PENGEMASKINE

Den danske krone flytter til udlandet

Af

I 2016 vil Danmarks Nationalbank udlicitere produktionen af danske mønter og pengesedler. Det kan koste 44 medarbejdere jobbet – og en mere end 1.000 år gammel dansk håndværkstradition risikerer at forsvinde for altid. Historikere og kunstnere begræder et kulturhistorisk tab og frygter, at den høje kvalitet af danske penge vil forsvinde.

Den første danske mønt blev slået i Ribe i 700-tallet. Nu er produktionen på vej til udlandet. 

Den første danske mønt blev slået i Ribe i 700-tallet. Nu er produktionen på vej til udlandet. 

Foto: Nationalbanken

Siden 1690 har et lille, distinkt hjerte sammen med regenten, kongekronen og værdien markeret, at danske mønter var præget af en dansk møntmester. Men det kan være slut nu.

Står det til Nationalbankens ledelse, skal danske sedler og mønter nemlig ikke længere trykkes og præges af medarbejderne på Den Kgl. Mønt og Seddeltrykkeriet i Nationalbankens lokaler på Havnegade i hjertet af Danmark hovedstad.

I oktober sidste år annoncerede Nationalbanken, at pengeproduktionen skal udliciteres til en virksomhed i udlandet. Den beslutning får historikere og kunstnere til at råbe vagt i gevær. De mener, der er store kulturhistoriske værdier på spil.

»Danske mønter og sedler holder i dag et meget, meget højt sikringsmæssigt og kunstnerisk niveau og har gjort det længe. Om vi kan blive ved med det, kommer meget an på licitationsaftalen. Jeg er spændt på at se, om den kvalitet, vinderen af licitationen kan levere, vil stå mål med Den Kgl. Mønts og Seddeltrykkeriets,« siger Michael Märcher, historiker og museumsinspektør ved Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling på Nationalmuset.

Også i fagbevægelsen vækker det bestyrtelse, at Nationalbanken vil sende den danske krone på landeflugt. For beslutningen kan medføre, at 44 medarbejdere mister jobbet – herunder højt specialiserede gravører, medaljører, designere, laboranter, klejnsmede og maskin- og elektronikteknikere.

Derved håber Nationalbanken at kunne spare 20 millioner kroner om året frem til 2020.

Beløbet svarer til i gennemsnit 0,4 procent af bankens årlige overskud de seneste 20 år. Til sammenligning modtog direktionen med Lars Rohde, Per Callesen, Hugo Frey Jensen og Nils Bernstein (som fratrådte 31. januar 2013, red.) i 2013 en løn på 9,228 millioner.

I forhold til Nationalbankens samlede regnskab er dette småpenge. Ulla Jeppesen, formand for HK Hovedstaden

Formand for HK it, medie og industri Ulla Jeppesen beklager beslutningen.

»I forhold til Nationalbankens samlede regnskab er dette småpenge. Vi har ikke fået lov til at se, hvad der ligger til grund for regnestykket, men jeg tvivler på, at den beregnede besparelse overhovedet holder,« siger Ulla Jeppesen og fortsætter:

»Det er uklart, hvilken virksomhed i hvilket land pengene fremover skal præges og trykkes i, men det bliver under alle omstændigheder ikke gratis. Hertil kommer udgifter til sikring af pengetransporterne og aflønning af den ekspertise, der vel stadig skal kvalitetssikre pengeproduktionen.«

Ulla Jeppesen fortæller, at nationalbankdirektør Lars Rohde har udtrykt tilfredshed med de danske medarbejderes effektivitet.

»Så sent som i 2013 betegnede Lars Rhode Den Kgl. Mønt og Seddeltrykkeriet som veldrevne og tidssvarende afdelinger. Det virker ærlig talt utroværdigt, at en af landet fremmeste økonomer så kort tid efter skifter mening,« siger Ulla Jeppesen.

Ingen plads til fejl

Mens fortidens penge var deres vægt værd i guld, sølv eller kobber, svarer værdien af aluminiumsbronzen og kobberniklen i dagens mønter og smudsafvisende bomuldspapir i sedlerne langt fra til den værdi, der er trykt på dem.

I gennemsnit koster det lidt over 1 krone at producere en mønt og omkring 75 øre at producere en seddel.

Men netop fordi værdien er symbolsk, er det helt afgørende, at der er tillid til mønterne og sedlerne.

