Den delte generation

Af

68’erne er stadig venstreorienterede, de unge fra Schlüter-årene er fortsat meget borgerlige – men nutidens unge er spaltet på kryds og tværs. Mellem velfærds-kritiske drenge og velfærds-positive piger. Og mellem de veluddannede, der griber globaliseringen med kyshånd – og de unge arbejdere, som er langt mere skeptiske. Politisk er generationen svagt højreorienteret, men potentielt venstreorienteret. Muligheder i alle afskygninger er unges væsentligste fællesnævner.

Studenteroprør, flower-power og Vietnam-krig prægede ikke bare Danmark i slutningen af 1960’erne, men formede også en hel generations syn på politik. De »røde unge« fra årene efter 1968 er stadig den mest venstreorienterede aldersgruppe, selv om tindingerne er blevet grå og politikken lidt mere lyserød.

1980’ernes unge – »Schlüter-generationen« - gik den modsatte vej. Det handlede ikke blot om karriere og personlig selvudfoldelse, mens de var unge i yuppie-80’erne. Også i en mere moden alder trækker de Danmark markant til højre.

Nutidens unge har ikke en tilsvarende dominerende politisk kultur. Flertallet stemte på centrum-venstre-partierne i 1998, på de borgerlige i 2001 og er politisk tæt på gennemsnittet. Men deres holdninger og værdier er dybt polariserede – både mellem mænd og kvinder og mellem unge med forskellig uddannelse og social baggrund.

Det fremgår af en omfattende kortlægning af vælgere under 30 år, som Gallup har foretaget for Ugebrevet A4. Globaliseringen er ikke bare en sællert blandt de unge, sådan som det ofte antages i debatten. Tværtimod skaber den nye skel:

  • Næsten halvdelen af de unge arbejdere ser indvandringen som en trussel, mens det kun gælder 21 procent af de unge med studentereksamen. Knap halvdelen af de unge er imod regeringens nedskæringer på u-landsbistanden, men lige så mange er enige i besparelserne.
  • De unge er generelt langt mere positive over for EU end de ældre generationer, men Europa-begejstringen er størst blandt unge med studentereksamen. Derimod er unge arbejdere mere skeptiske.
  • De unge er også stærkt polariserede i det generelle samfundssyn, men hér er køn mere afgørende end uddannelse. Især er en del unge mænd kritiske over for velfærdsstaten og de høje skatter, mens kvinderne langt mere entydigt bakker op om velfærdssamfundet.
Tager stilling fra gang til gang

A4’s kortlægning bygger på to meningsmålinger: En ny Gallup-undersøgelse af 463 vælgere under 30 år. Og den omfattende analyse af danskernes syn på EU, som Gallup i sommer gennemførte for Ugebrevet.

De unge vælgere er meget søgende. Ved valget i 1998 var der et spinkelt flertal for Nyrup-regeringen, men i 2001 fulgte de unge med rykket til højre. 55 procent stemte på de borgerlige partier og kun 35 procent på venstrefløjen. Midterpartierne opnåede med 11 procent en pæn tilslutning, ligesom de gjorde i 1998:

»De unge har ikke en dominerende politisk kultur som 68’erne eller 80’er-generationen, men er holdningsmæssigt spredt ligesom de ældste generationer. Nutidens unge er imidlertid langt bedre uddannede og mere refleksive – de tager mere stilling fra gang til gang og bygger ikke i samme grad på faste ideologiske sympatier. For dem er mange valgmuligheder en del af opvæksten, og sådan ser mange af dem også på politik,« siger lektor ved Aalborg Universitet Johannes Andersen, der har været med til at tilrettelægge A4’s kortlægning.

Socialdemokraterne står svagt blandt vælgere under 30. Derimod stemmer en del på SF og Enhedslisten, og især mange veluddannede unge hælder til midterpartierne. Noget tyder også på, at de »unge unge« – de 18-21-årige – er mere venstreorienterede end de lidt ældre unge, men dette er statistisk usikkert.

Pragmatisk syn på indvandrere

Vælgerne under 30 er lidt mere indvandrer-positive end befolkningen som helhed. Et betydeligt mindretal af de unge ser dog direkte indvandringen som en trussel, selv om det er lidt færre end blandt de ældre generationer. Og det store flertal af unge vil fastholde regeringens stramninger af udlændingepolitikken – ligesom den øvrige befolkning. De unges syn på indvandrere er præget af tre store grupper med hver sin klare holdning:

  • Skeptikerne udgør 28 procent af de unge. De ser indvandringen som en trussel mod den nationale egenart og er tilhængere af stramningerne. Skeptikerne mønstrer mange mænd og unge arbejdere, de fleste stemmer borgerligt, men der er også en del socialdemokrater.
  • De positive er det andet yderpunkt med 23 procent. De ser ikke indvandringen som en trussel og er imod VK-regeringens stramninger af udlændingepolitikken. De positive består især af kvinder og unge med studentereksamen. Midterpartierne får mange stemmer, men en del sætter også kryds ved venstrefløjen.
  • De pragmatiske er den brede midtergruppe på hele 43 procent af de unge. De ser ikke indvandringen som en trussel, men vil bremse lidt op og holde fast på stramningerne. Denne gruppe står stærkt hos begge køn, blandt unge med alle slags uddannelser og blandt vælgere i alle partier.

DSU-formand Kristian Madsen hører selv til den pragmatiske midtergruppe. Han mener, at unge har en langt mere konkret tilgang til indvandrer-spørgsmål, fordi  mange unge i de større byer møder det i hverdagen.

