DRØMMETYDNING

Den europæiske drøm er sprængt til atomer

Af | @GitteRedder

Kandidaterne til Europa-parlamentsvalget har vidt forskellige europæiske drømme, viser ny undersøgelse. Mens DF vil opsætte grænsebomme, drømmer Radikale om det grænseløse Europa. Konservative vil have mere konkurrence og bekæmpe kriminalitet, og Socialdemokraterne drømmer om et mere lige Europa med arbejde til alle.

Der er ikke meget fællesskab over de europæiske drømme, som de danske kandidater til Europa-Parlamentet drømmer. 

Der er ikke meget fællesskab over de europæiske drømme, som de danske kandidater til Europa-Parlamentet drømmer. 

Foto: Ilic Srdjan/Polfoto

Den amerikanske drøm står lysende klart for de fleste. Troen på, at ethvert menneske gennem hårdt arbejde kan forbedre sit liv og nå sine mål, samler amerikanerne hver eneste dag.

Men en fælles europæisk drøm findes ikke. Det viser en ny undersøgelse, som Ugebrevet A4 har gennemført blandt kandidaterne til det kommende valg til Europa-Parlamentet.

59 kandidater har kort formuleret hver deres europæiske drøm. Bureauet Kaas & Mulvad har efterfølgende analyseret de ord, som er mest anvendt for hvert parti, samt hvilke ord der samler og skiller på tværs af partier.

Klik her for at læse alle de 59 europæiske drømme

Udover ordet drøm er der ikke meget, der samler kandidaterne fra de seks partier og Folkebevægelsen mod EU. Og ikke bare mellem partierne, men også mellem kandidaterne inden for de enkelte partier går drømmene i vidt forskellige retninger.

Venstres kandidater pointerer, at Europa handler om fred og frihed, og som det eneste parti bruger Venstre-politikerne ordet vækst, når de skal beskrive deres idé om Europa.

Ikke en eneste af Dansk Folkepartis kandidater bruger ordet fred, når de skal beskrive deres europæiske drøm. Til gengæld handler Dansk Folkepartis drømme om grænsekontrol, velfærdsforbehold og selvbestemmelsesret.

Hos Socialdemokraterne er de mest anvendte ord arbejde, løn, arbejdsmiljø, fair, lige og forskelsbehandling, mens Radikale vægter ord som frihed, grøn og arbejde. Som de eneste er der radikale kandidater, der skildrer deres vision for Europa med ord som grænseløst, velstående og mangfoldigt.

Konservative beskriver ligesom Venstre deres europæiske drøm med ord som fred og frihed, men de konservative kandidater anvender også ord som marked, frihandel og kriminalitetsbekæmpelse.

For SF handler Europa om solidaritet. Det ord optræder ikke hos nogen andre partier. Men også miljø, ligebehandling og klima tegner SF’ernes idé om Europa.

Endelig er der Folkebevægelsen mod EU, der som de eneste bruger ord som nationale og nordiske, når de skal beskrive deres drøm. Derudover kendetegner det Folkebevægelsens kandidater, at de bruger ordet bæredygtigt og samarbejde flere gange.

Liberal Alliances kandidater har ikke besvaret A4’s spørgsmål.

Mere skiller end samler

EU-forsker på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Derek Beach mener, at A4-undersøgelsen dokumenterer, at der i 2014 simpelt hen ikke længere findes en europæisk drøm, der samler på tværs af partier og landegrænser og kan være drivkraft for en politisk udvikling samt skabe fælles identifikation.

»Der er en klar højre- og venstreakse i både de danske partier og i Europa. Det kommer klart til udtryk, når Dansk Folkeparti taler om grænsebomme og beskyttelse af nationale grænser, mens Radikale taler om det grænseløse Europa,« siger Derek Beach.

Der er virkelig meget, der skiller, og mindre, der samler. Derek Beach, EU-forsker på Aarhus Universitet

Udover at der er en konfliktlinje mellem højre- og venstre-aksen, både hvad angår den økonomiske og værdimæssige politik, er der også en konfliktlinje, der handler om integration, pointerer han.

»Både Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen vil mindre integration, mens de andre partier i varierende grad vil mere integration. Så der er virkelig meget, der skiller, og mindre, der samler,« siger Derek Beach. Han understreger, at uenighederne er taget til i takt med krisen.

Blandt andet fremhæver han, at debatten om velfærdsturisme samt arbejdskraftens frie bevægelighed også er udtryk for, at danskerne har vidt forskellige drømme og forestillinger om, hvor meget EU skal bestemme, og hvor meget nationalstaterne skal bestemme.

