Demokratisk opdragelse eller tvangsblanding?

Af | @MichaelBraemer

Venstre vil bygge bro over den kulturelle kløft mellem danskere og muslimer ved at styrke den demokratiske dannelse i folkeskolen. Socialdemokraterne mener, det er nødvendigt med loft over koncentrationen af indvandrere i skoler og bebyggelser.

PRIVATE ANLIGGENDER »Vi kan jo ikke lovgive om, hvem der skal deltage i børnefødselsdage, lejrskoler, eller om man skal acceptere svigerbørn af anden etnisk baggrund i familien.«

Integrationsordfører for regeringspartiet Venstre, Karen Ellemann, mener, at hun præsenteres for problemstillinger, som det ligger uden for hendes kompetence at gøre noget ved.

Men holdningen er klar, og hun bruger ord som »skræmmende« og »nedslående«, mens hun konstaterer, at der afdækkes et dybt kulturelt skel i de undersøgelser, som Analyse Danmark og Catinét Research har foretaget for Ugebrevet A4 blandt henholdsvis etnisk danske og muslimske forældre.

Undersøgelserne viser, at store andele af forældrene i begge grupper er bange for, at deres børn får for tæt kontakt med »de andre« og afspejler i bund og grund en dyb, gensidig mistillid mellem de to etniske grupper i det danske samfund.

»Det er bare ikke godt nok. Vi kan jo om nogen bryste os af, hvor mange indvandrere der er kommet i arbejde og uddannelse, efter denne regering er kommet til, og har også pæne tal for, hvor mange danskere der nu siger, at de gerne vil have en indvandrer som kollega. Men vi mangler vi den værdimæssige side af integrationen,« siger hun.

Danskere og indvandrere er lige slemme til at holde hinanden på afstand, men Karen Ellemann er mest bekymret over indstillingen hos det muslimske mindretal, fordi gruppen integrationsmæssigt står over for den største udfordring. Samtidig er det dog indlysende for hende, at hvis vi beder nytilkomne om at blive integreret i det danske samfund, så skal danskerne også vise tolerance og åbenhed over for dem. Medicinen over for begge grupper er derfor den samme.

»Nu rykker vi videre og sætter fokus på den demokratiske dannelse i folkeskolen, så vi sikrer, at alle elever i den danske folkeskole bliver fortrolig med grundlæggende demokratiske normer og frihedsrettigheder. Det drejer sig om at skabe en fælles forståelse for, hvad det demokratiske samfund Danmark er, og hvad det indebærer at være medlem af klubben med over fem millioner medlemmer med forskellig tro og hudfarve,« siger hun.

Integrationsordfører for Socialdemokraterne, Henrik Dam Kristensen, er ikke imponeret af regeringens integrationsindsats og mener, at den højere beskæftigelse af indvandrere, der har fundet sted i dette årtusinde, har været konjunkturbestemt. Og A4’s tal understreger for ham, at regeringen har haft en alt for naiv tro på, at jobskabelse i sig selv ville løse integrationsproblemerne.

Arbejde er ikke tilstrækkeligt, for mange indvandrere har fået beskæftigelse, der ikke indebærer kontakt med danskere. Derfor skal der politisk styring til, der kan sikre, at vi kommer til at blande os mere i dagligdagen, mener Henrik Dam Kristensen.

»Når tallene er så skræmmende, skyldes det jo, at vi laver hver vores ghettoer – både etniske danskere og indvandrere. Og det er lige præcis, når vi ikke mødes i vores fællesskaber, vores folkeskoler og fritidsaktiviteter, at mistroen trives begge steder. Derfor siger Socialdemokaterne, at der ikke bør være over 30 procent af anden etnisk baggrund i nogen boligområder eller folkeskoler,« siger han.

Særligt skræmmende finder Henrik Dam Kristensen det, at især unge muslimske forældre, hvoraf de fleste er født og opvokset i Danmark, er bange for at lade deres børn omgås danskere.

»Man kan så spørge, hvor mange af dem der har gået i en ren etnisk klasse og måske oven i købet i en etnisk boldklub? Hvis vi ikke vil se de samme tal om 10 år, så er der ingen vej uden om løsninger som 30 procent-reglen, selv om det bliver bøvlet,« siger han.