»Jeg var for nylig til møde på et gymnasium i København og glædede mig over den blandede forsamling af hvide og brune ansigter. Men i frikvarteret gik det op for mig, at eleverne var lige så etnisk opdelte som i Sydafrika: De nye og gamle danskere gik i grupper hver for sig. For mange unge er udlændingedebatten ikke noget abstrakt med for og imod tørklæder, men bygger på konkrete oplevelser i hverdagen. Og det skaber mindre sort-hvide-holdninger,« siger Kristian Madsen.

De unge er delt midt igennem i synet på u-landsbistanden. 42 procent mener, at regeringens besparelser på u-landsbistanden er gået for vidt, mens 41 procent støtter nedskæringerne. Det er især pigerne og de veluddannede unge, der vil støtte u-landene. Men i forhold til, at kun 30 procent af befolkningen som helhed er utilfreds med nedskæringerne, er de unge klart mere globalt orienteret end de ældre danskere. 

Medvind til EU

Ét klart fællestræk ved de unge er, at de er mere pro-europæiske end de ældre generationer, og at den egentlige EU-modstand står svagt. 22 procent af danskerne som helhed ser negativt på EU, men blandt de unge er tallet kun 15 procent. Og et solidt flertal af de unge ønsker mere integration i EU. Derimod er holdningen til euroen og de øvrige danske EU-forbehold på linje med gennemsnittet.

»De unge er vokset op med EU og ser samarbejdet som en realitet. De er især optaget af de politiske sider af EU. De ser EU som et aktiv i globaliseringen og er helt med på, at det er et fællesskab med gensidige forpligtelser. Men derfor kan de sagtens stemme nej ved en folkeafstemning om et EU-forbehold. Det ses som et mindre praktisk spørgsmål i den store sammenhæng. De er også mindre optagede af sociale og velfærdsmæssige sider af det europæiske samarbejde,« siger Johannes Andersen.

EU-holdningerne præges dog til en vis grad af det sociale skel, som kendetegner de unges syn på globaliseringen. Det er især funktionærerne og de unge med studentereksamen, som er tilhængere af euroen og af mere integration. Derimod er mange af de unge arbejdere mere skeptiske. Alle er dog mere pro-europæiske end tilsvarende grupper i de ældre generationer.

Mulighedernes åg

Vælgerne under 30 er især præget af to skillelinjer. Kønsforskellene er afgørende for, hvem de stemmer på – og hvad de mener om velfærdsstaten, som det fremgår af artiklen på næste side. Derimod er et socialt og uddannelsesmæssigt skel afgørende, når det drejer sig om holdningen til EU og globaliseringen. Her er især de kortuddannede og de unge arbejdere skeptiske. Samtidig kommer kritikken af velfærdsstaten ikke bare fra de veluddannede individualister i storbyerne, men også fra en del unge arbejdere i udkantområderne.

Ungdomsforsker ved Roskilde Universitetscenter Birgitte Simonsen peger på, at både medierne og politikerne orienterer sig imod de højtuddannede unge:

»Det er de veluddannede unge, der umiddelbart høster frugterne af globaliseringen og det moderne samfunds mange muligheder. De rejser, får job og bygger netværk. For de kortuddannede er gevinsterne ikke specielt synlige. Tværtimod er der mange, der bliver skuffede over, at deres drømme ikke bliver til en realitet. Det er ikke mange, der som 17-årige har ambitioner om at blive kølevognschauffør eller nattevagt på et plejehjem. Men det er der faktisk mange unge, som bliver. Politisk er den gruppe lidt hjemløs i dag, for partierne er så optaget af de »stærke unge«,« siger Birgitte Simonsen.

I dag vender mange af de unge – ifølge Birgitte Simonsen – deres oplevelser af uformåenhed indad, fordi de mange valgmuligheder har gjort ansvaret for succes så personligt. Samtidig har unge med helt almindelige job ikke den fælles identitet, som var en del af arbejderkulturen for 30 eller 40 år siden:

»Unge skal hele tiden give deres liv retning under meget svære omstændigheder. Sådan har det været længe for en del af ungdommen. I dag gælder det for alle unge. Det er en generation af unge med handlingsplaner under armen,« forklarer Birgitte Simonsen.

Det billede nikker Kristian Madsen genkendende til. Socialdemokraterne har siden valget haft en overraskende fremgang på erhvervsskolerne, hvor 500 elever og lærlinge har meldt sig ind i DSU:

»Det kommer lidt bag på os, fordi stemningen på erhvervsskolerne tidligere var meget fjendtlig og gav medvind til Dansk Folkeparti og Venstre. Fremgangen hænger sammen med, at vi har været ude på skolerne og tale om helt nære ting som manglen på praktikpladser. Mange oplever praktikpladser som et rent personligt problem og bliver nærmest overrasket, når vi peger på politiske løsninger på manglen på praktikpladser. Meget få unge i dag siger, at det er samfundets skyld. Stemningsskiftet hænger også sammen med, at Fogh-regeringens besparelser på de tekniske skoler har gjort de borgerlige helt anderledes upopulære,« siger Kristian Madsen.
Faglige eller boglige – nutidens unge er politisk bevægelige som aldrig før. Og der er store gevinster til det parti, der rammer ungdommen bedst. 55 procent af alle unge mellem 18 og 30 stemte borgerligt ved 2001-valget – meget tæt på landsgennemsnittet. Men hos mange stikker det valg ikke særlig dybt. Tidligere i år viste en analyse i A4, at 76 procent af alle vælgere under 30 er potentielle socialdemokrater.

Det er måske ungdommens mest markante karakteristika: Den er bevægelig på en helt anden måde end 68’erne og Schlüter-generationen.