Den digitale kløft smuldrer

Af

Danskerne bruger internettet som aldrig før. Og det gælder alle grupper i samfundet. Antallet af arbejdere, der bruger internettet i deres dagligdag, er steget med 28 procent de seneste fire år. Kunderne er i butikken, nu mangler der bare ordentlige varer på hylderne, siger forsker.

Antallet af danskere med adgang til internettet er eksploderet inden for de seneste fire år. I 1999 havde 50 procent af befolkningen adgang til internettet. I 2002 var det tal steget til 71 procent. Det gør Danmark til et af de lande i verden, hvor flest mennesker på den ene eller anden måde har adgang til internettet – den såkaldte internet penetration. Det viser en ny undersøgelse, som Gallup har foretaget for Ugebrevet A4. Undersøgelsen viser også:

  • At de sociale forskelle i adgangen til internettet, den såkaldte digitale kløft, udviskes meget hurtigt.
  • At den nye digitale skillelinje går mellem gamle og unge.

»Den digitale kløft vil stille og roligt forsvinde, og computeren blive integreret i de danske husholdninger på linje med telefoner og fjernsyn. Det stiller helt nye krav til den offentlige IT-politik,« siger Jens Hoff, der forsker i informationssamfundet på Københavns Universitet.

www. arbejder.dk

Da den moderne informationsteknologi for alvor slog igennem i begyndelsen af 1990’erne, advarede både politikere, forskere og fagforeninger om, at udviklingen ville føre til, at Danmark brækkede over i et A-hold af mennesker, der nærmest sov med deres computere, og i et B-hold, som nøjedes med at glæde sig over antallet af kanaler på TV-apparatet.

»Der var en frygt for, at en stor gruppe blev koblet af den demokratiske proces, fordi de ikke havde adgang til information. Samtidig var der en bekymring for, at mange ville blive hægtet af arbejdsmarkedet, fordi de ikke kunne finde ud af at bruge en computer,« siger it-forsker Sune Johansson fra Roskilde Universitet.

Siden har skrækscenariet været centreret om, at kun A-holdet ville få adgang til informationssamfundets hjertekammer – internettet.

Sådan er det ikke gået. I 1999 havde 41 procent af arbejderne i Danmark adgang til internettet. Ved udgangen af 2002 var tallet 69 procent. Det svarer til en stigning på 28 procent på fire år. Internettet er også blevet langt mere tilgængeligt for danskere, der har folkeskolen som højeste uddannelsestrin. I 1999 var tallet for denne gruppe 43 procent, i dag er tallet 61 procent. Der er dog stadigvæk langt flere funktionærer og personer med længerevarende uddannelse, der har adgang til nettet, nemlig henholdsvis 82 og 90 procent.

Men Jens Hoff er ret sikker på, at den sociale forskel vil udlignes inden for de næste 10 år. Han peger på to drivkræfter i udviklingen.

For det første er computeren kommet ind i næsten alle danske hjem. Børn bruger computere i skolen, og derfor sniger den sig ind i flere og flere hjem. Her bliver forældrene introduceret til internettet og dets muligheder. På den måde fungerer børnene som isbrydere, og det gælder i alle samfundslag.

»Selv om mor og far synes, det er lidt svært, kan de godt se, at IT er helt afgørende for børnenes uddannelse og fremtidige muligheder. Derfor bliver der råd til en computer, også selv om budgettet er stramt,« siger Jens Hoff.

For det andet er der sket nogle dramatiske ændringer af danskernes arbejdsliv. For få år siden var computere noget, der stod på de veluddannedes kontorer, og det var noget, de tog med hjem. Sådan er det ikke i dag. Teknologien er spredt ud i alle hjørner af de danske arbejdspladser.

Jens Hoff har netop været med i et projekt om havnearbejderes brug af computere. I det gamle havnearbejdererhverv, hvor dagens akkord snildt løb op på 16 tons slid og slæb, bliver der nu brugt små computere til at holde styr på de mange containere. Jens Hoff nævner også rengøring som et område, hvor man om få år vil kunne se teknologi være mere integreret, end det er i dag.

Udviklingen viser sig allerede i tallene. I år 2000 havde en tredjedel af LO-medlemmerne adgang til internettet på deres arbejdsplads, i 2002 var tallet vokset til 41 procent.