Der må ikke være tvivl om, at hver eneste seddel og mønt, der kommer ud af Nationalbanken, er ægte, og derfor skal hver af dem være fejlfri. Af samme grund er strafferammen for falskmøntneri også på 12 års fængsel – en af straffelovens højeste.

I seddeltrykkeriet i Nationalbanken går en stor del af medarbejdernes tid med at kvalitetskontrollere produktionen i alle led før, under og efter, og der arbejdes med ekstremt små fejlmarginaler. Én lille fejl på en pengeseddel, og den ryger direkte til makulering.

Sedlerne har en lang række indbyggede sikkerhedselementer – for eksempel hologrammet, vandmærket, den skjulte tråd og vinduestråden med bølgemotivet. Hertil kommer en del skjulte sikkerhedselementer, som kun eksperterne kender.

Mønt på størrelse med en tallerken

På grund af den store sikkerhed i produktionen – og fordi det er økonomisk mest rentabelt – har Nationalbanken sin egen farvemølle. Bankens såkaldte originalafdeling udvikler farverne, der blandes til lejligheden, så de ikke kan kopieres ud fra den industrielle pantone-skala.

Prægningen af mønterne er automatisk, men processen tager lang tid, og det kræver betydelig håndværksmæssig og kunstnerisk indsigt at overføre en tegning af et motiv til et relief, der så skal formindskes til en mønt.

Den originale model, der er på størrelse med en tallerken og udarbejdet i gips, skal formindskes ni gange. Det sker med en 3D-skanner og kræver specialviden om, hvordan relieffet i metallet ændrer sig, når motivet præges af et konvekst stempel på den flade blanket (en mønt uden motiv, red).

Motivet ændrer karakter, når det formindskes så meget, og processen må gentages flere gange, til resultatet er tilfredsstillende.

Når møntdesignet er klar, udarbejdes et sæt originalstempler til hver side af mønten. Og ud fra dem produceres de efterfølgende produktionsstempler, der normalt kan holde til op til 1 million mønter, før de skal udskiftes.

Det svarer til, at Den Kgl. Mønts prægemaskine kan præge 700 mønter i minuttet i omkring 24 timer, før prægestemplerne skal udskiftes.

Farvel til et særligt håndværk

Denne komplicerede proces kan ikke varetages af maskiner. Den kræver specialoplærte fagfolk. Og de nuværende medarbejdere i Den Kgl. Mønt og Seddeltrykkeriet er de eneste i landet, som har ekspertise inden for møntprægning og seddelproduktion.

»Disse job er ikke nogle, man kan uddanne sig til. Sidemandsoplæring er afgørende for at kunne udfylde jobbene i Seddeltrykkeriet og Den Kgl. Mønt, fordi håndværket er så unikt. Det vil i løbet af kort tid være umuligt at genetablere produktionen, når disse medarbejdere enten er gået på pension eller har fundet arbejde inden for andre områder,« siger Ulla Jeppesen fra HK.

Mister vi produktionen i Danmark, vil det i praksis blive meget vanskeligt at starte en så specialiseret proces op igen. Michael Märcher, museumsinspektør, Nationalmuseet

Historiker og museumsinspektør ved Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling på Nationalmuset Michael Märcher er enig i, at Danmark kan miste kompetencer inden for et højt specialiseret håndværk, som det kan blive overordentlig svært at genskabe efter en udlicitering.

»Der er få her i landet, som mestrer det meget særlige håndværk, det er at kunne producere højkvalitetsmønter og -sedler. Mister vi produktionen i Danmark, vil det i praksis blive meget vanskeligt at starte en så specialiseret proces op igen,« siger Michael Märcher.

Samtidig er det værktøj og de stempler, der benyttes i produktionen af medaljer på Den Kgl. Mønt, flere hundrede år gamle. Hvad der skal ske med dem i forbindelse med udliciteringen, er uklart.

’Når seddeltrykkeriet og møntfremstillingen lukker ned om halvandet års tid, vil det også omfatte medaljeproduktionen, men hvordan det konkret håndteres, er vi i gang med at klarlægge, og jeg kan derfor ikke svare på konkrete spørgsmål herunder om, hvad der skal ske med materiellet’, skriver sekretariats- og kommunikationschef i Nationalbanken Julie Holm Simonsen i en mail.

