunkt ikke om at rose. Det er ikke forbudt at rose, men det er som udgangspunkt ikke en del af ideen.«

I undersøgelsen svarer godt 9 ud af 10 at de værdsætter ros og anerkendelse i deres daglige arbejde. Samtidig mener mere end hver fjerde dansker, at anerkendelse og ros fylder for lidt i deres daglige arbejde. En andel, der stiger til mere end hver tredje, når man spørger folk, som ikke arbejder et sted med anerkendende ledelse.