Den grimme ælling lægger nu guldæg

Af

LO har gennem årene hældt flere hundrede millioner kroner i A-Pressen, men nu er bøtten vendt. I de kommende år skal afkast fra A-Pressen finansiere en del af LO’s drift. Især salget af avisen Aktuelts gamle hovedsæde og en vellykket investering i gratisavisen MetroXpress har gjort A-Pressen til sund forretning. Og nu skal der satses offensivt. Professor har vanskeligt ved at få øje på linjen i A-Pressens investeringer.

NYE TIDER Det var et smertensbarn i årtier. På adskillige LO-kongresser har bevilling af nye milliontilskud til A-Pressen været et fast punkt på dagsordenen. Færre og færre mennesker gad købe dagbladet Aktuelt, som var A-pressens flagskib i havsnød. Færre og færre af læserne var oven i købet medlemmer af et LO-forbund, men alligevel kostede det LO-medlemmerne flere og flere penge at udgive avisen. I 2001 sank Aktuelt endegyldigt, men A-Pressen flød videre med nogle få små virksomheder, der på egen hånd gav et underskud på 25-30 millioner i 2001.

I dag er plimsolleren blevet til en sejldygtig jolle, som i de seneste to år har haft et samlet overskud på 80 millioner kroner. I de kommende år skal A-Pressen ikke blot holde skruen i vandet, men rent faktisk bidrage til LO’s økonomi. A-Pressen skal ifølge LO’s budget for 2008-2011 årligt bidrage med 16-20 millioner kroner til LO. Hvis budgettet holder vand, svarer det til, at A-Pressen i 2011 finansierer næsten en tiendedel af LO’s samlede udgifter.

Det er den omvendte verden i forhold til tidligere, hvor LO i årevis spyttede penge i A-Pressen, først og fremmest for at dække underskuddet i Aktuelt. I de sidste år, inden Aktuelt lukkede, gav LO et tilskud på cirka 90 millioner kroner om året. Når A-Pressen nu kan »betale tilbage på regningen«, skyldes det først og fremmest tre ting:

  • Salget af A-Pressens gamle hovedsæde på den attraktive adresse Kalvebod Brygge i København gav et plus på 85 millioner kroner.
  • Den i sin tid omdiskuterede investering i gratisavisen MetroXpress er blevet en god forretning. MetroXpress gav i 2006 et overskud på 20 millioner kroner efter skat. A-Pressen ejer 30 procent af avisen.
  • A-Pressens øvrige aktiviteter er blevet rettet op fra et underskud efter skat på 13 millioner kroner i 2002 til et underskud på 1,9 millioner kroner i 2006.
Nu skal der investeres

Indtil årsskiftet 2006/2007 var A-Pressen kun involveret i to selskaber: Den var eneejer af Lynx Media og ejede 30 procent af aktierne i metroXpress. Men siden da har A-Pressen købt selskaberne Newspaq og Mediawatch, samtidig med at man købte sig ind i Vermø Gruppen. Derudover blev Lynx Media splittet op i fire nye selskaber, der smeltede sammen med de nyindkøbte selskaber. En nærmere beskrivelse af de nye selskaber kan ses i faktaboksen.

A-Pressens administrerende direktør Bjarne Salomonsen ser perioden siden Aktuelts lukning i 2001 som en lakmusprøve på, at koncernen kunne få bugt med de store underskud. Det er nu lykkedes, og de næste fem år skal A-Pressen så hente anerkendelse som en virksomhed, der kan tjene penge.

»De virksomheder, vi har købt, er ikke virksomheder, som i sig selv giver stor indtjening. Men mit bud er, at vi vil få et overskud på tre-fire millioner kroner i år og cirka 10 millioner i 2008,« siger Bjarne Salomonsen.

2008 er første år, hvor A-Pressen ifølge aktieselskabsloven kan indtægtsføre overskuddet fra MetroXpress. Men A-Pressen skal ikke blot leve af de nuværende selskaber. Bjarne Salomonsen bebuder en offensiv strategi:

»Vi vil gerne investere bredt i medier. Det kan være selskaber, hvor vi bliver udgivere, som vi for eksempel er med magasinet Tjeck, og det kan være selskaber, som sælger til andre virksomheder, som da vi købte reklamebureauet Vermø. Man kan også både forestille sig, at vi opkøber selskaber 100 procent, og at vi køber mindre aktieposter i større selskaber. Her må vi selvfølgelig acceptere, at vi ikke kan bestemme så meget, men vi kan i første omgang måske tjene penge og lære noget.«

Bjarne Salomonsen vil ikke nærmere ind på, hvilke investeringer A-Pressen kan finde på at kaste sig over. Men han vil ikke udelukke, at A-Pressen kan blive en lille aktør i et stort køb af eksempelvis TV 2 eller en radiokanal.