Danmark er det nye Emiraterne

Britta Thomsen, socialdemokratisk medlem i Europa-Parlamentet i ti år og kandidat til endnu fem år i Bruxelles, vakler ikke, når hun skal beskrive sit Europa.

’Min europæiske drøm er visionen om det sociale Europa uden forskelsbehandling, med arbejde til alle, og hvor ingen går sultne i seng’, lyder hendes drøm.

Klik her for at læse alle de 59 europæiske drømme

Når Britta Thomsen skal uddybe drømmen, griber hun fat i, hvor vigtigt det er at bekæmpe det, hun opfatter som en tiltagende forskelsbehandling.

»Debatten om at tage børnecheck og andre velfærdsydelser fra polakker og andre EU-borgere med arbejde i Danmark er den værste form for forskelsbehandling, som jeg har været ude for. Man vil snyde andre EU-borgere for en ligebehandling, som de har ret til, og det er noget svineri,« siger hun.

Vi forskelsbehandler ikke på arbejdsmarkedet i Europa. Det er noget, man gør i Emiraterne. Britta Thomsen, kandidat til Europa-Parlamentet, Socialdemokraterne

Britta Thomsen har selv polske rødder og er rystet over, at så mange danskere tilsyneladende går ind for det, hun opfatter som diskrimination af andre folkeslag.

»Men vi forskelsbehandler ikke på arbejdsmarkedet i Europa. Det er noget, man gør i Emiraterne. I Emiraterne er der specielle regler for udlændinge, og så er der andre regler for deres egne borgere, og det er, fordi det ikke er et demokrati,« siger hun.

Når mange politikere herhjemme vil have, at EU-borgere skal have optjeningstid for at være omfattet af de samme regler som danskerne, er det at gå Emiraterne i bedene og forlade den europæiske grundtanke, fremfører Britta Thomsen. Og når Dansk Folkeparti og Enhedslisten vil have velfærdsforbehold, slår hun i bordet.

»Det er den ekstreme modsætning til min vision for Europa. I Europa har vi valgt, at hvert enkelt land må skrue deres velfærdssamfund sammen, som de vil. Men man må ikke snyde nogen og forskelsbehandle, hvis de arbejder og betaler skat i et land,« siger Britta Thomsen og tilføjer:

»Min datter bor i Berlin, og hun har fuldstændig de samme rettigheder som tyskerne og alle andre på det tyske arbejdsmarked.«

En anden socialdemokratisk kandidat, Kathrine Alexandrowiz, beskriver i A4-undersøgelsen sin europæiske drøm således:

’At vi kan få mere velstand i hele EU gennem handel og arbejde under gode løn- og arbejdsmiljøforhold’.

Et åbent og mangfoldigt Europa

De radikale kandidater betoner også lige muligheder for alle i EU, og som det eneste parti er der politikere, der bruger ord som menneskerettigheder og et åbent og mangfoldigt Europa.

’Jeg vil et grænseløst Europa, hvor man kan rejse, arbejde, bo og studere frit over grænserne. Et grønt og velstående Europa med ren energi og ren luft, hvor vi løser grænseoverskridende problemer i fællesskab’. Sådan beskriver Morten Helveg Petersen sin drøm om Europa.

Jeg skal jo overbevise folk om, at det indre marked og arbejdskraftens frie bevægelighed betyder, at vores velfærd er ved at gå helt rabundus. Brian Olsen, kandidat til Europa-Parlamentet, Folkebevægelsen mod EU

For Venstre-kandidaterne er fred, frihed og vækst selve kernen i den europæiske drøm.

EU er en unik succeshistorie, fremhæver partiets spidskandidat Ulla Tørnæs i A4-undersøgelsen.

’Men finanskrisen har for alvor sat Europa under pres. Derfor er det min drøm og mit mål at kæmpe for, at vi får skabt vækst og arbejdspladser. Mere end 20 procent af Europas unge er arbejdsløse. Den skude skal vi have vendt. Og så skal vi bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet ved at styrke det europæiske politisamarbejde’, anfører Ulla Tørnæs.

Nej til kapitalistisk udbytning

Mens kernen i socialdemokraternes drøm ofte handler om arbejde og dermed tryghed, er der ikke mange fællesnævnere hos kandidaterne fra Folkebevægelsen mod EU. Hvor Lave K. Broch drømmer om et Europa, ’hvor der er plads til forskellighed og hvor værdier om demokrati, bæredygtigt miljø, velfærd og globalt udsyn prioriteres’, så lægger andre af bevægelsens kandidater op til revolution.

Klik her for at læse alle de 59 europæiske drømme

Brian Olsen, der bor i Vesthimmerland og arbejder som murer, har en klar drøm om socialisme og kommunisme på kontinentet.