’Staten gør sig sårbar’

I Norge deler professor på Avdeling for numismatikk og klassisk arkeologi på Kulturhistorisk Museum i Oslo Svein Harald Gullbekk sin danske kollegas opfattelse af, at møntprægning og seddeltryk er et unikt håndværk.

»Pengeproduktion er i høj grad et specialiseret håndværk, der overleveres fra håndværker til håndværker, og ikke noget, man bare kan uddanne sig til,« siger Svein Harald Gullbekk.

Han var yderst kritisk, da den Norske Nationalbank allerede i 2007 besluttede at udlicitere sin pengeproduktion.

Den Norske Mønt har dog selv vundet prægningen af norske kroner siden udliciteringen, så denne del af produktionen er indtil videre forblevet inden for landets grænser, mens trykningen af sedler er røget til de to virksomheder De La Rue International Limited i England og Oberthur Technologies i Frankrig.

»De fagfolk i Norge, der kender seddeltrykningshåndværket, er på vej på pension, og der er ingen, der følger efter dem, når de ikke længere er der,« siger Svein Harald Gullbekk.

Man gør sig sårbar som stat, når noget så vigtigt som et lands pengeproduktion ryger til en udenlandsk virksomhed. Svein Harald Gullbekk, professor, Kulturhistorisk Museum, Oslo

Han vil dog ikke afvise, at centrale pengeproduktionscentre i Europa faktisk har en høj kvalitet i deres pengeproduktion – eller at de kan oparbejde den.

»Men man gør sig sårbar som stat, når noget så vigtigt som et lands pengeproduktion ryger til en udenlandsk virksomhed, og landet samtidig ikke selv har nogen eller kun begrænset ekspertise til at hamle op med virksomheden med,« siger Svein Harald Gullbekk.

Ifølge kilder i det numismatiske miljø har Danmarks Nationalbank allerede fået foretaget prøvetryk af danske pengesedler i udlandet i 2005. Men ifølge kilderne kunne producenten ikke få trykket til at ligne godt nok.

Den udlægning afviser Nationalbanken, som i en mail til A4 understreger, at de store seddelproducenter kan levere samme kvalitet, som Nationalbanken selv.

En over 1.000 år gammel tradition

Pengeproduktionen i Danmark strækker sig mere end 1.000 år tilbage, beretter museumsinspektør Michael Märcher.

I Ribe blev der i 700-tallet første gang slået mønter på det, der i dag er dansk territorium.

I år 995 kom den første danske konges navn på en dansk mønt, Svend Tveskægs. Det egentlige møntgennembrud kom i 1200-tallet, hvor mønter blev udbredt overalt i samfundet – også ude på landet.

Pengesedler kom først i 1700-tallet.

»Danskerne har altid været dygtige til at slå mønter og trykke sedler. Danmark producerede finske mønter i 1922 og fik i mellemkrigstiden henvendelser fra blandt andre Baltikum, Bulgarien og Rumænien. Tidligere producerede vi også for byen Hamborg og flere mindre tyske fyrstedømmer. Mønthåndværket var så specialiseret en opgave, at møntmestrene hjalp hinanden, selvom de lande, de kom fra, var i krig med hinanden,« fortæller Michael Märcher.

Den danske møntproduktion har også en særlig rolle i industrialiseringen af Danmark. Den første dampmaskine, vi fik i landet, blev brugt i den militære skibsproduktion fra 1790’erne. Den næste i møntproduktionen fra omkring 1808.

Faldende efterspørgsel på kontanter

Det er imidlertid ikke længere rentabelt at producere penge i Danmark, mener Nationalbanken.

Efterspørgslen på mønter er nemlig kun en femtedel af, hvad den var for 10 år siden. Og i samme periode er efterspørgslen på sedler halveret.

Det markante fald skyldes tre ting:

  • Flere transaktioner foregår digitalt. Mens det tog 12 år at nå den første milliard transaktioner med Dankortet, tager det nu ikke engang et år at nå et tilsvarende antal transaktioner. Hertil kommer betalinger med andre betalingskort og betaling via telefonen.
  • Sedlerne holder længere, fordi kvaliteten bliver bedre og bedre. Pengesedlerne trykkes i dag på smudsafvisende bomuldspapir, der er langt stærkere end almindeligt skrivepapir.
  • Hertil kommer, at sedlerne opholder sig længere tid ude i samfundet, før de kommer tilbage til Nationalbanken og bliver udskiftet.

