Demokratisk fornyelse

Af

Den debatproces, som Socialdemokraterne har sat i gang, kan gå hen og blive et fornyende demokratisk eksperiment i dansk partipolitik.

RØD SKOLE Hånden på hjertet: Er det ikke noget rod, at en kreds af kendte og mindre kendte socialdemokrater nu holder en række åbne debatmøder om partiets kurs? Svaret er: Nej - tværtimod! I virkeligheden kan den proces, hvis den følges op, gå hen og blive et af de største og mest interessante demokratiske eksperimenter i dansk politik i nyere tid. Kort sagt et nødvendigt pionerprojekt, som kan være med til at inspirere og modernisere et helt partisystem, der på mange måder er sandet til.

De politiske partier er i dag organiseret fuldstændig, som de var for 50 år siden med vælgerforeninger og en partitop, der lægger en linje – hvorefter alle medlemmer marcherer i takt efter ledelsens linje. Men moderne reflekterende og diskussionslystne mennesker vil ikke bare sættes i bås og marchere i takt i 2008 – 40 år efter det antiautoritære ungdomsoprør. Det siger sig selv. Og det er en af årsagerne til, at partiernes medlemstal har været i frit fald og i dag kun svarer til indbyggertallet i Århus.

Hvis partierne skal tiltrække medlemmer og være levende, må de nødvendigvis forny sig og blive åbne diskussionsfora, hvor interne holdningsforskelle slippes løs i en fri konstruktiv debat. Det er sådan en fornyelsesproces, som nu er sat i gang i Socialdemokraterne med debatmøder og en selvransagelse oven på valgnederlaget i november. Hatten af!

Men kan det ikke blive et dyrt demokratisk eksperiment for Socialdemokraterne, der skaber splid i partiet? Det er naturligvis en risiko – hvis alt går galt. Herunder at medierne vælger at fokusere på »splittelse«, og at partiet låser sig fast i gamle konfliktlinjer om »højre« eller »venstre«, boligskat og udlændinge. Men for det store parti kan den nye proces også gå hen og blive et vendepunkt, hvor man får kickstartet en levende debat om målet for en fremtidig politik på områder som miljø, ulighed, velfærd, trafik og globalisering. Som blandt andet kan føre til en ny politisk platform, der kan begejstre.

Har partiet noget valg? Den største fare for partileder Helle Thorning-Schmidt er i virkeligheden ikke et sprudlende, debatterende, levende parti under hende

– men derimod det modsatte: Et slapt, tamt parti, der ikke er i stand til at finde nye veje. Og som ikke formår at tiltrække og udvikle nye politiske talenter.

Tidspunktet for en fri, åben debat er den bedst mulige for den socialdemokratiske ledelse. For det første er der ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, at Helle Thorning-Schmidt er den naturlige leder – hun har autoritet, er karismatisk og den eneste, der for alvor kan true statsministeren. For det andet er den gamle fløjkrig i partiet trængt i baggrunden. Og endelig er der lang tid til næste folketingsvalg.

I forrige weekend var partiformanden klog nok til at byde en debat om både selvransagelse og politikudvikling velkommen. Og formår Helle Thorning-Schmidt at gøre en ny debatkultur til en integreret del af fornyelsen, vil hendes parti kunne folde sig ud som en demokratisk rollemodel for andre partier. Herunder for Danmarks liberale parti – Venstre, hvis nogen skulle være i tvivl – som i pinlig grad hænger fast i en kæft, trit og retning-tænkning med en chef, der uddeler verbale prygl til partifæller, der træder lidt forbi partilinjen.

Det er tid til fornyelse i dansk politik. Og måske er den allerede i gang.