’Et Europa befriet for kapitalistisk udbytning og udnyttelse. Et Europa af socialistiske-kommunistiske lande i fredelig sameksistens med hinanden alene til gavn for arbejderklassen’, lyder Brian Olsens drøm.

Han sætter hellere end gerne flere ord på den vision, som han vil arbejde for at realisere, hvis han får stemmer nok 25. maj.

»Arbejdskraftens frie bevægelighed og det indre marked har gjort, at man underminerer hele vores velfærdssamfund og tilsidesætter tilkæmpede faglige rettigheder og undertrykker alle befolkninger i Europa,« siger han.

Brian Olsen erkender, at det bliver en svær kamp at få flere overbevist om, at vi skal have mindre integration, mindre magt til EU og mere til nationalstaterne.

»Det er op ad bakke, for jeg skal jo overbevise folk om, at det indre marked og arbejdskraftens frie bevægelighed betyder, at vores velfærd er ved at gå helt rabundus. Forringelser af efterløn, sygedagpenge og dagpenge er jo en konsekvens af EU’s skrappe budgetkrav,« siger Brian Olsen.

Grundlæggende mener han slet ikke, at vi har et demokratisk Europa.

»Det er de store multinationale selskaber, banker og lobbyister, der styrer EU og ikke almindelige mennesker. De store kapitalinteresser skal ikke bestemme i EU, hvis jeg får noget at skulle have sagt,« siger han.

Brian Olsen beklager, at der ikke er en fælles europæisk drøm.

»Vi skal have mere lighed mellem mennesker, for hvis der er lighed, er det også nemmere få fælles fodslag om en kurs og en drøm,« siger Brian Olsen fra Folkebevægelsen mod EU.

Fredens projekt forsvandt

Drømmen om EU-samarbejdet handlede oprindeligt om fred og frihed. Bygget på ruinerne af to verdenskrige blev EU-samarbejdet kendt som fredens projekt, og den drøm forenede i et par årtier politikere og befolkningen på tværs af partier og landegrænser, fremfører Derek Beach.

»Helt grundlæggende er den europæiske drøm nok, at vi kan samarbejde økonomisk og løse problemerne ved forhandlingsbordet i stedet for krig og konflikt,« siger han.

Fredens projekt som vision for Europa er overhovedet ikke død. Ulla Tørnæs, spidskandidat til Europa-Parlamentet, Venstre

Men så blev muren mellem Øst og Vest revet ned, og krisen og en tiltagende individualisme fik drømmen til at fortone sig. Og i dag eksisterer der ikke nogen fælles vision om EU-samarbejdet, og hvor det skal bevæge sig hen, mener forskeren.

»Den fælles EU-drøm døde med krigsgenerationen. Og i takt med at muren faldt, blev befolkningerne i EU op igennem 90’erne mere og mere skeptiske omkring mere integration. Og ideen om fredens projekt, som vælgerne stiltiende gav samtykke til gennem mere integration, forsvandt,« siger han.

Ulla Tørnæs, spidskandidat for Venstre, mener dog ikke, at EU som fredens projekt er fortid.

»Fredens projekt som vision for Europa er overhovedet ikke død. Særligt i lyset af det sidste halve års begivenheder i Ukraine og Rusland er der fortsat brug for, at vi løser problemerne ved forhandlingsbordet og ikke i militæruniformer. Der ligger drømmen om EU for mig,« siger hun.

Svært at skabe en fælles drøm

Den amerikanske drøm har nærmest mytisk karakter og løber som en stærk fællesnævner gennem landet fra Californien til New York. Men Derek Beach fremhæver, at der også i USA er store forskelle på, hvordan Republikanerne og Demokraterne tolker drømmen.

Hvor republikanerne helt ind i hjertekulen mener, at enhver er sin egen lykkes smed, er demokraterne ifølge Derek Beach optaget af, at det offentlige også skal hjælpe den enkelte med at realisere sit potentiale.

»Men den amerikanske drøm er en overordnet stærk fortælling, der samler amerikanerne, og den fortælling har vi ikke på samme måde fået skabt i Europa,« konstaterer han.

Derek Beach vurderer, at det er særdeles vanskeligt at formulere en ny, samlende fortælling om Europa.

»I Kommissionen forsøger man at skabe en ny narrativ om det grønne Europa, det sociale Europa, der vil tæmme globaliseringen. Men iboende i sådan en narrativ ligger konflikterne mellem højre og venstre. Alle er imod krig, og derfor kunne Fredens Europa sælges. Men et grønt Europa skiller, for her vil en konservativ vælger sige, at så skal mit firma betale højere energiafgifter,« siger Derek Beach.

Klik her for at læse alle de 59 europæiske drømme