Den brudte forlovelse

PMF’s og BUPL’s fejlslagne fusionsplan har fået to af PMF’s sekretariatsledere til at skrive en masterafhandling om »Fusioner i fagbevægelsen«.

September sidste år. Generalforsamlingerne i BUPL sender et overbevisende nej til de to forbundsledelsers planer om at sammensmelte de to forbund. Forud er alt ellers gået efter bogen. De politiske ledelser har opnået en fælles tillid, der er lagt konkrete planer for struktur, økonomi, faglighed og opnået enighed om, at det kommende forbund skal være under LO, medlemmerne er blevet hørt, og PMF’erne er sågar blevet lovet nedsættelse i kontingentet.

Alligevel vender medlemmerne ryggen til den store plan, der skulle have givet fælles fodslag til de mange pædagoger og pædagogmedhjælpere, der i forvejen deler arbejdsplads og arbejdsgiver. To af arkitekterne bag fusionsplanen, Per Lange, der er sekretariatsleder i PMF’s forbund, og Henning Brok, sekretariatsleder i PMF’s a-kasse, har nu evalueret fusionsforsøget i en masterafhandling, der også kommer ind på andre af fagbevægelsens mislykkede fusionsforsøg.

Ifølge Per Lange er den korte forklaring på medlemmernes afvisning af planen, at pædagogerne i BUPL frygtede, at deres faglighed ville blive udvasket, hvis de skulle dele forbund med pædagogmedhjælperne, mens PMF’erne som ufaglærte var bange for at blive undertrykt i et stort system, der også skulle tage hensyn til pædagogerne.

»Medlemmernes faglige identitet betyder meget. Folk ser sig selv gennem deres fag og arbejde, og derfor er det vigtigt at få de ting til at spille sammen, når to eller flere grupper skal puttes i samme forbund,« siger Per Lange.

Dialogen udeblev

Selv om de fleste fusionsforsøg tager udgangspunkt i dårlig økonomi og vigende medlemstal, er det vigtigt, at fusionen er til fordel for medlemmerne og ikke bare en økonomisk nødløsning. For medlemmerne af BUPL og PMF mener Per Lange, at der var overbevisende argumenter til stede. De gik blandt andet på, at forbundene kunne give en bedre service i forbindelse med lønforhandlinger, der i stor stil skal forhandles lokalt på op mod 7.000 arbejdspladser.

For at motivere medlemmerne til at deltage i debatten om fusion, sendte PMF og BUPL efter anbefaling fra et kommunikationsbureau såkaldte dialogkurve ud til alle arbejdspladserne. Kurvene var pakket med chokolade, kaffe og informationsmateriale. Kaffen blev drukket, og chokoladen gled også ned, men dialogen udeblev. De politiske ledelser var godt klar over, at fusionen måske ikke havde frit løb, men de overbevisende afvisninger fra generalforsamlingerne overraskede alligevel de to forbundstoppe.

Nu ruller fusionsbølgen måske igen i LO, og Per Lange erkender, at PMF ligesom andre mindre LO-forbund kan få behov for at vurdere den aktuelle strukturudvikling i LO nøje.

»Alle forbund er nu meget opmærksomme på, hvad der sker. Normalt vil det være forbundenes ledelser, der tager initiativ til fusionsdrøftelser, men hos os tror jeg nok, at presset skal komme fra tillidsrepræsentanterne eller fagforeningerne. Det ideelle for enhver fusion er faktisk, at den begynder nedefra. Men jeg kan ikke komme i tanke om, at det er sket nogen steder,« siger Per Lange.