Ifølge sekretariats- og kommunikationschef i Nationalbanken Julie Holm Simonsen er kapaciteten i Den Kgl. Mønt løbende blevet skåret ned, så den nu er på et minimumsniveau.

’Besparelsen på 100 millioner kroner frem til 2020 kommer af at producere sedler og mønter ved fuld kapacitet i det kommende halvandet års tid og derefter afvikle produktionen og bruge af den producerede lagerbeholdning. Herefter vil der skulle findes en alternativ leverandør i forbindelse med et udbud’, skriver hun til Ugebrevet A4 i en mail.

Bjørn Nørgaard: Husk den kulturelle forpligtelse

Men værdien af at have møntprægningen og seddeltrykningen i Danmark kan ikke kun gøres op i penge, mener Bjørn Nørgaard.

»En vigtig samfundsbærende institution som Nationalbanken bør lade andre hensyn end de rent økonomiske spille ind, når de træffer deres beslutning. Hvis banken udliciterer prægningen af mønter og trykningen af sedler til en virksomhed i udlandet, gør de sig også skyld i et kulturelt og historisk tab i Danmark,« siger han.

Den internationalt anerkendte billedhugger, ridder af Dannebrog og tidligere professor ved Det Kgl. Danske Kunstakademi skabte selv motivet til en af 20-kronemønterne i eventyrserien, som Nationalbanken udsendte i 2006. I den forbindelse arbejdede han tæt sammen med medarbejderne på Den Kgl. Mønt.

Det er ekstremt svært at sætte en værdi på den kunstneriske og håndværksmæssige diversitet, som vi er i fare for at miste her. Bjørn Nørgaard, billedhugger

Bjørn Nørgaard mener, at Nationalbankens kulturelle forpligtelse vejer lige så tungt som dens økonomiske forpligtelser.

»Banken ofrer et over tusind år gammelt håndværk for en marginal og kortsigtet økonomisk gevinst. Det er ekstremt svært at sætte en værdi på den kunstneriske og håndværksmæssige diversitet, som vi er i fare for at miste her. Ingen ved, hvornår dét kaster noget af sig,« siger han.

Bjørn Nørgaard opfordrer derfor Nationalbanken til at genoverveje beslutningen.

»Danmark er en lille del af en global realitet. Men det smukke ved det globale er jo, at vi får adgang til forskelligheden hos os alle sammen. Det betyder jo noget, at vi har forskellige sprog. Alle, der kan, bør gøre noget aktivt for at bevare vores kulturelle særpræg,« siger han.

Foruden Bjørn Nørgaard har 14 danske, grønlandske og færøske billedhuggere de seneste 13 år bidraget kunstnerisk til fremstillingen af temamønter og arbejdet tæt sammen med medarbejderne i Den Kgl. Mønt.

Temaerne har været H.C. Andersens eventyr, Polaråret, danske skibe, danske tårne og danske videnskabsmænd.

Grafikeren og maleren Vibeke Mencke Nielsen var den første kunstneriske konsulent for Nationalbanken på området.

»Det fantastiske ved disse mønter er jo, at man kan stå med et originalt, lille kunstværk af en dansk kunstner i hånden. Folkene på Den Kgl. Mønt er virkelig dygtige, og når de arbejder sammen med kunsterne, får man et smukt resultat,« siger Vibeke Mencke Nielsen.

Om der kommer flere temamønter efter udliciteringen, er uklart.

»Der er ikke truffet beslutning om temamønter efter udliciteringen, og der er ikke aktuelle planer om udsendelse af temamønter før udliciteringen,« oplyser Julie Holm Simonsen i en mail til A4.

Produktionslandet er stadig ukendt

Ifølge Julie Holm Simonsen kan banken ikke endnu sige noget om, hvor den konkrete produktion af mønter og sedler kommer til at foregå.

Hun skriver dog, at Sverige, Norge, Finland, Holland, Tyskland, England, Island og de baltiske lande har gode erfaringer med at købe sedler og mønter fra eksterne leverandører.

Det er imidlertid en påstand, der er svær at efterprøve, mener professor Svein Harald Gullbekk.

»Jeg har heller ikke hørt, at der skulle have været problemer i andre lande, efter at de udliciterede pengeproduktionen. Men jeg ved også, at det ikke er noget, man ville høre om fra officiel side, hvis der havde været det. Intet land ville gå ud og skabe mistillid til sin egen valuta,« siger Svein Harald Gullbekk.