Den anden gærkrig?

Af Martin E. O. Grunz

Storkonflikten i 1998 blev kaldt ’gærkrigen’, fordi Danmark blev tørlagt for gær. Med udsigten til en mulig ny storkonflikt, går vi måske igen mod brødløse tider. Dansk gærindustris førstemand direktør Per Rasmussen, maner dog til ro: Situationen er nogenlunde under kontrol.

INTERVIEW Frygter i en ny gærkrig?

»Frygter og frygter. Det er galt, når folk begynder at hamstre. Konflikten i 1998 varede ikke så længe, men når folk synes, at de skal have en masse gær liggende i køleskabet som en slags forsikring, så har vi problemet.«

Hamstrer forbrugerne gær i andre krisesituationer?

»Ja. Vi har set det her i vinter med truslen om snestorm og lukning af veje. Gærsalget stiger i alle situationer, hvor folk frygter ikke at kunne komme i supermarkedet.«

Producerer I mere gær under kriser?

»Gær er en korttidsholdbar vare, så vi kan ikke ligge inde med store lagre. Forbrugskæden skal have gæren, mens varen er salgbar. Vi vil selvfølgelig forsøge at producere i forhold til efterspørgslen, men vi kan ikke producere gær således, at der er nok, hvis behovet stiger markant i en kort periode.«

I har reelt monopol på dansk gær. Frygter I, at forbrugerne skal vænne sig til udenlandsk gær under en storkonflikt?

»Selvfølgelig risikerer vi, at forbrugerne søger alternativer. Men jeg tager det nu fra den humoristiske side. Man kan sættes ’på vand og brød’ – men her i 2010 har vi endnu ikke set, at vandet bliver taget fra folk i kriser, men brødet, det kan forsvinde … er det rimeligt?«

Kan der ikke bare bruges tørgær i stedet?

»Selvfølgelig. Men det er en dyrere måde at lave brød på.«

Vil I producere mere tørgær for at imødekomme kriser?

»Vi kan altid forsyne folk med tørgær, for det kan tages ind fra fabrikker i Europa. Men det er en balance for forbrugerne. De vil hamstre og være på den sikre side. Hvis de blot købte, hvad de havde behov for her og nu, ville der være nok. Hamstring går kun ud over naboen.«

Hvor længe kan en storkonflikt løbe, før gæret slipper op?

»Det gær, der ligger i distributionsnettet, burde kunne række til et sted mellem 8 og 12 dage. Det kan holde sig 30 dage fra produktionsdatoen.«

Er det et problem at bruge gammelt gær?

»Går det over dato, så ændrer hævekraften sig. Hvis det ikke er meget over dato, skal dejen formentlig bare hæve i længere tid.«

Du opfordrer til mådehold – opfordrer du også til brug af surdej?

»Surdej skal folk først vænne sig til. Men der bruges selvfølgelig mindre gær, og uden øvelse kan de risikere at miste hævekraften.«

Har I andre gærprodukter end husholdningsgær og tørgær?

»Vi producerer også gærekstrakt og vingær, men for begge produkters vedkommende er holdbarheden op til to år. Der kører vi helt andre lagerproduktioner.«

Så hjemmebryggere vil ikke blive ramt af en konflikt?

»Nej, vi producerer mest til industriel produktion. De Danske Gærfabrikker er blevet en del af det canadiske Lallemand, nok den største internationale producent af vingær.«

Vil en dansk storkonflikt ramme det internationale vinmarked?

»Nej. Vi producerer hele året, men salget følger druernes modning. Druehøsten ligger naturligvis på forskellige tidspunkter kloden rundt, men det er ikke et problem for vingærens holdbarhed.«