Den fjerde afmagt

Af

Den kritiske presse har ikke en chance for at matche de ressourcer, der i dag afsættes til at påvirke og manipulere medierne. Den økonomiske krise, som har ramt dagbladene, og privatiseringen af radio- og tv-stationer gør kun styrkeforholdet mere ulige.

De traditionelle danske nyhedsmedier undergår i disse år så store økonomiske og strukturelle forandringer, at det kan være svært helt at overskue konsekvenserne. I bedste fald vender den negative udvikling, og medierne formår at genvinde en del af den tabte styrke. I værste fald fortsætter nedturen, og pressen må i tiltagende grad melde pas over for opgaven som demokratisk vagthund og formidler af re-
searchtung undersøgende journalistik.

Et alvorligt økonomisk tilbageslag har ramt ikke mindst de landsdækkende dagblade i de seneste fem år. Store annoncemarkeder er forsvundet eller kraftigt reduceret, og som omtalt i dagens A4 kommer der nu oveni en større tilbagegang i oplaget. Det betyder nye nedskæringer, tilpasninger, og oftest er det den dybdeborende, kritiske journalistik, der først står for skud. Færre journalister betyder mindre tid til at trænge bag om den hurtige nyhedsstrøm, og fristelsen vokser til ukritisk at overtage grydeklare »historier«, som pressechefer, spindoktorer og informationsmedarbejdere står parat til at plante.

Styrkeforholdet mellem medierne og de, der i virksomheder, organisationer og på regeringskontorer er sat til at styre og påvirke medierne, er afgørende forrykket i de senere år. Mens armlægningen tidligere var mere jævnbyrdig, så har den kritiske presse i dag ikke en chance for at matche de ressourcer, der andre steder afsættes til at påvirke medierne. Blandt medlemmerne af Dansk Journalistforbund er der i dag lige så mange journalister, der er ansat som informationsmedarbejdere, som der er journalister på de landsdækkende dagblade tilsammen.

For de elektroniske medier tegner der sig et andet, men ikke mindre foruroligende billede. Regeringen har valgt at sætte TV2 og to nye landsdækkende radiokanaler til salg til højestbydende. Hvad angår den fjerde landsdækkende radiokanal, som australske Sky Radio købte i foråret, kan man på forhånd fastslå, at det ikke bliver de gennemarbejdede journalistiske programmer, der satses mest på. Sky Radio agter end ikke at opbygge en nyhedsredaktion på dansk grund. Den konservative kulturminister mente ganske vist, at det måtte være i strid med betingelserne for købet af stationen, men en kendelse fra Radio- og TV-nævnet har netop givet Sky Radio medhold. Samme situation kan man meget vel havne i med salget af TV2. Nyheder – og journalistiske programmer i det hele taget – er noget af det dyreste TV at producere, og endnu har vi ikke set en kommerciel dansk tv-station kaste synderligt store ressourcer ind på det felt. Dertil er rentabiliteten i at drive en tv-station på dansk for lille.

I Danmarks Radio, som gennem årene har stået for noget af den mest gennemarbejdede afslørende journalistik, er nyhedsformidlingen sat under pres – dels af en meget uheldig politisk indblanding fra medlemmer af DR’s bestyrelse, og dels af et pålæg om at opsplitte DR Nyheder i mindre selvstændige redaktioner. Udover at der kan være mange gode grunde til ikke at blande radio- og tv-nyheder sammen, så er der ingen tvivl om, at bundlinjen bliver et DR med færre redaktionelle muskler til at kaste sig over de tungere journalistiske opgaver. De økonomiske gevinster, der lå i samarbejdsmodellen, skal nu findes ved besparelser andre steder.

Men betyder det så meget? Ja, det gør det. Især i et lille land som Danmark, hvor økonomien i at drive kommercielle medier – uanset om de er skrevne eller elektroniske – er meget begrænset. Det hører med til et pluralistisk, demokratisk samfund, at man har en presse, der i sit væsen lever af at sætte spørgsmålstegn ved magten og forholde sig kritisk og undersøgende til beslutningstagerne. I dag kan der sås alvorlig tvivl om, hvorvidt medierne på længere sigt er i stand til at leve op til den forpligtelse på en kvalificeret måde.