»I dag er flere ufaglærte nødt til at have en viden om internettet, og det giver dem en fortrolighed med de ellers komplicerede tekniske spørgsmål. Ofte er det simple tekniske problemer, som virker som en bremseklods for de fleste mennesker, der nørkler med en computer i hjemmet. Vi skal jo ikke glemme, at de fleste veluddannede først og fremmest kan bruge nettet, fordi de sidder på arbejdspladser med IT-afdelinger, der kan hjælpe dem, når maskinen står og blinker. Den forskel bliver udlignet i takt med, at IT bliver integreret i flere arbejdsområder,« understreger Jens Hoff.

Alderskløften@senior.dk

Der er dog stadigvæk én meget stor digital skillelinje i den danske befolkning. Hvor 95 procent af alle mellem 12 og 19 år har adgang til internettet, og det samme gælder for 91 procent af alle unge mellem 20 og 29 år, ser det helt anderledes ud med de ældre. I 2002 havde 17 procent af danskerne over 70 år mulighed for at gå på nettet, hvilket er en fjerdedel af gennemsnittet. Gruppen af danskere mellem 60 og 69 år med adgang til internet ligger også med 42 procent langt under gennemsnittet på 71.

Det er dog et problem, der i sagens natur bliver mindre i takt med, at fremtidens ældre har erfaringer med computere og internettet. Alligevel mener Sune Johansson, der har forsket i ældres forhold til ny teknologi, at det område skal prioriteres i fremtiden.

»Ældre har en barriere over for computere og internettet, fordi det er noget, de ikke kender fra deres arbejdsliv. Men når de først kommer i gang, er de gode brugere. Gevinsterne ved IT for den enkelte ældre er de samme som for de øvrige borgere: Det bliver nemmere at kommunikere med venner, familie og offentlige myndigheder. Det sidste er vigtigt, fordi mange ældre har stor kontakt til det offentlige, såsom den kommunale hjemmehjælp og sundhedssektoren. Der er mange, mange penge at spare,« siger Sune Johansson.

Nye udfordringer

Den største udfordring for dansk IT-politik ligger dog ikke længere i at skubbe på udbredelsen af computere og internetadgang til alle samfundsgrupper, men i at sikre, at nettet bliver brugt på noget fornuftigt, mener Jens Hoff:

»I dag har vi fået en masse mennesker i butikken, men vi mangler nogle ordentlige varer på hylderne. Vi har været så optagede af den tekniske udbredelse, at vi ikke har fået udviklet et ordentligt indhold.«

Jens Hoff peger på, at der er ved at opstå en ny social skævhed i brugen af internettet, som kan kaldes »lærdomskløften«. Det er de veluddannede, der lærer mest fra nettet, de henter information og de bruger den aktivt.

»Blandt kortuddannede er der groft sagt en tendens til, at internettet bliver brugt til sjov, pjat og porno. På den måde adskiller brugen af internettet sig ikke væsentligt fra andre medieforbrugsvaner,« siger han.

Den ny lærdomskløft hænger ifølge Jens Hoff i høj grad sammen med, at det offentlige ikke har omstillet sig til informationssamfundet. Han efterlyser en større grad af public service forpligtigelse på internettet, det gælder ikke mindst det offentliges brug af nettet, hvor børnehaver, folkeskoler, skattemyndigheder og så videre slet ikke er fulgt med udviklingen.
Det synspunkt støttes af dansk IT-politiks grand old lady, det radikale medlem af Europaparlamentet Lone Dybkjær. Hun var i 1994 ophavskvinde til den såkaldte Dybkjær-rapport, der opstillede IT-politiske mål for Danmark, ikke mindst i forhold til udbredelsen.

»I 1994 kendte vi knap ordet internet, og politisk var det ikke interessant. I dag er der et akut behov for, at vi opstiller en ny IT-politisk målsætning for Danmark,« siger hun.

Lone Dybkjær peger på, at borgerne skal have nogle klare rettigheder, der sikrer, at personlige oplysninger bliver forvaltet på en forsvarlig måde, at det offentlige skal organiseres med udgangspunkt i IT, at man politisk fastholder interessen blandt både drenge og piger for computere og internettet og sidst, men ikke mindst skal de offentlige hjemmesider bliver bedre.
»Hvis man ikke sidder og kigger på en skærm hele dagen, er det faktisk svært at bruge de offentlige hjemmesider. Systemerne er ganske enkelt for indviklede,« siger Lone Dybkjær.