Spredt fægtning

Anker Brink Lund, professor i medieledelse ved  Handelshøjskolen i København, hælder lidt malurt i A-Pressens bæger. Han gør opmærksom på, at det udelukkende er salget af det gamle hovedsæde, som gav A-Pressen et stort overskud i 2006. Og at MetroXpress kan få svært ved at gentage det gode resultat i år, fordi konkurrencen på markedet for gratisaviser er benhård. I øjeblikket er der fire store gratisaviser: Nyhedsavisen, 24timer, Urban og MetroXpress, og Anker Brink Lund forventer, at markedet i længden kun kan bære to.

Han kalder det i udgangspunktet spændende, at A-Pressen har opkøbt flere selskaber og vil fortsætte den aggressive linje:

»Jeg kan ikke vurdere de enkelte investeringer hidtil, men tanken om at sprede risikoen er helt rigtig. Forudsætningen er bare, at det er en del af en overordnet strategi. Og det vil jeg sætte spørgsmålstegn ved. Når man kigger på de nuværende selskaber, virker det som lidt spredt fægtning,« siger Anker Brink Lund.

Ifølge A-Pressens bestyrelsesformand, LO-formand Hans Jensen, er den overordnede strategi at fremme et demokratisk samfund, hvor så mange mennesker som muligt kan følge og deltage i samfundsdebatten.

»Når vi investerede i metroXpress, var det først og fremmest, fordi vores analyser viste, at utroligt mange mennesker ikke fulgte med i nyhederne. Og det er jo en væsentlig betingelse for, at fagbevægelsen kan påvirke folk med vores argumenter og holdninger,« siger Hans Jensen.

Han fremhæver, at metroXpress rent faktisk har fået flere – specielt unge mennesker – til at læse nyheder, som ikke gjorde det tidligere.

Hans Jensen lægger dog ikke skjul på, at A-Pressen i dag først og fremmest er et kommercielt frem for et ideologisk foretagende:

»Vi har stadig holdninger, og vi skal holdningsmæssigt kunne stå inde for alle vores selskaber. Men vi er mest optaget af at udvikle en forretning, der kan tjene penge. Helst så mange, at det kan kaste et overskud af sig til LO. Der er jo også stadig noget at betale tilbage på,« siger Hans Jensen med henvisning til de mange år, hvor pengestrømmen gik den anden vej.

Professor Anker Brink Lund mener ikke, at A-Pressens selskaber i sig selv er med til at skabe mangfoldighed i den danske medieverden. De adskiller sig ikke væsentligt fra de varer, som andre mediehuse har på hylderne, og holdningsmæssigt spiller de ikke den store rolle. Derimod mener han, at fagbevægelsens medier under ét, både A-Pressen, Ugebrevet A4, alle fagbladene og hjemmesiderne, spiller en vigtig rolle i det danske medielandskab og nyhedsformidlingen. Men ressourcerne burde udnyttes endnu bedre:

»Fagbevægelsens medier er samlet set en slumrende kæmpe, der holdes nede, fordi de enkelte organisationer har alt for travlt med at profilere sig selv gennem deres udgivelser. Der er enorme muligheder i at lave synergier mellem alle fagbevægelsens medier. Det burde blive stedet, hvor folk var tvunget til at søge hen, hvis de ville vide noget fagligt forsvarligt om offentlig service, arbejdsmarked, arbejdsmiljø og så videre,« siger Anker Brink Lund.

Hans Jensen kan godt følge Anker Brink Lunds argumentation, men LO-formanden må forholde sig til »de faktiske forhold i jernindu-strien«:

»Forbundene fokuserer i første omgang på deres egen kommunikation over for medlemmerne, og først derefter tænker man på de fælles interesser. Det er virkeligheden, og det må vi indrette os efter.«